Det er ikke altid let at leve i et samfund baseret på løgn og bedrag

Det er let at leve i et samfund baseret på løgn og bedrag, så længe man ikke har opdaget det og måske tilmed kan bidrage til det med en fortryllende karriere med rigdom og magt.

Det er straks sværere, når man har indset nogle af de fundamentale løgnehistorier, og når man måske tilmed har det dårligt over, at man selv har bidraget til det bedrageriske system engang.

Dem, der er i systemet, vil naturligvis straks stemple enhver mistanke om fundamentale bedrag i systemet som ‘konspirationsteori’ med underforståelsen, at mistanken er tosset, ubegrundet, udokumenteret og drevet af paranoide vrangforestillinger fra en traumatisk barndom og et liv på kanten. Sådan er det ganske givet også nogle gange. Men ikke altid.

Ikke tosset altid

Det er ligesom, når en praktiserende læge tager imod en patient, der klager over ondt i hovedet. I de fleste tilfælde skyldes det ikke en alvorlig tumor i hjernen, men nogle gange gør det, og lægekunsten er så at skelne de hovedpiner, der er tegn på noget meget alvorligt fra dem, der ikke er. Det er lettere sagt end gjort.

Jeg er en af dem i Danmark, der mener at have indset nogle fundamentale løgne og bedrag indenfor både sundhed, politik og spiritualitet. Efter de erkendelser er det svært, måske umuligt, at gå tilbage i systemet og bare lade som ingenting. Man bliver ligesom nødt til at oplyse om det og udforske videre, også selvom der egentlig ikke er så mange, der gider lytte, så man ender dermed som en fattigrøv, hvor den primære forretningstaktik er at reducere udgifterne.

99,9 % arbejder med at lyve

Når jeg betragter profiler på LinkedIn, der på en eller anden måde arbejder med journalistik, kommunikation og medier, så er det mit indtryk, at 99,9 % af dem på en eller anden måde arbejder professionelt med at lyve, mens højst 0,1 % arbejder med at udforske og formidle de bedste bud på sandheden om de emner, de arbejder med. Det virker tilmed som om, at de er godt tilfredse med det. De dygtigste løgnere får de mest vellønnede jobs for de rigeste virksomheder og de mest magtfulde organisationer, hvilket fastholder et system, hvor de kloge narrer de mindre kloge i en nedadgående, konstant fordummende spiral af uvidenhed om væsentlige emner og vinkler.

Der er noget fundamentalt i vejen med et samfund, hvor det er nærmest umuligt at få et job som f.eks. journalist eller efterforsker, hvor man har frihed til at undersøge og formidle mistanker om bedrageri og relateret grænsekriminalitet. Det er lykkedes bedragerne at få deres aktiviteter til at fremstå som ‘politik’, ‘kommunikation’ eller simpelthen ‘forretning’ og ikke som det, det faktisk er: løgn, manipulation, snyd og bedrag med store, alvorlige konsekvenser for samfundet og den enkeltes sundhed, frihed og velstand. Det virker tilmed som om, at de fleste danskere i dag foretrækker den hyggelige løgn fremfor den barske sandhed, som de måske aldrig har hørt, og en gigantisk kommunikationsindustri servicerer dem hver dag drevet af økonomiske incitamenter til at lyve i stedet for at tale sandt.

Hvis min tese er falsk, så ville vi have store, journalistiske medier, der ikke er finansieret af dem, som de påstår at være kritiske overfor. Vi ville også have et politi, hvor den øverste chef ikke selv er skyldig i politisk kriminalitet, men som derimod efterforsker det magtapparatet, der vil have politiet til at bryde loven og krænke borgere og virksomheders basale rettigheder. Ja, det er Minksagen, jeg tænker på.

Cover: Unsplash.com (James Lee)

Relateret: