Borderline ernæringsforstyrrelse

5 jan

Jeg interesserer mig jo en del for psykologi. Her på det sidste har jeg studeret personlighedsforstyrrelser. Det har bl.a. ført til, at jeg så et interview med en af verdens førende forskere i psykopati (antisocial personlighedsforstyrrelse), hvor han sammenlignede psykopati med moderne virksomhedsledelse. Det fik mig til at tænke på, om der også er sammenfald mellem personlighedsforstyrrelser og det herskende syn på mad og sundhed. Specielt et sammenfald dukkede op i mit sind.

Debatten om mad og sundhed lider af en slags borderline forstyrrelse.

Det svarer til personlighedsforstyrrelsen borderline (emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse).

Det ses mest tydeligt i ernæringsdebattens sort/hvide-tænkning. Sukker er enten fedende eller slankende. Fast food er enten sundt eller usundt. Og så videre. Realiteten er, at enhver madvare og ethvert næringsstof indebærer både gode og dårlige egenskaber. Den realitet er man blind for, når man har en borderline forstyrrelse. Når man opdager noget dårligt ved noget, så er alt dårligt ved det. Og når man ser noget godt i noget andet, så er alt godt ved det.

Borderline personer er ofte impulsive med svingende og stærke borderline-personality-disorderfølelser. De har en svag selvopfattelse og mangler den indre kerne, der gør det muligt at navigere i virkeligheden, som den er: en kaotisk pærevælling af godt og skidt. Man søger derfor til ydre autoriteter og programmer med en klar opdeling af godt og skidt. Og man reagerer meget stærkt, hvis nogen siger, der er noget godt ved det dårlige — eller noget dårligt ved det gode.

No comments yet

Leave a Reply