Kategorier
Brændgaard Bloggen Corona-startside Coronabloggen Coronaforside Forside Frihedspressen Frihedspressen: Forside Nyheder (gratis) Nyhedsbloggen Offentlig Offentlig-forside

Hvorfor nægter Sundhedsstyrelsen at besvare kritiske spørgsmål om corona?

Der kan være gode kommunikationsfaglige grunde til, at Sundhedsstyrelsen ikke vil besvare 10 kritiske spørgsmål fra Psst!

I følge en artikel fra Psst! i dag, så mener Sundhedsstyrelsen ikke, at der er behov for at besvare 10 enkle spørgsmål om corona. Sundhedsstyrelsen, der er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, har i stedet givet et kortfattet svar med et link til deres hjemmeside, hvor der heller ikke er svar på de kritiske spørgsmål.

Sundhedsstyrelsen forsøger med deres ikke-svar at appellere til deres egen autoritet (etos-appel), mens de undgår enhver form for logos, dvs. rationelle argumenter baseret på videnskab og fakta. Den uopmærksomme læser kan let forveksle autoritet med rationalitet. En af de dybere agendaer for tiden handler om at fremme blind tro på autoriteter, simpelthen fordi de er autoriteter, og denne top-down-magtagenda kan kritisk gennemgang af coronasagen risikere at ødelægge fuldstændigt.

Det er min vurdering, at Sundhedsstyrelsen er den instans i Danmark, der har mest på spil i coronaskandalen. Som den øverste sundhedsfaglige myndighed så er det i sidste ende deres ansvar, at den af Mette Frederiksen-regeringen ønskede coronapolitik blev gennemført med Sundhedsstyrelsens godkendelsesstempler. Sundhedsstyrelsen kunne med Søren Brostrøm i spidsen have valgt at stå fast på det sundhedsfaglige, som er deres opgave, i stedet for at medvirke i politisk propaganda for en dybere magtagenda, der opererer via kollektiv frygt og falske, skadelige løsninger.

Sundhedsstyrelsen ved, at de har en dårlig sag

Når Sundhedsstyrelsen svarer, som de gør, så kan det skyldes, at deres kommunikationsrådgivere har anbefalet det. Sundhedsstyrelsens ikke-svar er et typisk svar, der kommer fra en part, der selv ved, at man har en dårlig sag. Når man har en dårlig sag, så gælder det om at undgå debat og lukke den så hurtigt som muligt.

Hvis sagen har begrænset omfang, så er det ofte en god idé at svare ærligt, at man har lavet en fejl, og man nu har foretaget ændringer, der sikrer, at det ikke vil ske igen. Danskerne synes, at det er menneskeligt at fejle, og at det er storsindet at indrømme og tage konsekvenserne af det. En krise kan på den måde virke styrkende.

Konsekvenserne af et ærligt svar fra Sundhedsstyrelsen (eksempelvis: “Vores udmeldinger om corona, herunder vaccinerne, var ikke baseret på videnskab, men på frygt, tro og politisk pres. Vi beklager.”) vil blive opfattet som indrømmelse af et sundhedsfagligt svigt, hvorved de ville fjerne deres egen troværdighed. Folk vil naturligvis tænke: “Hvis Sundhedsstyrelsen ikke kunne stå fast på faglighed i den sag, hvorfor skal vi så tro på dem om noget som helst i fremtiden?”. Problemet ved coronasagen er, at den er så stor, og at konsekvenserne fortsætter, bl.a. i form af vaccineskaderne.

Sundhedsstyrelsen kunne have valgt slet ikke at svare, men det ville så være en god historie i sig selv, i og med at de så måske ville være de eneste, der slet ikke kom med noget svar overhovedet. Nu kan Sundhedsstyrelsen påstå internt, at de har svaret, og at de er en så seriøs myndighed, at de har henvist til al deres auto-autoritære information om emnet. Ikke engang i sundhedsfaglige kredse florerer der solide evidensbaserede argumenter for den førte coronapolitik. Folk lader bare som ingenting. Det var en ren og skær politisk beslutning oppefra, hvor Sundhedsstyrelsen så fik til opgave at sælge den til befolkningen. Det er politisk misbrug af Sundhedsstyrelsen og ledelsesmæssigt svigt fra Sundhedsstyrelsens side, at de lod sig misbruge på den måde.

Men Sundhedsstyrelsen har ikke svaret på spørgsmålene, hvilket efter min vurdering skyldes, at myndigheden på trods af en hær af faglige eksperter og kommunikationsrådgivere ikke kan producere overbevisende svar på spørgsmålene. Derfor er det bedre at ikke svare og i stedet henvise til sin egen autoritet. Men hele denne sag handler jo om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen har svigtet befolkningens tillid til dem som den øverste sundhedsfaglige autoritet. Den kan de kun genopbygge, hvis de er i stand til at indgå i en åben, fri, demokratisk, rationel og saglig debat med kritikere og komme ud som vinderne. Det er nemlig sådan med sandhed, at sandhed kan tåle at blive belyst. Løgne kræver derimod mørke, så lyset skal hurtigt slukkes igen, hvis nogen tænder lyset i rummet med Sundhedsstyrelsens coronaløgne.

Cover: Unsplash.com (Linus Sandvide)

Relateret:


Discover more from per Brændgaard (pB)

Subscribe to get the latest posts to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
2
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard (pB)

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading