Forslag til endnu bedre vaccineforskning

Vacciner kan, ligesom al anden medicin, være til både gavn og skade. Her giver jeg en række forslag til bedre forskning, så vacciner i fremtiden bliver til endnu mere gavn.

Jeg vil her koncentrere mig om vacciner til forebyggelse af infektionssygdomme forårsaget af virus som f.eks. Pfizer og Modernas mRNA-vacciner mod det nye coronavirus med henblik på forebyggelse af covid-19.

#1 Koldt vand i blodet

Bedre vaccineforskning starter med en spand kold vand. Den finder man frem, når der begynder at være rygter om et nyt dræbervirus og en ny, farlig sygdom. Når vi har slået koldt vand i blodet kan vi tænke rationelt i stedet for at lade vores opfattelser af sygdom og årsager til sygdom været styret af frygt og fake news. Det er jo ikke sådan, at en høj grad af global og kollektiv frygt for sygdom i sig selv er en rationel grund til at slække på kravene til videnskabelig dokumentation og rationel tænkning.

Det er i den forbindelse underordnet, hvem eller hvad der har smittet dig med frygten for virus, smitte, sygdom og død. Frygt for virus og sygdom er noget helt andet end fakta om virus og sygdom i sig selv. På samme måde må troen på en effektiv vaccine som følge af frygt for virus heller ikke erstatte de sædvanlige krav til rationel, videnskabelig dokumentation.

#2 Dokumentation for kausalitet

Næste trin er at isolere det nye virus og foretage de kontrollerede eksperimenter, der er nødvendige for at finde ud af, om der er basis for frygten. Eller med andre ord: Er det nye virus årsag til betydelig sygdom og lidelse? Det er det man på videnskabeligt sprog kalder kausalitet.

At man finder virus eller markører herfor hos syge mennesker er ikke i sig selv dokumentation for, at de er blevet syge som følge af smitte med det virus. Det kan jo være, at det, vi opfatter som “virus”, på en eller anden måde er en konsekvens af sygdommen eller en ledsagende, ikke-kausal faktor.

Der er ingen vej uden om at indgive den mistænkte årsag (virus) i raske kroppe og iagttage, hvad der sker. Det kan være etisk betænkeligt, men det er efter min mening endnu mere etisk problematisk at springe dette led over i dokumentationen. Risikoen for at skade nogle få i kontrollerede forsøg er værd at tage, da alternativet er at gå blind ind i en risiko for at skade ekstremt mange. Der skal selvfølgelig være tale om frivillige forsøgspersoner, der bliver betalt for at løbe risikoen.

Virus kan som årsag til smitsom sygdom være en årsag på forskellige måder. Det kan være, at smitte med virus er nok i sig selv til at fremkalde sygdom. Det kan også være, at der skal være en eller flere andre faktorer til stede samtidig, før smitte med virus fører til sygdom. Det kan f.eks. handle om alder og D-vitaminstatus. Alder kan man ikke gøre noget ved, men hvis de fleste f.eks. kun bliver alvorligt syge, hvis de samtidig mangler D-vitamin, så åbner det for et alternativ til vaccination i forebyggelsen af den virus-relaterede sygdom.

#3 Dokumentation for effekt og sikkerhed

Når en vaccine skal undersøges for effekt og sikkerhed, så er det vigtigt, at det foregår på et ordentligt sammenligningsgrundlag.

Placebo-kontrollerede forsøg er standard indenfor afprøvning af lægemidler, men dette forsøgsdesign mangler en kontrol til placeboen.

Hvis der f.eks. er noget skadeligt i både den aktive vaccine og placebo-vaccinen, så vil det se ud til, at forekomsten af bivirkninger (dvs. sikkerheden) er den samme i de to, hvorved man drager den måske fejlagtige konklusion, at vaccinen er sikker. Det er derfor nødvendigt med en nocebo-gruppe, som ikke får nogen behandling, heller ikke placebo.

Hvis man finder ud af, at smitte med virus især fremkalder sygdom hos folk med lav D-vitaminstatus, så bør aktiv vs placebo vs nocebo ligeledes udføres med dén intervention i kombination med aktiv vs placebo vs nocebo vaccine. Det ville jo være irrationelt at behandle D-vitaminmangel med en vaccine.

Disse lodtrækningsforsøg bør have en tilstrækkelig lang varighed, idet noget, der gavner på kort sigt, kan skade på langt sigt. Og omvendt.

#4 Neutrale forskere

Vaccineforskning bør ligesom al anden forskning i lægemidler udføres af forskere og institutioner, der hverken direkte eller indirekte er aflønnede af medicinalvirksomhederne.

Den type forskning bør udelukkende være motiveret af folkesundhed uden mulighed for at kunne manipuleres af økonomiske interesser. Det er alt for risikabelt for folkesundheden at overlade den vigtige forskning til den private kapital, da det let kan føre til en decideret medicinmafia, der agerer med bestikkelse og trusler for at beskytte virksomhedens gigantiske økonomiske interesser i måske et enkelt medikament.

Når medicinforskning udføres af producenterne selv, så fører det til overdrivelse af gavnlige virkninger og undertrykkelse af skadevirkninger. Der er derfor ingen grund til at nære nogen særlig tiltro til forskning og data, der kommer fra producenterne selv. Deres påstande er først rigtigt dokumenteret, når neutrale parter har efterprøvet deres fund. Dette gælder ikke kun forskning i vacciner, men alle patenterbare lægemidler.

Cover: Unsplash.com (Major Tom Agency)

Relateret: