Frimurerne er måske ikke så slemme, som du tror

Mange “vågne” beskylder Frimurerne for mere, end de har fortjent. Her er et nyt bud på sandheden om den hemmelige organisation, der er noget mere nuanceret.

Vi mennesker har en tendens til at kategorisere politiske og spirituelle fænomener som enten ‘gode’ eller ‘onde’. Virkeligheden er imidlertid ofte noget mere nuanceret og kompleks.

Sådan er det også med Frimurerne. Jeg har selv været faldet i den fælde at kategorisere dem som onde satanister. Det er mit indtryk, at den opfattelse er udbredt blandt danskere, der identificerer sig som ‘vågne’. Efter at have studeret Frimurernes historie og praksis mere grundigt, har jeg nu ændret mening.

Vi kan takke bl.a. Frimurerne og relaterede hemmelige organisationer for, at viden om oldgamle og alternative spirituelle opfattelser og traditioner er blevet overleveret op gennem tiden på trods af, at den form for information har været forbundet med dødsstraf at være i besiddelse af. Især den romersk-katolske kirke har gennem historien på drabelig vis forsøgt at monopolisere religiøse opfattelser med henblik på blind underkastelse og lydighed. Det har derfor været nødvendigt for organisationer som Frimurerne at udvikle et effektivt system til at holde på hemmelighederne.

Myter om Lucifer og Satan

Rygtet om, at Frimurerne er satanister stammer fra afsløringer fra flere daværende eller tidligere 33. grads frimurere om, at det er Lucifer man bliver indviet i på den højeste, 33. grad. Disse afsløringer er så blevet koblet med fejlfortolkning af Lucifer som værende lig med Satan. Det er videre blevet koblet på myter om, hvad Satan er for en ondskabsfuld størrelse.

Idéen om, at Lucifer er den engel eller guddom med den højeste magt på Jorden, opstod i middelalderlitteratur i grimoire-genren. Det var også i den litteratur, at den moderne opfattelse af Satan som inkarneret ondskab blev konstrueret. Hvis vi læser Bibelen, så er hverken Lucifer eller Satan beskrevet på de måder der, ligesom idéen om at Lucifer og Satan er den samme ikke har noget fundament i bibelske tekster, selvom mange nykristne tror det. Det er en middelalderlig konstruktion af nogle måske blot meget fantasifulde forfattere af en bestemt genre litteratur, der var populær i den periode, og som senere gik hen og blev pensum i okkulte foreninger.

Hvis Frimurerne har kendskab til hemmelige, åndelige kræfter og praksisser, så kan vi ikke bebrejde dem for at holde dem hemmelige for os. Vi kan derimod bebrejde os selv, at vi ikke selv opsøger og kultiverer den viden og spiritualitet. Hvis der er en stor verdslig magt i Frimurernes praksisser, og hvis Frimurerne er et ondskabsfuldt magtnetværk, så er vi som folk da godt dumme, hvis vi ikke også selv prøver at skaffe dette åndelige “våben”. Det er dumt og barnligt at sætte sig over i hjørnet i skolegården og surmule over, at de andre er stærkere, end man selv er. Og hvis man derimod mener, at Frimurernes spiritualitet er nonsens uden reel magt, så kan man jo bare være ligeglad.

Udemokratisk, intolerant magtnetværk

Det andet rygte om Frimurerne er, at det er et netværk af meget magtfulde mænd, der har sværget evig troskab til organisationen, og som er forpligtet til blindt at adlyde ordrer, der kommer fra højere rangerende medlemmer. Der er i alt 33 eller 11 grader i den hemmelige orden. Rygtet siger også, at hvis man ikke adlyder en ordre, så bliver man straffet med døden. Det er svært at vide om de frimurer-ritualer, der rent faktisk omfatter dette, bliver opfattet som bogstavelige af medlemmerne selv.

Princippet om blind loyalitet og intolerance overfor intern kritik er ikke unikt for Frimurerne. Det har således f.eks. været vidt udbredt i flere af de foreninger, der har forsøgt at samle danskerne til modstand mod coronafascismen. Paradoksalt nok.

Det er dog sikkert, at Frimurerne er et verdensomspændende socialt netværk af magtfulde mænd, der er dedikeret til at gå langt for at hjælpe hinanden. Præcis hvor langt er derimod uklart.

Det er også sikkert, at Frimurerne har en hierarkisk, udemokratisk struktur. Disse forhold gør, at netværket næsten uundgåeligt vil blive forsøgt infiltreret og påvirket af politiske magtinteresser. Spørgsmålet er dog, om denne påvirkning og dette system er væsentligt anderledes end andre sociale netværk af magtfulde mennesker i Danmark og globalt. Måske afspejler det snarere aspekter af magtens og menneskers natur, end at Frimurerne er en særligt ondskabsfuld eller særligt magtfuld organisation i sig selv. På den måde kan det gode og det onde, Lyset og Mørket, eksistere samtidig samme sted i komplekse dynamikker.

Løsningen er enkel

Uanset hvad problemet måtte være, så er løsningen heldigvis enkel. Det gælder både Frimurerne og andre organisationer, der går op i frihed, selvom de praktiserer det modsatte.

Hvert enkelt individ må bevidst vælge et sæt af menneskelige, etiske værdier, som alle valg, især dem med store konsekvenser for andre mennesker, træffes ud fra. Disse menneskelige værdier er sådan noget som næstekærlighed, ligeværd, retfærdighed, sandhed, integritet, fredelighed, frihed og mangfoldighed.

På den måde kan man måske også dyrke “Lucifer” på en måde, der er til gavn for menneskeheden, og man kan undgå at blive forført eller for afpresset til at blive Mørkets håndlanger.

Cover: Unsplash.com (Sandy Millar)

Relateret: