Kategorier
Indlæg Offentlig Sundhed (gratis) Sundhedsbloggen Sundhedspressen

Pludselig, mystisk sygdom eller død kan skyldes vaccinen

Vi bliver nødt til at se det i øjnene. Vi blev snydt med coronavaccinerne. De var aldrig hverken effektive eller sikre, tværtimod kan de være årsag til pludselig sygdom eller død.

De danske sundhedsmyndigheder med Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm i spidsen manipulerede over 80 % af danskerne til at lade sig stikke af de såkaldte vacciner mod den såkaldte sygdom covid-19 under falske påskud.

Disse indsprøjtninger var ikke dokumenteret effektive og sikre. Tværtimod er der siden kommet mere og mere evidens for, at de falske vacciner er sandsynlig årsag til mange forskellige sygdomme og dødsfald. Der er samtidig, selvom tiden er gået, ikke kommet ny og bedre evidens for de oprindelige påstande om, at coronavaccinerne var effektive og sikre.

De sundhedsfaglige myndigheders udmeldinger var derfor baseret på bedrag af en så alvorlig karakter, at det efter min vurdering er strafbart.

At coronavaccinen ikke er den eneste årsag til pludselig sygdom eller død betyder ikke, at coronavaccinen ikke kan være den afgørende årsagsfaktor. De fleste sygdomme opstår som følge af flere forskellige, samtidige årsagsfaktorer. Coronavaccinen kan derfor have været dråben, der fik sygdomsbægeret til at flyde over. Dette er vanskeligt at dokumentere videnskabeligt, da det vil kræve en form for forskning, som ikke er blevet udført, hvilket i sig selv er dybt kritisabelt. Tvivlen bør derfor komme de ramte til gode.

Mange forskellige sygdomme

De patofysiologiske mekanismer bag mRNA-vaccinerne og spikeproteinerne gør, at de kan udløse en mangfoldighed af forskellige sygdomme og dødsårsager. Det kan således omfatte både hjertekarsygdomme, cancersygdomme, neurologiske sygdomme, m.v.

At andre ikke er blevet syge og ikke er døde af vaccinen er heller ikke bevis for, at disse indsprøjtninger er sikre. Det kan skyldes dels forskelle i indhold i sprøjterne og dels individuelle forskelle i andre årsagsfaktorer til sygdom og død. Disse forskelle i sprøjter og individuelle dispositioner kan forklare mangfoldigheden af sygdomme og dødsårsager i kølvandet på udbredelsen af coronavaccinerne. Vi skal her også huske på, at det efterhånden er videnskabeligt veldokumenteret, at overdødeligheden i mange lande er steget markant mere efter udbredelsen af vaccinerne end efter udbredelsen af det nye coronavirus. Det er således et eksempel på, at forebyggelsen er værre end sygdommen.

Jeg vil derfor anbefale alle, der efter vaccination er blevet ramt af pludselig sygdom uden anden oplagt årsag at kontakte en advokat og sagsøge staten med henblik på at kræve erstatning. Det gælder også pårørende til pludseligt døde. Man kan evt. gå sammen flere om fælles søgsmål. Der er også en landsforeningen for mennesker, der har taget skade af coronavaccinen.

Hvis vi som folk finder os passivt i bedraget og overgrebet med vaccinen, så kan vi risikere, at bagmændene og det syge system finder på noget, der er endnu værre næste gang. Jeg ved, at det er smertefuldt at indse, at dem, vi burde have haft tillid til, har svigtet os med så alvorlige konsekvenser. Men sådan er det, og nu er det tid til at tage konsekvensen, så de skyldige bliver straffet, og vi sikrer, at dette aldrig gentager sig igen!

Cover: Unsplash.com (Tingey Injury Law Firm)

Relateret:


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
Få besked via e-mail
Besked om
guest

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading