Kategorier
Brændgaard Bloggen Coronabloggen Coronaforside Den Politiske Blog Forside Frihedspressen Frihedspressen: Forside Offentlig Offentlig-forside Politik (gratis)

Autoritet kan ikke erstatte evidens og debat

Coronaskandalen har efter min mening afsløret et system, hvor autoritet har erstattet evidens og debat. Det er en klassisk videnskabelig fejl.

Afsløringen viser, at Danmark og resten af verden ikke er det oplyste informationssamfund, som det ellers identificerer sig som. Det viser videre, at udbredelsen af transkulturen ikke kun handler om køn og seksualitet, men mere generelt om at vi skal godtage noget som noget andet, end det faktisk er. Det er systematisk indlæring af vanvid.

Evidenshierarkiet vendt på hovedet

Holdninger, vurderinger og udmeldinger fra autoriteter er i ægte videnskabelig tænkning det laveste og ikke det højeste niveau af videnskabelig evidens. Coronasagen vendte således op og ned på evidenshierarkiet, og alt for få brokkede sig tilstrækkeligt over det. Det skete tilsyneladende via en anden fejlagtig antagelse om, at når tilstrækkeligt mange er tilstrækkeligt bange for et eller andet, så bliver evidenshierarkiet vendt på hovedet. Det er ulogisk, irrationelt og beskriver snarere en traumereaktion end sund fornuft, selvom traumereaktioner psykologisk set sådan set også er fornuftige nok. At vende evidenshierarkiet på hovedet er imidlertid en uhensigtsmæssig respons på et kollektivt traume, da responsen så risikerer at forværre og forlænge skadevirkningerne af traumet. Det er ligeledes forståeligt, men sådan set ikke særligt gavnligt at fortrænge den uhensigtsmæssige reaktion på traumet i stedet for at se i øjnene, at man gjorde noget forkert, fordi man var frygteligt bange.

Det realpolitiske spektrum handler om autoritet

Det peger videre på det nye, realpolitiske spektrum i Danmark og mange andre lande her i tiden efter coronaen, der går fra autoritetsTRO over autoritetsSKEPSIS til autoritetsMISTRO. Hvis vi sammenligner det nye spektrum med det gamle, der går fra højre over midten til venstre, med ‘højre’ og ‘venstre’ i betydningen ‘liberalistisk’ og ‘socialistisk’, så kan vi se, at socialister nu tror på statens autoriteter, mens liberalisterne har underkastet sig korporatismens autoriteter. Liberal Alliance er et godt eksempel på en liberalistisk undergang til, hvad der reelt er Kapital Alliance.

Når så staten indgår tætte samarbejder med globale organisationer, der er finansieret af store virksomheder såsom World Economic Forum og World Health Organization, så er både højre- og venstrefløjen blevet kuppet af deres autoritetstro fra den blinde, politiske vinkel.

Globalisme som kommunisme

Midterdelen af det traditionelle politiske spektrum er heller ikke kritisk overfor det autoritære system; de underkaster sig både korporatistiske og statslige autoriteter med globalismen som den fælles løftestang af det, der reelt er en ny form for kommunisme forklædt som sundhed, sikkerhed, omsorg og beskyttelse fra Moder Stat og Den Venlige Kapital. Vi skal som borgere blot lade os beskytte og blive taget af, primært ved at forholde os som passive, men godt underholdte tilskuere til det globale totalteater, så vi ikke opdager, at det faktisk er overgreb fra stats- og pengemagten, vi bliver udsat for.

Hoved- og modstrøm er samme problem

Det realpolitiske spektrum om autoritet gør sig gældende i både hovedstrømmen og modstrømmen. I den politiske modstrøm, i den såkaldte frihedsbevægelse eller sandhedsbevægelse blandt folket og i alternative medier og politiske bevægelser, der for alvor tog fart i kølvandet på coronaen, ser vi præcis den samme dynamik udfolde sig. Den primære drivkraft i modstrømmen er autoritetsMISTRO, som imidlertid går hen og bliver et lige så stort problem som autoritetsTRO, når det ikke bliver koblet med rationel, kritisk, videnskabelig trænet tænkning, men måske tværtimod bliver kombineret med nye former for autoritetsTRO, som man heller ikke forholder sig kritisk til, fordi man aldrig har lært at forholde sig ægte kritisk til noget som helst. Man har kun lært at føle sig dårligt behandlet og brokke sig over systemet.

Løsningen er Den Tredje Vej

Løsningen er Den Tredje Vej, hvor man forholder sig skeptisk til alle former for autoritet, uanset om autoriteteten er i hoved- eller modstrømmen. En person eller organisation har ikke ret, bare fordi personen siger det, eller organisationen udtaler det i en pressemeddelelse på officielt brevpapir, osv. På Den Tredje Vej er vi interesseret i substansen, i argumenterne, i beviserne, i videnskaben, i data og evidens. Vi er også interesseret i de motiver og muligheder for at snyde og bedrage os, der har ført os frem til den autoritetsSKEPTISKE holdning. Autoritet er noget, man skal gøre sig fortjent til. Igen og igen.

Det betyder ikke, at vi benægter, at nogen er klogere end andre om nogle emner. Men ingen er så kloge, at enhver uenighed skal undertrykkes. Det er karakteristisk for ægte autoritet, at autoriteten også bliver opfattet som autoritet efter en åben og fri debat med ægte modstandere. Når uenighed bliver undertrykt (eller håndteret med negative emotionelle reaktioner eller mobning i stedet for nysgerrige, rationelle modargumenter), det gælder både i hovedstrømmen og modstrømmen, så er vi på vej mod accept af det autoritære samfund, der er grundlaget for det totalitære teknokrati, hvor dem, der betaler flest penge til autoriteterne og deres maskiner, har den reelle magt, mens vi “frit” kan vælge, om vi tror på autoriteterne i hovedstrømmen eller autoriteterne i modstrømmen – fuldstændigt blinde for at det er to sider af det samme, syge, autoritetstro magtsystem, der fjerner selvbestemmelse, mangfoldighed, fred, frihed, sundhed, sandhed, velstand og retfærdighed, mens magten og rigdommen koncentreres endnu mere i et forholdsvis lille, globalt netværk af personer, familier og organisationer, der er meget klogere, end de fleste af os kan gennemskue selv på en meget vågen dag.

Jeg har set mange tilfælde i både hoved- og modstrømmen på den operationelle risiko i det autoritære magtsystem: cirkulær appel til autoritet. Det foregår på den måde, at Autoritet A henviser til Autoritet B, der henviser til Autoritet C, der henviser til Autoritet D, der henviser til Autoritet A. Da de fleste er lidt intellektuelt dovne, så finder de aldrig frem til, at appellen er cirkulær, da de vælger at tro på Autoritet B, C eller D.

Det er derfor vigtigt at være kritisk og blive ved med at undre sig og stille spørgsmål. Simpelthen blive ved og ved og ved. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre, og jeg håber, at du vil følge med og bidrage til den opdagelsesrejse.

Cover: Unsplash.com (Pete Alexopoulos)

Relateret:


Discover more from per Brændgaard (pB)

Subscribe to get the latest posts to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard (pB)

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading