Corona var ikke kun en pandemi med et nyt virus og nye former for restriktioner i samfundet. Det var også en pandemi af OCD.
OCD er en psykisk lidelse karakteriseret ved obsessioner (tvangstanker) og kompulsioner (tvangshandlinger).
Forekomsten af OCD før coronapandemien var på 2-3 %.
En videnskabelig metaundersøgelse publiceret i BMC Psychiatry i november sidste år viste, at forekomsten af OCD blandt sundhedspersonale under coronapandemien var på 29 %. Det svarer til en 10-dobling i forekomsten af denne lidelse.
Corona som indlæring af OCD
Jeg har tidligere i flere indlæg påpeget, at regeringens håndtering af coronapandemien var en ny form for indlæring af OCD i stor skala. Alle dele i OCD’ens patologi var til stede:
- Irrationel og voldsomt overdrevet frygt for smitte, sygdom og død.
- Irrationel og voldsomt overdrevet tro på bestemte former for sikkerhedsadfærd: mundbind, håndsprit, afstand, nedlukning, vacciner.
- Irrationel bekræftelse af sikkerhedsadfærdens effekt via psykosocial forstærkning: folk blev belønnet og beroliget ved at udføre sikkerhedsadfærden – og mobbet og udstødt hvis de ikke gjorde. Samtidig erfarede de fleste, at de ikke blev alvorligt syge, hvilket blev fortolket som bevis på, at sikkerhedsadfærden virkede.
- Konstant tilbagevenden af og forstærkelse af frygten for smitte og sygdom på trods af omhyggelig udførelse af sikkerhedsadfærden via inducerede tvangstanker fra massemedierne, herunder information om det konstant muterende virus. Frygtpropaganda i medierne er ikke væsentlig anderledes end automatiske tvangstanker i sindet, og internalisering af informationen kan skabe automatiske tanker.
Noget af det, der gør OCD til en sygdom og lidelse er, at sikkerhedsadfærden forstærker overbevisningen om, at der faktisk er noget at være bange for. Det er et sygt system, hvor den ramte aldrig opnår erfaringen, at der måske slet ikke sker noget forfærdeligt, hvis man afstår fra at udføre sikkerhedsadfærden. Den ramte bliver på den måde fanget i en ond cirkel, der indskrænker livsudfoldelsen.
Vejen til frihed
Vejen ud af OCD omfatter, at man stopper med at udføre sikkerhedsadfærden, eksponerer sig for angsten og lader den rase ud. Det er også vejen ud af corona- og relaterede problemer: Stop med at udføre den irrationelle, unødvendige og måske ligefrem farlige sikkerhedsadfærd og lær at leve med frygten. Efterhånden som man erfarer, at det forfærdelige ikke sker, og at frygten aftager af sig selv, så aflærer man de falske overbevisninger og indlærer nye, der bedre stemmer overens med virkeligheden. Man kan på den måde genvinde sin mentale frihed.
Cover: Unsplash.com (Nick Fewings)
Relateret:
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.