Kategorier
Brændgaard Bloggen Forside Frihedspressen Frihedspressen: Forside Offentlig Offentlig-forside Politik (gratis)

Folket er delt i tre grupper i den vertikale krig

Folket er nu delt i hovedstrømmen, modstrømmen og sandhedsstrømmen. Jeg giver her beskrivelser af de tre grupper.

Det er min opfattelse, at der foregår en vertikal krig med psykologiske våben, som den globale, øverste, økonomiske magtelite fører mod verdens frie befolkninger. Tiltagende, horisontale krige med fysiske våben bliver brugt som distraktion fra den virkelige krig, som er en klassekamp. Denne teori har jeg fremført flere gange. Her vil jeg beskrive de tre grupper, som i hvert fald det danske folk, men måske også hele verdens befolkning har opdelt sig selv i.

Gruppe #1: Hovedstrømmen

Den første gruppe er den største gruppe. Det er dem, der følger og tror på nyhederne i de store massemedier og på politikerne i det synlige magtsystem.

At både afsendere og modtagere af information tilhører den samme gruppe betyder ikke, at de er enige. Der er delgrupper, der er indbyrdes uenige eller i indbyrdes konkurrence om den samme pengekasse.

I dansk politik fungerer rød og blå blok således som hinandens gensidigt kontrollerede opposition. Opdeling af rød og blå ser vi også i medielandskabet, hvor f.eks. Politiken og Information er røde medier, mens f.eks. Jyllands-Posten og Berlingske er blå medier. På den måde er der altid en modpol, man kan skifte over til og håbe på hjælp fra, hvis man bliver utilfreds med noget i boksen.

Det primære problem i hovedstrømmen er propaganda defineret som organiseret, overtalende kommunikation, der typisk bliver udført af aktører med mange penge og stor autoritet. Det er et problem i et politisk og mediemæssigt system, der priorirer penge og autoritet over alle andre værdier. Fænomenet ‘propaganda’ bliver derfor aldrig omtalt i hovedstrømmen, selvom det er veldokumenteret, at det findes og er et problem. Tværtimod er det den eneste mulighed for at gøre stor karriere og komme til tops i magtpyramiden af håndlangere, hvis man dedikerer sig til at udføre propaganda for den ene eller den anden pengetank og autoritet.

Det er min vurdering, at hovedstrømmen pt. udgør ca. 80 % af det danske samfund.

Gruppe #2: Modstrømmen

Den anden gruppe er modreaktionen på de mest tydelige problemer i hovedstrømmen. Det er en modstrøm, der er drevet af at vende hovedstrømmen den modsatte vej. De mest højtråbende individer i modstrømmen er mennesker, der oplever sig svigtet af hovedstrømmen, og som opnår en form for psykologisk bearbejdning af disse traumer ved at indgå i sociale fællesskaber mod strømmen.

Det er her, vi finder “antimyndighedsekstremister”, der måske kunne finde på at bruge voldelige midler, selvom de fleste i modstrømmen er ganske fredelige. En del befinder sig lidt modvilligt i modstrømmen, da det umiddelbart er det eneste miljø, der tilbyder et alternativ til de tydelige bedrag i hovedstrømmen. Modstrømmen er derfor meget mere mangfoldig end hovedstrømmen. Modstrømmen består af flere forskellige grupperinger end hovedstrømmen, der ofte nærer et mere indædt had til hinanden indbyrdes end de indbyrdes uoverensstemmelser i hovedstrømmens grupperinger. Det interne had mod hinanden i modstrømmen skyldes bl.a. frustrationer over, at den fælles, ydre fjende gemmer sig.

Konspirationsteorier fylder meget i modstrømmen, og folk, der har set mange konspirationsvideoer, kan blive en slags anerkendte eksperter i modstrømsmiljøet. Drivkraften er som før nævnt at være imod hovedstrømmen løsrevet fra noget selvstændigt, samlet værdisæt. Det fører til, at det er de nyeste og vildeste konspirationsteorier, der giver de toneangivende aktører mest social anerkendelse. De sociale mekanismer i modstrømmen bevæger den derfor i retning af “Tosseland” med fortællinger og aktiviteter, der både fra hovedstrømmens perspektiv virker tossede, og som ej heller ville have nogen mulighed for at vinde en saglig debat ud fra et objektivt og rationelt perspektiv. Dermed bliver modstrømmen selvdestruktiv og harmløs for hovedstrømmens magt.

