Paranoia er en forstyrrelse, ikke en kompetence

Det kan selvfølgelig være, at jeg tager fejl, men jeg opfatter paranoia som en forstyrrelse og ikke som en kompetence.

Paranoia er som bekendt, når man føler sig forfulgt, uden at man reelt er det.

Det er mit indtryk fra at være en del af det coronakritiske frihedsmiljø i en årrække, at mange “vågne” og “frihedskæmpere” har en eller anden form for paranoia kørende i deres sind. Det virker på mig som om, at gruppedynamikker gør, at den paranoia, der egentlig er en forstyrrelse, bliver fejlopfattet som en kompetence. Først af andre i gruppen og siden internaliseret af den paranoide selv.

Paranoia som statussymbol

Paranoia bliver også opfattet som et statussymbol, da det jo kun er de “farligste” frihedskæmpere, der bliver forfulgt af den onde stat. Nogle frihedskæmpere, der døjer med fravær af paranoia, kan derfor have svært ved at bidrage med noget statusfremmende i samtaler.

Et paranoidt sind fejltolker sanseindtryk som beviser på fortællinger om, at man bliver forfulgt af nogen med onde hensigter. Hvis nogen står udenfor på gaden, så står de der helt sikkert for at overvåge. Hvis en helikopter flyver i luften, så er den der helt sikkert for at forfølge. Hvis man ikke får likes nok på Facebook, så er det helt sikkert fordi, man er ghostet. Hvis man bliver anholdt af politiet, fordi man i beruset tilstand har smadret vinduer på gågaden, så er det helt sikkert fordi, man er forfulgt af politiet og udsat for tortur. Og så videre og så videre.

Jeg har ladet mig fortælle af en erfaren psykolog, at paranoia er en meget lidelsesfuld tilstand. Det er også ofte en forstyrrelse, som det er svært at behandle, bl.a. fordi den ramte kan opfatte behandlingen som en del af det, man føler sig forfulgt af.

Paranoia som innovation

Paranoia er sjældent en fordel eller noget, der giver social status. Bortset fra i alternative miljøer af “frihedskæmpere” og lignende. Paranoid tankegang gør, at man ofte “opdager” nye “sandheder”, fordi hjernen ser mønstre i begivenheder og tolker dem som helt sikre beviser på, at man ikke blot selv, men vi er alle forfulgt af en ond, hemmelig magt. Man bliver dermed et interessant centrum i grupper af “konspirationsteoretikere”, hvor man altid er klar med en ny dramatisk historie. Man bliver opfattet som innovativ.

Mennesker med paranoide tendenser er i højere grad draget af konspirationsteorier end mennesker, der ikke har paranoide tendenser. Det er således den grundlæggende paranoia, der er årsagen til den forøgede interesse for og ukritiske tro på konspirationsteorier. Det betyder ikke, at man bliver paranoid af at studere konspirationsteorier. Men det kan betyde, at en paranoid tendens kan komme mere markant til udtryk i sådan et kognitivt miljø. Der er derfor ingen grund til at være bange for konspirationsteorier som sådan. Det er ikke sådan, at man bliver “smittet” med paranoia af dem. Men alle frihedskæmpere bør regelmæssigt introspicere sit sind for tegn på paranoia.

Ligesom mennesker med psykopatiske tendenser har øget tendens til at søge magtpositioner i politik og erhvervsliv, så betyder det ikke, at man bliver psykopat af at have en lederstilling. Det vil dog give god mening, hvis især de øverste ledere indenfor bl.a. regering, politi, militær og andre myndigheder testes for psykopati inden ansættelse. Psykopater i magtfulde stillinger er skadelig for samfundet, ligesom paranoidt forstyrrede er skadelige for frihedskamp og konspirationsteorier.

Topchefer bør have en høj grad af empati, som er modgiften til psykopati. Frihedskæmpere bør have en høj grad af rationel tænkning, som er modgiften til paranoia.

Cover: Unsplash.com (benjamin lehman)

Relateret: