Konspirationsteori kombineret med systemteori fremmer forståelsen af bedrag

Konspirationsteori har sin plads i forsøget på at forstå verdens uretfærdigheder, men systemteori giver forklaringer på, at det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre store bedrag, uden det bliver opdaget.

Systemteori er teori om systemer. Et system er en helhed, der er sammensat af et antal dele på en ordnet måde. Helheden har egenskaber, der overstiger summen af de enkelte deles egenskaber, og de enkelte dele præges af den måde, hvorpå de indgår i helheden. Systemteori er derfor en holistisk teori, ligesom evidensbaseret holistisk teori er systemteori.

Konspirationsteori er teori om konspiration, dvs. teori om sammensværgelse, sædvanligvis i betydningen hemmelig sammensværgelse med onde hensigter, f.eks. for at manipulere med folk, så de går med til noget, som de egentlig ikke vil.

Konspirationsteori er også en form for teori om kriminalitet, idet man kan blive dømt for eksempelvis konspiration til at begå mord. Det sidste faktum dokumenterer, at konspirationer er noget, der foregår i virkeligheden, og at nogle konspirationsteorier kan dokumenteres ud over enhver rimelig tvivl.

Konspiration er ikke nok

Hvis bedrag skal gennemføres i større skala i samfundet, så er det ikke nok med konspiration. Store bedrag kræver et stort system, der kan manipuleres via en eller flere hemmelige sammensværgelser og formål. Der kan være et system af konspirationer, der påvirker det øvrige system, som i sig selv ikke er direkte drevet af konspirationer. Det vil sige et system i systemet.

Systemteori gør det muligt at analysere og forstå, hvordan konspirationer kan realiseres. Når først den grundlæggende konspiration med det fundamentale bedrag er på plads, så har det konsekvenser hele vejen rundt i systemet, uden de enkelte aktører i systemet er klar over konspirationen og bedraget.

Verden kan betragtes som et stort system, der består af mindre systemer. I en verden baseret på materielle værdier som den nuværende så er det økonomiske system sandsynligvis det mest fundamentale og magtfulde delsystem af dem alle. Og indenfor det økonomiske system er det formentlig pengesystemet, der er administreret af det globale netværk af centralbanker, der er det mest fundamentale og magtfulde delsystem.

Pengesystemet påvirker alle andre systemer via økonomiske incitamenter. Det er ikke raketvidenskab. Hvis ét valg giver penge, mens et andet valg koster penge, så vil de fleste vælge det, der giver penge. Hvis ét valg giver langt flere penge end et andet valg, så vil de fleste vælge det, der giver langt flere penge. Hvis ét valg koster betydeligt flere penge end et andet valg, så vil de fleste fravælge det, der koster betydeligt flere penge.

Mennesker trænes som hunde

De økonomiske incitamenter kan så kobles til ledsagende krav og forventninger ud fra logikken: Hvis du tager imod disse penge, så skal gøre dit og dat. Det kan også være negativt: Hvis du tager imod disse penge, så må du ikke gøre dit og dat. Træning af mennesker er på den måde ikke væsentligt anderledes end træning af hunde. Forskellen er, at mennesker skal have penge, mens hunde foretrækker godbidder.

Efter det økonomiske system så er det formentlig det sociale system, der har størst magt i samfundet. Det formentlig mest magtfulde sociale system er autoritetssystemet. Når mennesker skal træffe et valg, så kan de vælge mellem enten at undersøge det hele selv eller tro på en autoritet. Når det drejer sig om komplekse valg, så vælger de fleste at tro på en autoritet, da det dels er den lette løsning og dels reducerer risikoen for at blive udstødt af den sociale gruppe, hvis den sociale gruppe tror på samme autoritet.

Efter det sociale system er det formentlig mediesystemet, der har størst magt i samfundet. De mest magtfulde medier er dem, der har både den største distribution af information og samtidig den største oplevede autoritet hos modtagerne. Medierne formidler de fortællinger fra autoriteterne, der bærer magten i samfundet.

Både det sociale system og mediesystemet bliver påvirket af det økonomiske system via incitamenter.

Hierarkiske og cirkulære systemer

Der er både hierarkiske og cirkulære systemer på spil og i samspil. I et hierarkisk system er det dem, der er placeret længere oppe i magthierarkiet, der bestemmer over dem dem, der er placeret længere nede. I et cirkulært system bliver magten oppefra fastholdt og bekræftet.

Et cirkulært autoritetssystem er baseret på, at autoriteter får deres autoritet ved at adlyde andre autoriteter på samme niveau i det autoritære magthierarki. At en konkret autoritet har ret bliver bekræftet i systemet ved, at de andre autoriteter i det cirkulære system har samme opfattelse. Dermed bekræfter og underbygger autoriteterne hinandens autoritet i et cirkulært system, uden at nogen vover at betvivle noget, da de derved ville miste deres autoritet og ryge længere ned i magthierarkiet.

Hvis jeg har nogenlunde ret i denne beskrivelse, så skal en konspiration for at være effektiv foregå dels i det økonomiske system og dels øverst i det sociale autoritetshierarki. Det er derfor vigtigt at analysere og forstå de krav og forventninger, der følger med finansiering af f.eks. stater (der ledes af regenter), forskning (der skaber autoriteter) og medier (der skaber og pusher de magtbærende fortællinger til folket). Stater er finansieret af centralbanker (og af folket via skatter), forskning er i stigende grad finansieret af fonde med særinteresser og medierne i Danmark er finansieret af Staten med tilhørende krav og forventning til såkaldt public service, der efterhånden er blevet reduceret til utroværdig propaganda og hjernedød underholdning, der i hvert fald aldrig nogensinde kunne finde på at beskæftige sig med den type selvstændig kritisk tænkning, som jeg har forsøgt at formidle til dig i dette indlæg.

Cover: Unsplash.com (Markus Spiske)

Relateret: