Kategorier
Den Spirituelle Blog Frihedspressen Indlæg Offentlig Spiritualitet (gratis)

Zionisme er en religiøs vrangforestilling

Zionisme er, efter min mening, en religiøs vrangforestilling, som mennesker, der identificerer sig som jøder, kristne eller muslimer er i særlig risiko for at blive ramt af.

Den gængse opfattelse er, at zionisme er en politisk bevægelse, der blev grundlagt af den østrigsk jødiske journalist Theodor Herzl. Han levede fra 1860 til 1904. I 1894 udgav han bogen ‘Der Judenstaat’, hvori han argumenterede for oprettelsen af en jødisk stat og i 1902 udgav han ‘Altneuland’ med flere detaljer om den jødiske stat. World Zionist Organization blev dannet ved en kongres afholdt i Basel i Schweiz i 1897, hvor Herzl blev valgt som den første præsident.

Den gængse opfattelse er således, at zionisme kun er noget for jøder, men hvis vi ser mere principielt på ideologien og inddrager et større historisk perspektiv, så tegner der sig et mere omfattende og nuanceret billede af, hvad zionisme egentlig er.

Zionisme i bred forstand

Zionisme som religiøs politisk ideologi kan defineres bredt som idéen om, at Gud har bestemt, at et særligt geografisk område på Jorden omkring Zion, dvs. området omkring Jerusalem, er helligt. Ideologien omfatter endvidere, at en særlig gruppe mennesker har en særlig guddommelig ret til dette område, og at Gud vil belønne både dette folk og resten af menneskeheden, når Zion-området er blevet beboet af den særlige gruppe mennesker.

Dette er imidlertid ikke en ny idé, som Theodor Herzl udviklede. Det er en meget gammel idé, der mindst går tilbage til dannelsen af den romerske kirke i det tredje århundrede. Det romerske imperie brugte således idéen om Det Hellige Land til at retfærdiggøre imperiets voldelige udbredelse fra Rom til Jerusalem. Det skete vel at mærke med kristendom og ikke jødedom som dække. Kristne var derfor de første i historien til at bruge zionisme som en voldelig ideologi.

Korstogene er et tydeligt eksempel på den kristne zionisme med vold, der samtidig viser, at islam historisk set heller ikke har holdt sig tilbage for at bruge ideen om Det Hellige Land som drivkraft for invasion og krig.

Også i dag er der mange både kristne og muslimer, der tror, at landområdet, der i dag er kendt som Israel eller Palæstina, har en særlig guddommelig betydning. Al-Aqsa-moskéen i Jerusalem er således et meget helligt sted indenfor islam. Den moské er bygget på Tempelbjerget på omtrent samme sted, som det første jødiske tempel (Salomons Tempel) blev opført.

Kristen zionisme inkluderer stort set altid jødisk zionisme på den måde, at de kristne zionister mener, at det er vigtigt, at netop jøderne vender tilbage og bebor Israel. De tror, at det er Guds vilje, og at Gud vil belønne dem, der arbejder for at få jøderne hjem til Israel.

Der er ikke på samme måde en alliance mellem muslimsk zionisme og jødisk zionisme. Tværtimod er de tilsyneladende blevet ærkefjender, selvom der historisk set har været flere voldelige konfrontationer mellem kristne zionister og muslimske zionister om Det Hellige Land. Det understreger den politiske, militære og religiøse alliance mellem den romerske version af kristendom, der i mange, mange år var den eneste tilladte form for kristendom, da alle andre var forbundet med dødsstraf, og judaismen, der blev integreret i den kristne Bibel i form af Det Gamle Testamente, selvom Jesus Kristus egentlig havde et helt nyt budskab og blev korsfæstet for det af en sammensværgelse mellem de jødiske og romerske ledere. Kristendom er derfor blevet kritiseret for at være en slags trojansk hest for jødedom.

Zionisme er baseret på fejlfortolkning af “Israel”

Det er min opfattelse, at zionisme er en religiøs vrangforestilling baseret på fejlfortolkninger af begrebet ‘Israel’ i gamle tekster. Det var aldrig meningen, at ‘Israel’ skulle fortolkes bogstaveligt som et landområde, dvs. et fysisk sted.

Den virkelige betydning af ‘Israel’ er, at det er et åndeligt sted.

Zionisme er gennem historien blevet en meget markedsført religiøs vrangforestilling, da ideologien har tjent som argumentation og motivation for krig, magt og penge. Det er en vrangforestilling, uanset om den ramte identificerer sig som jøde, kristen, muslim eller noget helt fjerde. Det er en farlig vrangforestilling, hvis den omfatter en tro på, at man f.eks. som Guds udvalgte folk har ret eller ligefrem pligt til at undertrykke og udslette andre folkeslag.

I nyere tid, dvs. siden Herzl, er det især jøderne, der har brugt zionismen som ideologi til at opnå politiske mål om bl.a. at etablere en selvstændig stat for jøderne i Palæstina. Men jøder er som alle andre grupper en broget forsamling. Det er således ikke alle jøder, der også er zionister, selvom det i praksis er svært at finde nogle jødiske menigheder, der ikke støtter staten Israel. Teoretisk set er det dog muligt at være jøde og antizionist.

De antizionistiske jøder er dog ikke rigtigt antizionistiske, da de blot er modstandere af den proaktive zionisme, herunder besættelsen af Palæstina. De antizionistiske jøder er således klar til at tage over, når de prozionistiske jøder har ødelagt Israel, som de er godt i gang med nu, præcis som det er profeteret i deres hellige bøger.

Profetierne er dog ikke mere kraftfulde, end de proaktive zionister mener, at det er deres pligt som Guds udvalgte folk at skubbe lidt til, så profetierne bliver til verdslige realiteter. Chabad Lubavitch er den mest ekstremistiske, jødisk-zionistiske sekt i den sammenhæng. Det er en ekstremt farlig ideologi, men de har som sagt deres egen interne, kontrollerede opposition i andre dele af jødedommen i form af de antizionistiske jøder, der lige nu f.eks. er ekstra tydelige i deres kritik af Israels fremfærd i Palæstina.

Farlig, religiøs vrangforestilling

Det er en farlig, religiøs vrangforestilling, hvis man mener, at man selv eller den gruppe man tilhører er udvalgt af Gud, og at denne status giver ret eller pligt til at bedrage, undertrykke og/eller dræbe alle andre.

Det er en farlig, vrangforestilling, hvis man mener, at man selv eller den gruppe man tilhører er udvalgt af Gud til at bebo et særligt landområde, uanset hvor dette landområde måtte ligge, og at denne status giver ret eller pligt til at bedrage, undertrykke og/eller dræbe alle andre for at opnå det hellige mål.

Når jeg bruger begrebet ‘zionisme’, så er det en fælles betegnelse for de religiøse vrangforestillinger, der er baseret på landområdet omkring Jerusalem.

Den eneste løsning er, at hvert enkelt menneske indser det absurde i zionismen og tager afstand fra den ideologi. Det gælder både kristne, jøder, muslimer og alle andre.

Zionister bør efter min mening tilbydes psykiatrisk behandling, så de bringes til at forstå, at alle mennesker og alle landområder er lige for Gud.

Cover: Unsplash.com (Levi Meir Clancy)

Relateret:


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
Få besked via e-mail
Besked om
guest

1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
1
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading