Kategorier
Afsløring Indlæg Offentlig Slank (gratis) Slankebloggen Sundhedspressen

Afsløring: Den psykologiske nøgle til stort og varigt vægttab

Udvikling af valgbevidsthed er den psykologiske nøgle til at opnå et stort og varigt vægttab, men forskningen bliver undertrykt.

Tracy Sbrocco er ph.d. i klinisk psykologi med fokus på sundhedspsykologi. Tilbage i 1999 var hun første forfatter på en videnskabelig artikel i tidsskriftet ‘Journal of Consulting and Clinical Psychology’ med titlen ‘Behavioral choice treatment promotes continuing weight loss: preliminary results of a cognitive-behavioral decision-based treatment for obesity‘. Det var en banebrydende undersøgelse, og det undrer mig stadigvæk meget, at den ikke er blevet fulgt op med større studier af samme metode. Det er tværtimod ikke engang længere muligt at finde hele artiklen som pdf gratis online. Den er gemt godt af vejen. Hvorfor mon?

Banebrydende slankeforskning

Nå, men lad mig her udfolde, hvad undersøgelsen gik ud på, hvad resultaterne var, og hvilke implikationer det har.

24 kvinder med overvægt deltog i forsøget. Kvinderne vejede mellem 30 og 60 % over deres idealvægt ved forsøgets start. De var i gennemsnit 43 år, havde en gennemsnitsvægt på 89,54 kg og et gennemsnitligt BMI på 32,45 kg/m2. De var alle ikke-rygere, ved godt helbred, og ingen af dem havde tabt mere end 4,54 kg i den forgangne måned eller 9,09 kg i de seneste 6 mdr. op til forsøget. Alle deltagerne med undtagelse af tre betalte 150 $ før studiet, som de fik tilbage, når de havde gennemført programmet. De tre andre forsøgspersoner betalte et mindre beløb, da de havde økonomiske problemer.

De 24 kvinder blev ved lodtrækning fordelt på to grupper med 12 i hver: BCT (Behavior Choice Treatment; på dansk: adfærdsvalgbehandling) eller TBT (Traditional Behavior Treatment; på dansk: traditionel adfærdsbehandling). De deltog i 13 ugentlige gruppesessioner af 1,5 times varighed med 5-7 medlemmer per gruppe.

Alle deltagere modtog ved behandlingens start to ugers måltidsplaner og opskriftsbøger, som kun var forskellige med hensyn til mængden af mad. Begge planer var fedtfattige med en energifordeling på 60 % kulhydrat, 25 % fedt og 15 % protein. TBT-deltagere blev ordineret en diæt med 1.200 kcal per dag. BCT-deltagere blev ordineret ca. 1.800 kcal per dag. Alle deltagere blev opfordret til at overholde disse planer de første to uger for at modellere den nye adfærd. De skulle samtidig i de første to uger føre kostdagbog via et computersystem, der gav automatisk feedback på, hvad de havde spist i forhold til den anbefalede diætplan.

Alle deltagere blev opfordret til at gå 30 minutter per dag tre dage om ugen.

TBT-deltagerne blev fortalt, at formålet med programmet var at fremme et betydeligt vægttab og hjælpe dem med at udvikle vaner og strategier, der ville gøre dem i stand til at vedligeholde vægttabet. Standard adfærdsmæssige vægthåndteringsteknikker blev brugt, dvs. selvmonitorering, stimulus-kontrol og adfærdserstatning. Deltagerne blev også undervist i at forstå årsagerne til deres spisning, ud over ernæring, og engagere sig i problemløsning for at finde andre metoder til at respondere på stress.

Frie valg med forskellige virkninger

BCT-deltagerne blev fortalt, at de ville lære at holde op med at være på slankekur og i stedet se spisning som et valg, og at de kunne forvente meget langsommere vægttab, end de havde oplevet før i tiden, men at denne tilgang var designet for skabe permanent forandring. De skulle altså efter de første to uger slippe det rigide kostprogram, som de havde fået udleveret. Sundhedsadfærd inkl. madvalg, at undgå motion og spiseadfærd blev diskuteret som valg designet til opnå bestemte virkninger som f.eks. at reducere sult, tabe vægt, føle sig bedre tilpas og hvile. Deltagerne blev lært at identificere disse valg og de virkninger, der kontrollerede disse valg.

Nogle former for adfærd blev identificeret som mindre hensigtsmæssige, som f.eks. at have det dårligt over den mad, man har spist. BCT-deltagerne lærte at se det at spise forbudte madvarer i moderate mængder som en evne, der krævede øvelse. Deltagerne blev også opfordret til at fjerne ordet kur og den indbyggede kalorierestriktion, undgå rigide regler om forbudte madvarer, indgå i nydelsesfulde aktiviteter ud over spisning, deltage i regelmæssig motion og acceptere dem selv uafhængigt af deres spiseadfærd og kropsvægt. BCT-deltagerne blev undervist i at fokusere på at lære at spise på en måde, der hænger sammen med en rimeligt slut-vægt, der indtræder hen ad vejen fremfor en tilgang, der fokuserer på, hvor hurtigt vægttabet opnås.

Langsomt, stort og stabilt vægttab

Alle deltagerne blev vejet på seks tidspunkter: start, midtvejs i behandlingen (dvs. efter 6-7 uger), efter behandlingen (dvs. efter 13 uger) og ved tre opfølgninger (3, 6 og 12 måneder efter afslutningen af 13-ugers programmet).

Statistisk behandling af vægtdata viste, at de to grupper havde tabt sig statistisk signifikant mest på forskellige tidspunkter. TBT-gruppen havde i gennemsnit tabt 3,50 kg midtvejs i behandlingen, mens BCT-gruppen kun havde tabt 0,83 kg på det tidspunkt. Lige efter behandlingen, dvs. efter de 13 uger med ugentlige sessioner, havde TBT-gruppen tabt 5,56 kg, mens BCT-gruppen kun havde tabt 2,47 kg i gennemsnit på det tidspunkt i forløbet.

Nu ville det jo så være fristende at konkludere, at TBT virker bedre end BCT, men prøv lige at se, hvad der skete med vægten i de to grupper i opfølgningsfasen. Ved tre måneders opfølgning havde TBT-gruppen ikke tabt sig yderligere, hvorimod BCT-gruppen havde tabt sig så meget yderligere, at forskellen mellem de to grupper nu ikke længere var statistisk signifikant. Også ved 6 og 12 måneders opfølgningerne havde BCT-gruppen opnået yderligere vægttab, der var statistisk signifikant større end det samlede vægttab i TBT-gruppen.

Det gennemsnitlige vægttab fra start til seks måneders opfølgning var således 7,01 kg i BCT-gruppen og kun 4,50 kg i TBT-gruppen. Det gennemsnitlige vægttab fra start til 12 måneders opfølgning, dvs. efter 15 mdr. i alt, var således 10,06 kg i BCT-gruppen og kun 4,29 kg i TBT-gruppen.

671 gram per måned

Konklusionen var derfor, at i det lange løb, så gav BCT betydeligt større vægttab end TBT. Derudover var vægtforløbene principielt forskellige. Hele det opnåede vægttab ved TBT blev opnået under selve behandlingen. Derefter lykkedes det dem at vedligeholde det opnåede vægttab, dog med tendens til vægtøgning tilbage mod udgangsvægten. BCT medførte i alt 10,06 kg vægttab, hvoraf kun 2,47 kg (svarende til ca. 25 %) indtrådte under de 13 ugers behandling. Det er også værd at bemærke, at mens vægten stod stille fra 6 til 12 måneders opfølgning for TBT, så fortsatte den med at falde for BCT. Det er således muligt, at opfølgninger efter endnu længere tid ville have vist endnu større vægttab for BCT og dermed endnu større forskel i effekt. Nu viste studiet “kun”, at BCT bevirkede et samlet vægttab, der var 5,77 kg eller 134 % større. Det skete i et vægttabstempo på i gennemsnit 671 gram per måned.

Forskerne udførte også forskellige psykologiske test på deltagerne. Resultaterne tyder på, at BCT også forbedrede deltagernes mentale sundhed i relation til spiseforstyrrelser, kropslig tilfredshed og tristhed.

Mystikken om den stoppede forskning

Det er som før nævnt meget mærkeligt at dette studie ikke er blevet gentaget med andre og flere forsøgspersoner. Studiet tyder jo på, at den herskende model for behandlingen af overvægt, hvor man altid starter ud med en eller anden for for restriktiv diæt eller kur, giver dårligere resultater både i forhold til langsigtet vægttab og i forhold til mental sundhed sammenlignet med BCT. Den herskende model er stadigvæk herskende i dag 25 år efter artiklens udgivelse.

Lad os lige opsummere, hvad BCT gik ud på:

  • Fokus på at udvikle viden og bevidsthed om valg
  • Frihed fra rigide regler og forbud
  • Fokus på variation af nydelsesfulde aktiviteter
  • Fokus væk fra vægttabet og over på adfærden
  • Fokus på at opnå et langsigtet vægttab, som man lader indtræde af sig selv uden at presse på

Vi kan kun spekulere i årsagerne til, at forskningen i denne potentielt ekstremt effektive ernæringspsykologiske behandling af overvægt ikke blev fortsat. Det kan meget vel have været svært at få finansiering til den forskning, da de parter i samfundet, der normalt tjener mange penge på at sælge slankekure og vægttabsmedicin til mennesker med overvægt, i hvert fald ikke har nogen interesse i at støtte den type forskning. De har tværtimod interesse i at støtte forskning med et helt andet design og mere traditionelle diætformer, så sponsorernes produkter fremstår som mere effektive, end de måske reelt er sammenlignet med den psykologiske nøgle til stort, varigt og billigt vægttab.

Den psykologiske nøgle er simpelthen at udvikle helhedsorienteret viden og bevidsthed om virkningerne af valg. Det er i øvrigt min vurdering, at selve denne valgbevidsthed ikke har været tilstrækkeligt højt prioriteret i de mange projekter, der i Danmark har været udført med Små Skridt-metoden. Små skridt tager jo ikke sig selv. De skal vælges, og udviklingen af den psykologiske evne kræver en fokuseret indsats i undervisningen og vejledningen.

Reference:

Sbrocco T, Nedegaard RC, Stone JM, Lewis EL. Behavioral choice treatment promotes continuing weight loss: preliminary results of a cognitive-behavioral decision-based treatment for obesity. J Consult Clin Psychol. 1999 Apr;67(2):260-6. doi: 10.1037//0022-006x.67.2.260. PMID: 10224737. LINK

Cover: Unsplash.com (Nick)

Relateret:


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
Få besked via e-mail
Besked om
guest

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading