‘Okkult’ betyder ikke ‘ondt’. ‘Okkult’ betyder ‘skjult’. Der har historisk set været gode grunde for bl.a. Frimurerne og Illuminaty til at holde visse ting skjult for kirken og staten.
At noget bliver betegnet som ‘okkult’ betyder ikke nødvendigvis, at det er ondt. Det kan lige så vel være godt.
Ordet ‘okkult’ kommer fra det latinske ord occultus, der betyder ‘skjult’. Den logiske modsætning til ‘okkult’ er derfor ikke ‘godt’, men derimod ‘åben’ eller ‘synlig’.
Eksempel: Et indlæg på et netmedie, der er skjult bag en betalingsmur er derfor også ‘okkult’. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er skjult noget ‘ondt’.
Det er vigtigt, at vi er sprogligt præcise og logiske, da der ellers er risiko for sammenblanding og forvirring af begreber og fænomener.
Frimurerne og Illuminaty
Betydningen af ordet ‘okkult’ i dag er noget i retning af “vedr. mystiske og uforklarlige fænomener der tilskrives overnaturlige kræfter” eller “hemmelig eller uforståelig for almindelige mennesker“. Det peger på den historiske betydning af okkulte foreninger som f.eks. Frimurerne og Illuminaty.
Disse foreninger og loge-ordener opstod på tidspunkter i historien, hvor den kristne kirkes fortællinger om verden havde stor autoritet i samfundet, og der blev slået hårdt ned på enhver kritik. Illuminaty-ordenen startede f.eks. for at fremme videnskabelig oplysning på et tidspunkt, hvor videnskab blev forsøgt undertrykt af kirkemagten. Ordet ‘illuminaty’ betyder jo faktisk bare ‘oplysning’ og ikke f.eks. ‘ond oplysning’.
I mange år har alle former for spiritualitet været okkult, dvs. skjult for samfundets magthavere og resten af folket. Det er stadigvæk et forholdsvis nyt fænomen, at det er blevet stuerent her i Vesten at identificere sig som spirituel uden risiko for at blive brændt på bålet til Skt. Hans. Samtidig er spiritualitet blevet reduceret til at være en rent individuel praksis om rent individuelle, indre formål.
Mange kristne betragter stadigvæk i dag alle former for spirituel praksis som f.eks. mindfulness, meditation og yoga som anti-kristen, farligt og Djævlens værk. Det er efter min mening en opfattelse, der går tilbage til det politiske formål med at etablere den romersk-kristne statsmagtskirke med den fundamentalistiske tro på Bibel-teksterne: At kuppe folkets spirituelle tendenser i blind underkastelse for en ydre autoritet i form af kirken og præsterne, som videre kan kontrolleres af sit eget hierarki, ideelt set med en pavefigur på toppen af kransekagen, da der så kun er én person, som den rige samfundselite skal kontrollere for at kontrollere hele folket via religion.
Den kristne kirkes ondskab
Den kristne kirke har på den måde helt fra sin begyndelse som romersk statskirke været baseret på blind lydighed overfor autoriteter, dvs. det præcis modsatte af hvad Jesus sagde, gjorde og stod for efter min mening. Det er således kristendommen og den kristne kirke, der er ‘ond’ i sin essens, med ‘ond’ bl.a. defineret som undertrykkende. Det betyder ikke, at alle mennesker, der identificerer sig som kristne i dag, er onde. Man kan godt være god, selvom man har underkastet sig en autoritet, der i hvert fald oprindeligt var ond.
Okay, så vi har to forskellige spektre: åben-skjult og god-ond. Det giver fire forskellige kombinationer: 1) åben og god, 2) åben og ond, 3) skjult og god samt 4) skjult og ond.
Vi kan hurtigt blive enige om, at f.eks. Frimurerne stadigvæk i dag er okkult i den forstand, at de prøver at holde det hemmeligt, hvem der er deres medlemmer, og hvad de egentlig praktiserer og tror på. Dette er dog rent logisk ikke i sig selv et bevis på, at Frimurerne også er onde. Dét kræver en vurdering af de etiske værdier, der driver den øverste ledelse af Frimurerne, idet organisationen er hierarkisk top-down-styret med hemmeligheder også internt mellem de forskellige lag. Man kan argumentere for, at den hierarkiske hemmelighedskultur måske ikke adskiller sig væsentligt fra, hvordan en stor privat eller offentlig virksomhed opererer i dag, hvor der jo heller ikke er offentlig adgang til eller overvågning af bestyrelsesmøder og chefkontorer. Der kan således være meget ‘okkult’ i f.eks. Novo, Sundhedsstyrelsen og Regeringen. Deres hemmeligheder betyder ikke i sig selv, at de er onde.
Okkult Novo
Det største problem ved Frimurerne og andre hemmelige netværk af magtfulde personer i samfundet er, at i modsætning til f.eks. Novo, Sundhedsstyrelsen og Regeringen, så er det ikke muligt at vurdere Frimurernes gerninger i samfundet, da de opererer via f.eks. deres forskellige magtpositioner i f.eks. domstolene, erhvervslivet og måske også hos Novo, Sundhedsstyrelsen og Regeringen. Det er et demokratisk problem, når den reelle magt er skjult/okkult og flettet ind i den åbne og synlige magt. Problemet ved det okkulte er derfor nu om stunder meget mere et politisk problem end et spirituelt problem.
Den okkulte spiritualitet holder op med at være okkult, når vi kender til den. På samme måde holder okkulte magtnetværk op med at være okkulte, når vi kender til dem. Forskellen er, at det er væsentligt lettere at finde troværdig information om okkult spiritualitet end om okkult politik.
Når politik er så okkult, som det er, så grunder det bl.a. i menneskets og magtens natur. Vi kan gøre, hvad vi kan med kritisk journalistik osv., men det er umuligt at grave magtens personnetværk op med rod. Med mindre selvfølgelig at vi går helt over til det teknokratiske samfund styret af kunstig intelligens og computere. Det kræver så, at styresystemerne er open source inkl. offentlig adgang til algoritmer og den etik som de forskellige talværdier er udtryk for.
Onde konspirationsteorier
Information om okkult politik i dag er ofte i form af konspirationsteorier, der ikke er eller ikke kan blive dokumenteret. Det er således ikke andet end påstande, der måske er sande, måske er falske, og det er ofte komplet umuligt at finde ud af sådan rigtigt. Dermed bliver det blot en anden form for religion end den kristne kirkemagt.
Tossede konspirationsteorier ændrer dog ikke ved, at det er et stort problem, når befolkningen bliver forhindret i at få hele billedet af magt- og autoritetssystemet. Men vi skal lade være med at falde for fristelsen til at tro på alt for simple forklaringer på, hvordan meget komplekse systemer fungerer.
Vi kan dog tilnærme os en forståelse af det okkulte i politik ved at afdække magtsystemer, incitamentstrukturer og interessedynamikker hos de forskellige aktører i det komplekse, globale system, som også udøvelsen af magt og autoritet (dvs. politik) i Danmark indgår i.
Hvis du stadigvæk tror, at politik kun handler om rød mod blå stue i børnehaven, undskyld de røde mod de blå partier i Folketinget, så har du lang vej i din oplysning endnu. Rød/blå-dikotomien er blot en overfladisk facade, der fastholder illusionen om demokrati ved at sikre, at “oppositionen” er lige så kontrolleret af okkulte kræfter. Oppositionen i Folketinget er derfor ikke en reel opposition. Den reelle opposition er udenfor Folketinget i et helt andet politisk spektrum, der er okkult for de fleste i Danmark. Og hvis den reelle opposition endelig stiller op til valg, så kan der f.eks. ske det, at afkrydsningsfelterne på stemmesedlen på mystisk vis bliver fjernet.
Cover: Unsplash.com (Loren Cutler)
Relateret:
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.