Det primære problem for modstrømmen er fraværet af et fælles sæt af værdier og principper, der kan drive den alternative politik, journalistik og efterforskning. Det ender i kaos, når det eneste, man er fælles om, er, at man er imod noget andet, især når det andet i hvert fald periodevist aftager i styrke og synlighed eller skifter front og fremtoning.

Jeg vurderer, at modstrømmen udgør ca. 15 % af det danske samfund.

Gruppe #3: Sandhedsstrømmen

Mange aktører i både hovedstrømmen og modstrømmen vil påstå, at de søger og formidler sandheden. Eller i det mindste de bedste bud på sandheden i en kompleks og foranderlig verden. Der er dog også en tredje gruppe, der har foretaget dybere refleksioner omkring sandhedsbegrebet (og sandhedsbedraget), og som følge heraf forholder sig kritisk til både hovedstrømmen og modstrømmen.

Den tredje gruppe kalder jeg sandhedsstrømmen, da individerne og fællesskabet her simpelthen er drevet af sandhed som klokkeklar værdi og mål. Det starter som regel med et brud med enten hovedstrømmen eller modstrømmen som følge af erkendelse af systematisk bedrag, der gør reel sandhedssøgning umulig der. Hovedstrømmen og modstrømmen udgør sådan set to grupper, der på sandhedsfronten ligner hinanden meget mere, end de er forskellige.

Et individs erkendelsesrejse er typisk først hovedstrøm, så modstrøm og til sidst sandhedsstrøm. Det er dog efter min vurdering kun omkring 5 %, der gennemfører hele den rejse. Det skyldes bl.a., at de oplevede fordele ved at være i enten hovedstrømmen eller modstrømmen umiddelbart er større end at være i den besværlige sandhedsstrøm. At være i sandhedsstrømmen betyder ikke nødvendigvis, at man har fundet sandheden. At være i sandhedsstrømmen betyder blot, at man har styr på og følger de principper og metoder, der gør det muligt at søge sandheden om både dette og hint – vel vidende at man måske aldrig når til fuld erkendelse om den fulde sandhed om noget som helst. Men det er heller ikke så vigtigt, da det vigtigste er selve intentionen og metodikken.

Det primære problem for sandhedsstrømmen er, at det let kan blive en falsk sandhedsstrøm, der så blot bliver en ny hovedstrøm eller modstrøm. Det skyldes bl.a., at ægte sandhedssøgning kræver en veludviklet evne til at rumme tvivl. Den lette måde at undgå den ubehagelige sindstilstand af tvivl er at vælge at tro på en eller anden fortælling. Det fører videre til stor modstand, når denne tro bliver udfordret.

En måde at vurdere, om et individ eller en gruppe er en sand sandhedssøger, er derfor at undersøge, hvorvidt individet eller gruppen kan tåle at blive provokeret uden at reagere med personmodangreb eller negative emotionelle reaktioner.

Den globale magtelites største frygt er, at sandhedsstrømmens størrelse vokser til over 10 % af befolkningen, hvorefter den sociologiske inerti i bevægelsen kan knuse den af magteliten tilsigtede dialektik mellem hovedstrømmen og modstrømmen. Jeg tænker her på den hegelianske dialektik med tese, antitese og syntese, hvor en tilsigtet syntese etableres ved at kontrollere tese og antitese, så det virker som om, at syntesen er opstået af sig selv via demokratiske mekanismer, selvom den har været planlagt fra starten via konstruktionerne af tese og antitese. Sandhedsstrømmen kan dermed betragtes som en slags anti-syntese i en udvidet model for hegeliansk dialektik.

Cover: Unsplash.com (Matheo JBT)

Relateret:


Discover more from per Brændgaard

Subscribe to get the latest posts to your email.

1 1 stem
Brugervurdering
2
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading