Jeg nørder religiøse begreber

Jeg har her på det sidste brugt en del tid på at studere religiøse begreber ud fra en kritisk tilgang, og jeg er blevet ganske overrasket undervejs.

Jeg har fundet ud af, at de gængse opfattelser af Satan og Lucifer slet ikke stammer fra de bibelske tekster, men derimod fra litteratur i grimoire-genren fra Middelalderen.

Mange nykristne, der identificerer sig som “vågne”, gør et stort nummer ud af at tage afstand fra Lucifer og alt, hvad de opfatter som luciferiansk, selvom “Lucifer” kun er nævnt ét sted i en bestemt oversættelse af Bibelen og der ikke i betydningen af noget ondskabsfuldt.

Ikke engang Satan er rigtig ond i Bibelen, idet “Satan” blot betyder “modstander”, dvs. Guds modstander. Og det kan jo være nødvendigt med modstand for at udvikle styrke og indsigt, kan man argumentere for.

Gud fri os vel

Det mest religiøse begreb i vores kultur er dog nok “Gud”. Der er gode argumenter for, at “Gud” i Det Gamle Testamente (dvs. israelitternes gud) er en anden guddom end den Gud, som Jesus repræsenterer i Det Nye Testamente. Det betyder, at Gud ikke bare er Gud. Der er forskellige guder, eller også er der kun én Gud og så mindst en anden konstruktion, der prøver at tage pladsen for Gud.

Det Gamle Testamentes “gud” giver god mening ud fra et verdsligt magtperspektiv, ligesom det giver god mening, at den romersk-kristne kirke via fordrejninger gjorde Jesus til repræsentant for den barske gud i Det Gamle Testamente. Dermed blev de rebelske Jesus-følgere gjort ufarlige og lydige overfor den romerske stats- og kirkemagt.

Vi skal her huske på, at religion altid har i hvert fald også har handlet om nogle menneskers begær efter at have magt over andre mennesker. Religion er et kraftfuldt middel til det, idet man som magthaver med kontrol over en religion kan påstå, at “gud” kræver, at folket adlyder blindt og gør de mærkeligste ting “i guds navn”. Frygt for Gud virkede før i tiden omtrent lige så effektivt som frygt for Corona har gjort i nyere tid til at kontrollere en stor mængde mennesker.

Jeg tror, at den gud som Jesus talte for, er den sande eller øverste Gud. Jeg tror ikke på Gud som en person. Her er jeg mere til den muslimske forståelse af Gud, hvor Gud er noget, som vi mennesker simpelthen ikke er i stand til at begribe.

Gud i Det Gamle Testamente er Satan

De religiøse begreber, der kommer tættest på den i dag dominerende opfattelse af Satan og Lucifer, dvs. som nogle ondskabsfulde åndelige kræfter, er de ældgamle frugtbarhedsguder. Den type gud er baseret på, at mennesker skal ofre til guden, hvorefter guden belønner. Jo mere smertefuldt et offer, des større er belønningen. Derfor blev menneskeofringer, inkl. ofringer af børn, udbredt i kulturer med den type guder. Før israelitterne blev israelitter så dyrkede de netop den type guder med navne som Baal og Moloch. De blev så siden fusioneret med krigsguden Yahweh som israelitternes eneste gud. Det er den gammeltestamentelige gud, som efter min mening er en mindre gud eller slet ikke nogen gud sammenlignet med den næstekærlige, retfærdige Gud, som Jesus Kristus var talsmand for. Det betyder med andre ord, at gud i Det Gamle Testamente svarer til den moderne opfattelse af Satan.

Min pointe er, at navnet på din gud eller din guddoms historie ikke har nogen betydning i sig selv. Det, der betyder noget, er din opfattelse af de værdier, der er knyttet til din gud nu, og hvad du tror, at din gud kræver af dig nu. Derigennem har gud magt over mennesker via tro, også selvom opfattelsen af gud kan være 100 % skabt af mennesker netop for at opnå magt.

Jeg tror, at den sunde, sande, ægte Gud er næstekærlig, fredelig og betragter alle mennesker som lige. Derfor kan næstekærlighed, fredsommelighed og ligeværd bruges som målestok for enhver gudsopfattelses sandhedsværdi. Det gælder for både kristne, jøder, muslimer, hinduister og andre, der tror på en eller flere guder. Vi skal her huske på, at regering har erstattet religion for mange moderne mennesker, både religiøse og ateister, så en regerings sundhedsværdi kan måles ud fra de samme værdier.

Cover: Unsplash.com (Sonika Agarwal)

Relateret: