Kategorier
Den Politiske Blog Forside Frihedspressen Frihedspressen: Forside Indlæg Offentlig Politik (gratis)

Forslag: Balanceret overvågning, for demokratiets skyld

Der er både fordele og ulemper ved overvågning, men hvis overvågning skal være demokratisk, så skal der være en balance mellem overvågning af folket og overvågning af magthaverne.

Der er allerede massiv overvågning af folket, både i den fysiske verden og digitalt, og der er mange planer om endnu mere overvågning i den nærmest fremtid.

Problemet ved denne overvågning er, at det kun er repræsentanter for magthaverne og ikke repræsentanter for folket, der har adgang til overvågningsmaterialerne. Det er envejsovervågning. Det betyder, at det er magthaverne, der bestemmer, hvilke overvågningsmaterialer, der skal eksistere, og hvilke der ikke skal. Og hvad der skal overvåges, og hvad der ikke skal. Dermed giver overvågning endnu mere magt til dem, der i forvejen har mest magt. Det er unfair.

Jeg foreslår derfor, at der skabes balance i overvågning ved (1) at give folket adgang til væsentlige dele af overvågningen af os og (2) at overvåge magthaverne og give folket adgang til væsentlige dele. Alt sammen i realtid uden nogen form for filter eller censur.

Der findes i forvejen offentlige overvågningskameraer rundt omkring i verden, som man kan tilgå fra sin mobil via en app når som helst. Man kan således følge med i, hvad der f.eks. sker på Times Square i New York City døgnet rundt og i realtid. Dette system kunne udvides ved at koble store dele af det danske CCTV-system sammen i en offentlig TV-station med mange kanaler, så vi alle kan følge med i overvågningen, hvis nogen af os skulle finde en mening i det. Det kan jo let blive mindst lige så underholdende, som det magthaverne betaler for at fordumme os med i de almindelige TV-kanaler.

Netværket af offentlige overvågningskameraer bør efter min mening endvidere udvides til kameraer foran ind- og udgange af alle offentlige bygninger, herunder især Folketinget, ministerier, styrelser, myndigheder og de kongelige gemmesteder. Dertil kommer overvågningen af kommunikation, hvor folket bør have adgang til de kongeliges, ministrenes og folketingsmedlemmerne telefon- og e-mail-logs.

En sådan system vil gøre det muligt for uafhængige efterforskere at grave nogle spadestik dybere i korruption, magtmisbrug og de dybe magtstrukturer. Det vil således være gavnligt for demokratiet, selvom det ikke findes i Danmark. Endnu.

Cover: Unsplash.com (Mateusz Majewski)

Relateret:


Discover more from per Brændgaard (pB)

Subscribe to get the latest posts to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
2
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x