Sundhed med bevidsthed og frihed er vejen frem

Bevidsthed og frihed er vejen til sundhed

Elitær madmobning er en dårlig vej til større folkesundhed.

Al ægte sundhed starter med bevidsthed. Al ægte sundhed omfatter frihed. Ellers er det simpelthen ikke sundhed.

Hvis man skal oplyse folk noget, så er det, at de skal slå autopiloten fra og bevidstheden til. Når de på den måde er blevet frie, kan de begynde at navigere i deres liv og foretage sundere valg.

Sandheden om sund mad er, at man kan spise sundt på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. Det er usundt at bilde folk ind, at der kun er én måde at spise sundt på.

Problemet ved bevidsthed og frihed

Problemet for magthaverne ved bevidsthed og frihed er, at man ikke kan isolere disse til kun at gælde snævert indenfor mad og sundhed. En befolkning der bliver mere bevidst og fri indenfor mad og sundhed, vil også blive mere bevidst og fri generelt. Det vil lede til erkendelser af de illusioner, undertrykkelser og uretfærdigheder, der stadigvæk er i vores ellers rimeligt velfungerende samfund.

Skriv et svar