WHO erklærede i går global sundhedskrise på grund af udbrud af abekopper (nu kaldet mpox) i Den Demokratiske Republik Congo og andre lande i Afrika.
WHO’s eksperter vurderer, at abekopperne kan sprede sig til flere lande i Afrika og måske til resten af verden.
WHO Director-General declares mpox outbreak a public health emergency of international concern
WHO har angiveligt opdaget nye varianter af abekopper, der angiveligt er mere smitsomme. Seksuel kontakt er den primære årsag til smitte.
WHO oplyser også, at to vacciner på nuværende tidspunkt anvendes mod abekopper og anbefales af WHO.
En af vaccinerne mod abekopper er fra den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic. Virksomhedens aktiekurs er allerede skudt i vejret, efter WHO annoncerede abekopper som global sundhedskrise. Bavian Nordic sælger abekoppevacciner under varemærkerne JYNNEOS, IMVAMUNE og IMVANEX.
Dansk aktie skyder i vejret, efter WHO erklærede global sundhedskrise
I følge Statens Serum Institut skyldes abekopper (mpox) en sjælden virus (Variola-virus), som er i familie med koppevirus. Det smitter ved tæt kontakt, som ikke nødvendigvis behøver være seksuel. Statens Serum Institut nævner således, at abekopper kan smitte ved, at man sover i det samme sengetøj som en smittet og syg person. De observerede tilfælde af abekopper har dog primært været blandt mænd, der har haft seksuelle forhold med mænd.
Symptomerne omfatter feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter, træthed og udslæt med blærer. Symptomerne varer 2-4 uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv.
Abekopper opdaget i Danmark
Abekopper blev først opdaget i 1959, da aber sendt fra en forskningsfacilitet i Singapore til Danmark blev syge. Første sygdomstilfælde blev fundet i 1970, da virusset blev isoleret fra et barn i Den Demokratiske Republik Congo, der var blevet syg af, hvad man troede var kopper.
Jeg har søgt på videnskabelig dokumentation for de påståede vacciner mod abekopper. Så vidt jeg kan se, er de kun undersøgt for effekt på immunforsvarets dannelse af specifikke antistoffer. Effekten på den faktiske forekomst af sygdom samt den samlede sygelighed og dødelighed er ikke undersøgt.
Jeg har heller ikke kunnet finde studier, der beviser, at smitte med abekoppevirus medfører sygdom. Den opfattelse stammer fra sygdomstilfælde, hvor man har konstateret tilstedeværelse af abekoppevirus. Derefter konkluderer man så, at virusset er årsagen til sygdommen, selvom den observerede sammenhæng ikke nødvendigvis behøver være kausal. For at dokumentere kausalitet er det nødvendigt at udføre kontrollerede eksperimenter, hvor man påfører den mistænkte årsag (Variola-virus) i dobbelt-blinde lodtrækningsforsøg, hvorefter man observerer udviklingen i sygdomssymptomer. Frygt for sygdom kan ikke erstatte naturvidenskab.
Der ser i praksis ud til, at abekopper (mpox) er en sygdom, der især rammer mænd, der dyrker sex med mænd. Det ser også ud til, at anvendelse af kondom ikke giver tilstrækkelig beskyttelse mod sygdommen. Det er muligt, at den tætte kontakt mellem mænd kan overføre sygdomsårsagen på anden vis. Årsagen kan være virus, men den kan også være skadevirkninger af at modtage anal penetration på trods af anvendelse af kondom. Ja, det er tabu, men der er gode argumenter for, at modtagende anal sex kan svække immunforsvaret ved at skade endetarmen, så sygdomsfremkaldende tarmindhold optages derfra ind i kroppen.
At give ubeskyttet anal sex kan desuden overføre sygdomsfremkaldende bakterier fra endetarmen til penis. Det er således muligt, at virus er en markør for anal sex, der er den reelle aktør for sygdomsrisiko. Denne hypotese kan og bør undersøges videnskabeligt, ligesom det burde være sket, da man drog den måske forhastede konklusion, at HIV er årsagen til AIDS.
Der kan derudover være en række andre faktorer såsom ernæringsstatus i et komplekst samspil mellem virus, sex og sygdom. Det er dog klart, at der er store økonomiske interesser fra vaccineproducenternes side i at reducere så mange sygdomme som muligt til at have virus som årsag, da den opfattelse fremmer deres salg. Det er således betænkeligt, at der ikke bliver forsket i andre årsager, ligesom effektstudierne af vaccinerne tilsyneladende mangler de mest relevante effektmål (samlet sundhed, sygelighed og dødelighed hos vaccinerede vs ikke-vaccinerede).
Sundhedskriser opstår i ufrie lande
Det er også påfaldende, at den udemokratiske organisation WHO først udråbte sundhedskrise om covid-19 med udgangspunkt i tilfælde fra et af verdens mest udemokratiske lande (Kina), og nu gør de det så igen i samarbejde med et andet land med lav grad af borgerfrihed.
I følge Freedom House er Den Demokratiske Republik Congo et land, hvor borgerne ikke har nogen frihed. Frihedsgraden i Congo er således på 19/100 i følge Freedom House’s opgørelse. Til sammenligning ligger Kina på 9/100, Danmark på 97/100, Finland på 100/100, Ukraine på 49/100 og USA på 83/100.
Cover: Unsplash.com (National Institute of Allergy and Infectious Diseases)
Relateret:
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.