Afslag på tilladelse til perberspray

Politiet har i dag givet mig afslag på min ansøgning om våbentilladelse til at bære peberspray.

Politiet mener ikke, at jeg er udsat for tilstrækkelig stor fare til, at jeg kan få tilladelse til at bære peberspray hjemme og i det offentlige rum. Peberspray er det våben, man i Danmark kan få tilladelse til, hvis man er udsat for særlig personfare.

Jeg har modtaget både volds- og dødstrusler, men det mener politiet åbenbart er lige meget. De har heller ikke villet efterforske de dokumenterede trusler, jeg har modtaget. Den ene trussel var tilmed fra en i udlandet dømt morder, der var kommet tidligt på frit fod for at samarbejde med politiet. Politiet gad ikke engang at tage imod min anmeldelse. I den anden anden sag blev ham, der gik i gang med at efterforske truslerne mod mig pludselig forflyttet, og de kunne så åbenbart ikke finde ud af at henvise mig til en anden kontaktperson, så jeg kunne fremsende supplerende bevismaterialer i sagen.

Jeg har desuden gennem mit arbejde som kritisk journalist foretaget ytringer, der, når det er andre, der foretager ytringerne, bliver betragtet som, at man udsætter sig selv for alvorlig personfare. Jeg har således udgivet artikler, hvor jeg påstår, at Muhammed var pædofil, og at Muhammed var en etnisk hvid mand med rødt hår. Begge dele naturligvis med dokumentation. Jeg har endvidere kritiseret de farlige antimyndighedsekstremister i Men In Black samt de tossede fodbold-hooligans, som i vid udstrækning er samme miljø.

Jeg har dog lidt svært ved at tolke politiets svar, da de skriver, at eventuel våbentilladelse til at bære peberspray ikke gælder i erhvervsmæssig sammenhæng. Det betyder, at den personfare, jeg udsætter mig selv for som kritisk journalist om farlige tabuemner, ikke indgår i grundlaget for vurdering af, om jeg er berettiget til peberspray-tilladelse. Og hvis jeg fik tilladelsen, så ville den kun gælde min private og ikke min erhvervsmæssige adfærd. Det betyder, at hvis konkret bliver overfaldet på gaden, så jeg skal først undersøge, om overfaldet er motiveret af mit erhverv, eller om de bare ikke kan lide mig som person. Hvis jeg bliver overfaldet af islamister, fordi de mener, at jeg har fornærmet deres profet i mine artikler, så ville jeg ikke være berettiget til at forsvare mig selv med peberspray. Hvis islamisterne derimod overfalder mig af andre grunde end mit erhverv, så ville jeg være berettiget til at bruge min peberspray. Det er min erfaring fra overfald, at der sjældent er tid til at interviewe overfaldsmændene, inden man iværksætter selvforsvar. Det ville i øvrigt være forbudt for mig at bære peberspray, når jeg udøver mit erhverv, dvs. f.eks. når jeg dækker demonstrationer som journalist.

Absurditeten i peberspraylovgivningen er således afdækket.

Cover: Unsplash.com (Artem Beliaikin)

Relateret: