Jeg kommer her med nogle uddybende argumenter for, at Søren Brostrøm og andre offentligt ansatte med sundhedsfagligt ansvar har overtrådt Straffeloven i forbindelse med corona.
Den 6. juli skrev jeg et indlæg om en ny mulighed for at retsforfølge de coronakriminelle i det offentlige system. Det drejer sig om tre paragraffer i Straffeloven, som jeg udfolder her:
§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.
§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.
Lad os tage tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, som eksempel på en central mistænkt person. Det var ham, der stod i spidsen for propagandabudskabet om, at coronavaccinerne var “effektive og sikre”, selvom der absolut ikke var videnskabelig evidens for den påstand. Vi skal her huske, at Sundhedsstyrelsen har et sundhedsfagligt ansvar og ikke et sundhedspolitisk. Hvis Søren Brostrøm f.eks. havde været departementschef i Sundhedsministeriet og ikke i Sundhedsstyrelsen, så kunne hans handlinger undskyldes som politiske.
Da Søren Brostrøm igen og igen udtalte, at coronavaccinerne var effektive og sikre, selvom dette var i modstrid med den sundhedsfaglige viden og evidens, så må han efter min mening være skyldig i overtrædelse af § 156 stk. 2 ved at undlade at opfylde sin pligt som værende øverste garant for faglighed i sundhed. Den overtrædelse straffes med fængsel i indtil 1 år.
To års fængsel
Det videre spørgsmål er, at om Søren Brostrøm har undladt at opfylde sin pligt for at skaffe sig selv eller andre uberettiget fordel. Det er tidligere kommet frem via afsløringer af mailkorrespondancer, at Søren Brostrøm blev voldsomt presset af det politiske system til at makke ret og rette ind. Da Søren Brostrøm gav efter for dette pres, så er det svært at se, hvordan det ikke kan være en overtrædelse af § 155 med en strafferamme på op til 2 års fængsel.
Søren Brostrøm havde endvidere under hele coronaforløbet et lønnet samarbejde med WHO, og efter coronaen blev Brostrøm tilsyneladende belønnet ved en formentlig meget velbetalt topstilling i WHO. Dette underbygger, at Søren Brostrøm har skaffet både sig selv og andre uberettiget fordel ved at lyve om vaccinerne og de andre tiltag mod coronaen. Vi skal her huske, at både Sundhedsministeret og WHO må betragtes som “andre” i juridisk forstand i forhold til Sundhedsstyrelsens faglige ansvar.
Da Søren Brostrøm gentog sin forsømmelse, så har han også overtrådt § 157.
Søren Brostrøm er jo ikke dum. Spørgsmålet er derfor, hvad der motiverede ham til disse klokkeklare overtrædelser af Straffeloven. Man kan forestille sig, at han er blevet lovet af de højere og dybere magthavere, at han ikke vil blive efterforsket og retsforfulgt. Man kan også forestille sig, at andre aktører har haft afpresningsmateriale på ham, så han følte sig fanget og tvunget til at overtræde loven uden mulighed for f.eks. at sige op. Dette kombineret med løftet om et vellønnet seniorjob som belønning bagefter kan have været pisken og guleroden i Brostrøms coronafælde.
Men alt dette er jo bare mig, der spekulerer. Vi har desværre ingen myndigheder i Danmark, der kan eller vil efterforske denne type mistanker om meget alvorlig kriminalitet. Dansk politi kan kun finde ud af at efterforske mindre alvorlig og mindre kompliceret kriminalitet. Det kræver dybest set en ny forfatning, før de coronaansvarlige kan blive efterforsket, retsforfulgt, dømt og straffen på fredelig og retfærdig vis. Som det er nu, så kan Brostrøm simpelthen være beskyttet af Kongen, hvorved han går straffri for sine forbrydelser.
Cover: Unsplash.com (Mika Baumeister)
Relateret:
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.