Magthavere kan bruge forskellige metoder til at forhindre en befolkning i at opdage sandheden om de fortællinger, som magten er baseret på. Samfundet er hastigt på vej mod den sidste taktik, som simpelthen er at gøre kritik ulovlig.
Storbritannien og Norge ser ud til at være længere fremme end Danmark med at gøre magtkritiske ytringer strafbare. I Norge er lovgivningen blevet ændret, så kritik af myndighederne kan straffes. I Storbritannien er der flere konkrete eksempler på anholdelser og retssager mod borgere og journalister, der har ytret kritik af fortællinger eller myndigheder.
Tegn på panik
Når magthaverne gør kritiske ytringer strafbare, så er det et tegn på panik. Det er dog samtidig den eneste logiske slutning på et magtsystem, der er baseret på bedrag. Der vil nemlig altid være en vis andel af befolkningen, der gennemskuer bedragene og på trods af stiv modvind insisterer på at oplyse medborgere om det.
Magthaverne kan holde de kritiske folkeoplysere ude af de store medier, da de store medier er afhængige af penge fra magthaverne. Kritiske folkeoplysere kan også hånes og karaktermyrdes, men det er som om, at de sædvanlige beskyldninger om konspirationsteori og antisemitisme har mistet kraft her på det sidste.
Den sidste løsning for magthaverne er derfor simpelthen at gøre det ulovligt at kritisere de magtbærende fortællinger. Her fungerer kriminaliseringen af Holocaust-kritik som et eksempel, der nu også bliver rullet ud til andre magtbærende fortællinger. I mange lande, dog ikke Danmark endnu, er det således strafbart med fængsel at ytre blot den mindste smule kritik af den herskende fortælling om Nazi-Tysklands folkedrab på jøder under 2. Verdenskrig. Man kan mene, hvad man vil om Holocaust, men der kan ikke være meget tvivl om, at det var den fortælling, der for alvor banede vejen for etableringen af staten Israel og beskyttelsen af Israels ret til at udføre bedrag, terror og krig, da jøderne under Holocaust gik så frygtelig meget grufuldt igennem.
Argumentet for at gøre Holocaust-kritik forbudt er, at det er krænkende for ofrene at kritisere den historie. På samme måde vil krænkelseskulturen blive brugt til også at gøre kritik af f.eks. coronavacciner som supervåben, NATO som fredsfremmer og klimaforandringer som menneskeskabte strafbare under dække af at beskytte folk mod misinformation, der kan skade folkesundheden, sikkerheden og Jordens mulighed for at overleve.
Truslen fra videnskab og debat
Vent og se. Det kommer til at ske. De dybe magthavere ved godt, at deres magt er baseret på løgnehistorier. Deres største trussel er klassiske vestlige værdier som objektiv videnskab, fri debat og fredelig uenighed. De magtbærende fortællinger er så skrøbelige, at de simpelthen ikke kan tåle saglig, rationel kritik. De dybe magthavere vil derfor forsøge at misbruge Offermagten til at fjerne ytringsfriheden via lovgivning.
Samtidig gælder det selvfølgelig for magthaverne om at holde den almene befolkning i en kronisk tilstand af frygt, uvidenhed, masseformation og optagethed af overfladisk dumhed og ligegyldighed i form af den uendelige strøm af nyheder i medierne om sport, reality-programmer, kendte menneskers privatliv, børnehavepolitikken på Christiansborg, pseudoproblemer og hjernedød underholdning. Strategien her synes at være kombinationen af fordummende medier og forherligelse af uddannelse og arbejde for at opnå social status og tjene penge, så man kan købe ting og sager, som man ikke har brug for, hvorved man bliver slave i hamsterhjuls-materialismens overfladekultur uden fri tid, energi og opmærksomhed til at tænke dybere over noget som helst.
Cover: Unsplash.com (John Cameron)
Relateret:
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.