Kategorier
Den Politiske Blog Frihedspressen Indlæg

Frihedslisten er den gode grund til IKKE at brænde stemmesedlen

Jeg forstår dig godt, hvis du har lyst til at brænde din stemmeseddel den 16. november i stedet for at gå ind i boksen og sætte de to krydser.

Jeg forstår dig godt, hvis du på grund af coronaen og mange andre skandaler har mistet enhver tillid til systemet.

Jeg synes alligevel, at du skal overveje det en ekstra gang, inden du bruger lighteren i stedet for blyanten. Kommunal- og Regionalvalget den 16. november 2021 er historisk. Det er nemlig første gang i nyere tid, at det er muligt at stemme nogle mennesker ind i systemet, som er fundamentalt imod systemet. Det er selvfølgelig Frihedslisten, jeg tænker på, hvor jeg selv stiller op i Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

Jeg er enig med dig i, at vi skal have et helt nyt samfundssystem. Det er slet ikke nok at reparere lidt hist og pist på det nuværende. Det er min holdning, at vejen dertil skal være fredelig og baseret på dialog. Det handler om oplysning af den enkelte og af grupper af individer. Alternativet er voldelig revolution, og det er ikke min stil.

Bumser og politiske systemer skal presses fra to sider

Hvis frihedskampen kun foregår udenfor systemet, så bliver den mindre effektiv og mere langvarig, end hvis den OGSÅ foregår indefra systemet. Hvis noget skal presses sammen, så det syge og beskidte bliver presset ud, så er det mest effektivt med pres fra begge sider samtidig. Det gælder både bumser og politiske systemer.

Når en person går ind i politik, så betyder det ikke nødvendigvis, at han eller hun automatisk holder op med også at presse systemet udefra. Det ene udelukker ikke det andet. Det er ikke en naturlov, at man mister sin integritet, når man går ind i politik. Integritet handler om bevidsthed og idealer – og i denne sammenhæng primært om man er et individ eller en partisoldat. Frihedslisten består af individer og ikke partisoldater.

Når man ytrer højlydt, at man er imod politik, som nogle frihedskæmpere gør på de sociale medier, og derfor anbefaler man alle at brænde deres stemmesedler, så foretager man faktisk en særdeles politisk handling, mens man selv synes, at man gør det modsatte. Politik foregår også udenfor de offentlige systemer, og anarki er også en politisk ideologi. At være imod politik og sågar at være helt passiv er også en politisk holdning og handling. Ingen handling er også en slags handling. Ingen begår en større fejl end dem, der intet gør, fordi de kun kan gøre lidt, skrev en klog mand engang.

Der er ingen vej uden om, at vi bliver nødt til at forholde os til politik, selvom politikere har skuffet og svigtet os igen og igen gennem vores liv.

Valget er er en historisk chance

Vi har nu en historisk unik chance for at tænke og bruge konventionel politik på en helt ny og måske ligefrem revolutionerende måde. Det er i hvert fald min intention med at stille op til valg på Frihedslisten i København og Region H.

Jeg vil være din lokale frihedsvogter indenfor magtens mure, der råber op, når coronafascismen presser sig på. Det gør den f.eks. lige nu igen i Region Hovedstaden, så jeg gad da godt at have en stemme der omkring det absurde i at genindføre de ubrugelige lyntest for covid-19.

Hvis du på trods af mit forsøg på at overtale dig til at stemme på mig eller en anden på Frihedslisten, alligevel vælger at brænde din stemmeseddel, så skal du vide, at jeg IKKE elsker dig mindre af den grund. Vi går en fantastisk tid i møde, hvor det nuværende system falder fra hinanden, og hvor vi sammen skal opbygge et nyt. Jeg kan godt lide den demokratiske model med reel folkestyre. Det er her vigtigt, at vi kan finde ud af at tale sammen på en ordentlig måde, selvom vi er uenige om nogle emner. Det kan her hjælpe at huske på alt det, vi i frihedsbevægelsen er fuldstændigt enige om, mens vi, selvfølgelig, ikke kan være enige om alle detaljerne i frihedskampen.

Lad os hylde vores interne uenigheder og bruge dem som vores styrker i vores fælles kamp for et nyt Danmark, der er baseret på Lyset i stedet for Mørket. Ja, politik er også spirituel, men den debat kan vi tage en anden god gang…

0 0 stemmer
Brugervurdering
6
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading