Kategoriarkiv: Blog

Synspunkter på “Rodes stenalderkost”

Med tilladelse af Peter Marckmann bringer jeg her hans synspunkter om “stenalderkost”. Jeg er helt enig i hans synspunkter om dette modefænomen.


1.    Rodes stenalder-koncept er et romantisk fantasifoster. Stenaldermennesket spiste udelukkende lokal mad, som var 100% sæsonpræget og sandsynligvis ganske monoton. Rodes brug af konserverede fødevarer, forarbejdede fødevarer, eksotiske fødevarer og krydderier, salt, mælkeprodukter og olier ligger milevidt fra stenaldermenneskets muligheder og virkelighed. Rodes diæter er en pseudo-rekonstruktion af stenaldermenneskets mad.

2.    Rodes tankegang om, at menneskets gener er indrettet på kød-domineret kost er ren fantasi. Mennesket nedstammer fra aberne, og vi ligger genetisk tættest på chimpanserne (angiveligt 99% gen-fællesskab). Chimpanser og de fleste aber spiser overvejende vegetarisk, men kan dog godt nappe en dyreunge en gang imellem (alt fortæres iøvrigt råt!). Så hvis vi skulle benytte Rodes gen-tankegang, så skulle vi være vegetarer, som af og til supplerede med et stykke råt kød.

3.    Rodes forestilling om, at mennesket ikke kan fordøje kulhydrater er rent tankespind. Menneskets fysiologi er så mangfoldig, at vi netop er i stand til meget effektivt at fordøje næsten alle former for levnedsmidler. Hvad enten vi spiser kød/protein, fedt, stivelse, eller sukkerarter, så er vi i stand til at nedbryde og optage stort set alle de tilgængelige næringstoffer, som findes i maden. Vi er designet til at klare os under meget forskelligartede livsmuligheder. Vi kan overleve på mange ekstreme kostformer, og det har utvivlsomt bidraget til at mennesket lige nu er den dominerende art på jorden (sålænge det varer). Vi kommer dog til kort, når det gælder cellulose-rige planter – dem må vi overlade til drøvtyggerne.

4.    Rodes anbefaling af sin kødrige “stenalder-kost” som vejen til bedre sundhed og mere energi holder ikke. Det er veldokumenteret, at kødspisere får flere livsstilssygdomme end vegetarer – det gælder både kræft og hjertesygdomme. Det er også ganske sandsynligt, at kødrig kost på sigt kan medføre både smertefulde nyresten og alvorlige, kroniske nyreskader. Den japanske befolkning har den længste middellevetid – deres kost er sammenlignet med dansk kost kødfattig og rig på stivelse i form af ris, som Rode fraråder. Danskere ville opnå flere helbredsgevinster ved at ændre kosten i vegetarisk retning end ved at gå Rodes vej.

5.    Rodes “stenalderkost” er asocial  og miljøbelastende. Hvis Rode formår at få rigtig mange mennesker til at spise kødrigt, så vil det betyde, at stadig større dele af landbrugets planteproduktion vil blive anvendt som dyrefoder, og at vi vil opleve stadig større problemer med at skaffe mad nok til den upriviligerede del af menneskeheden, som ikke har råd til kød. Samtidig vil kød- og proteinrig kost forværre problemet med kvælstofudledning til miljøet og dermed forringe kvaliteten af ferskvand og havvand.

Der kan godt opremses yderligere argumenter imod Rodes “stenalderkost”, men jeg håber, at de ovenstående er tilstrækkelige til, at man begynder at forholde sig lidt mere kritisk til konceptet.

Peter Marckmann

Peter Marckmann, overlæge, dr.med.
Tidligere lektor i human ernæring og klinisk professor i nyresygdomme.

Tak, Peter

Sådan gør du din sponsor glad

Jeg har fulgt forskningen inden for ernæring og overvægt tæt i mange år. Ikke som forsker, men som forskningsformidler. Jeg har ofte moret mig over indholdet i de interventioner, der bliver gennemført. Det er helt tydeligt, hvordan det hænger sammen med, hvem der har sponsoreret undersøgelsen.

Her er min opskrift på, hvordan du som forsker på den ene side kan producere forskning, der er god nok til at kunne publiceres i internationale, anerkendte videnskabelige tidsskrifter og på den anden side kan gøre din sponsor fra fødevare- eller medicinalindustrien glad og tilfreds (og villig til at give dig endnu flere penge i fremtiden).

Opskriften er enkel: Sammenlign sponsorens produkt med noget, der er mere usundt eller bare ineffektivt i sig selv.

Eksempel 1. Din sponsor er en chokoladeproducent. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af mørk chokolade med effekten af lys chokolade. Lad endelig være med at sammenligne mørk chokolade med æbler.

Eksempel 2. Din sponsor er en medicinalvirksomhed med en ny slankepille på vej. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af slankekur alene med effekten af slankekur kombineret med medikamentet. Lad endelig være med at gøre selve livsstilsinterventionen effektiv.

Eksempel 3. Din sponsor er den globale mælkeindustri. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af smør med effekten af transfedtsyrerig margarine. Lad endelig være med at sammenligne smør med rapsolie og nødder.

Eksempel 4. Din sponsor er ølproducent. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af øl med effekten af vin. Lad endelig være med at sammenligne øl med vand.

Derudover er der mange sjove eksempler på, hvordan forskere kan fordreje fortolkninger og konklusioner, så det passer til deres økonomiske interesser. De samme rå resultater kunne lige så vel være fortolket og formidlet med det modsatte budskab.

Konsekvensen er, at der kommer mere og mere forskningsbaseret viden om emner, som vi ikke behøver vide noget om. Udviklingen af optimale livsstilsinterventionsmetoder til behandlingen af overvægt og optimalt sunde kostråd generelt bliver hæmmet. Befolkningen bliver mere og mere forvirret om, hvad der er sundt og usundt at spise. Man forføres til at tro, at noget er sundt og slankende, hvor det reelt blot er lidt bedre end noget, der ikke er særligt godt.

Er det nu blevet sundt at spise smør?

De sidste par dage har jeg fået mange henvendelser fra folk, der har set i fjernsynet, at det nu er blevet sundt at spise smør. Jeg ser ikke selv fjernsyn, men så vidt jeg kan google mig til, så tager historien afsæt i en undersøgelse (Sydney Diet Heart Study), der blev offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal 5. februar 2013. Hele originalartiklen kan læses her.

Læs videre Er det nu blevet sundt at spise smør?

Ni grunde til ikke at spise proteinrig kost

Det er for tiden moderne at spise proteinrig kost, hvis man gerne vil tabe sig. I min nyeste klumme i Femina fraråder jeg, at overvægtige spiser for mange proteiner, da det bl.a. kan føre til nyresygdomme på længere sigt. I forbindelse med klummen har jeg interviewet overlæge, dr.med. Peter Marckmann, der er ekspert på området. Klummen er kommet på nettet i dag, og du kan læse den her.

Peter Marckmann havde et debatindlæg i Ugeskrift for Læger 14. januar 2013, hvor han kom med ni grunde til ikke at anbefale proteinrig kost. Han advarer mod, at danske læger og den danske befolkning falder i den proteinrige gryde. Marckmann forklarer, at proteinrig kost findes i forskellige udgaver og med betegnelser som diogeneskosten, verdens bedste kur, atkinsdiæten og stenalderkost.

Her er Peter Marckmanns ni gode grunde til ikke at vælge proteinrig kost som middel til at fremme sundheden:

1. Der var intet påviseligt vægttab ved at spise proteinrig kost i verdens største undersøgelse af emnet (Diogenes-studiet). Reference

2. Verdens muligvis sundeste og mest velundersøgte kosttype – middelhavskosten som den så ud på Kreta omkring 1960 – var rig på kulhydrater (brød og kartofler), fattig på protein og meget fattig på animalsk protein (kød). Reference

3. Forekomsten af både overvægt og andre velfærdssygdomme er højest i befolkningsgrupper, der har relativ høj indtagelse af kød og protein. USA er et godt eksempel. I en svensk undersøgelse fandt man øget hjertesygelighed blandt personer, der gik på proteinrige og kulhydratfattige kure. Reference

4. Berømte kostforsøg som Lyon Diet-Heart Trial og DASH-studiet har vist markant gavnlige effekter af proteinbegrænset kost på hjertedødelighed og blodtryk. Reference (Lyon) Reference (Dash) Reference (Dash 2)

5. Høj indtagelse af protein medfører øget nyrebelastning (renal hyperfiltration), hvilket anses for at kunne føre til kronisk nedsat nyrefunktion. Reference

6. Høj indtagelse af protein, specielt kød, medfører øget uratbelastning og dermed øget risiko for urinsyregigt og nyresten. Reference

7. Høj indtagelse af rødt kød menes at øge tendensen til at udvikle tyktarmskræft.

8. Proteinrig kost er meget ressourcekrævende og vil forstærke problemet med at brødføde verdens befolkning.

9. Proteinrig kost er mere miljøbelastende end andre kosttyper, da kvælstofudledningen fra produktionsdyr og mennesker vil stige proportionalt med proteinindholdet i kosten.

Jeg har også tidligere advaret mod den moderne proteinmani i to klummer:

Er der gået mani i vores protein-spisning?

Spis fibre i stedet for protein

I den sidste klumme kan du læse, hvad jeg anbefaler, at vi spiser i stedet for overspisning af protein. Det gælder, både hvis du er overvægtig og vil ned i vægt, og hvis du “bare” vil holde din krop så sund som mulig i så lang tid som mulig.

Bestem selv!

Selvbestemmelse er vejen til sunde kostvaner og varigt vægttab. Det viser ny psykologisk forskning fra New Zealand. 1.600 kvinder på 40-50 år deltog i undersøgelsen. Hver kvinde skulle udføre en psykologisk test, der viste, hvorvidt hun regulerede sin spisning indefra og med afslappet selvregulering (’indre regulering’) eller udefra og med anstrengt selvkontrol (’ydre kontrol’). Ydre … Læs videre Bestem selv!
For at få adgang til dette indhold skal du være Medlemskab Normal, Medlemskab Budget, Medlemskab Luksus or Medlemskab Super-Supporter.

To myter om små skridt og mindful spisning

Myte: Små skridt går ud på at tabe sig langsomt

Sandhed: Små skridt går ikke ud på at tabe sig langsomt. Små skridt i kosten med henblik på vægttab går ud på at foretage ændringer i sine sædvanlige kostvaner, som man selv oplever som små (dvs. subjektivt/psykologisk set), og som kroppen ”oplever” som mere gavnlige (dvs. objektivt/fysiologisk set). Små skridt har ikke noget vægttabets tempo at gøre. Det har udelukkende noget at gøre med den subjektive oplevelse af ændringerne. De rigtige små skridt fører til store vægttab.

Myte: Mindful spisning går ud på, at man ikke må snakke sammen

Sandhed: Mindful spisning har ingen regler om, at man ikke må tale sammen ved spisebordet. Der er faktisk slet ingen ydre regler om, hvad man må, og hvad man ikke må. Mindful spisning er indre små skridt, hvor man fokuserer opmærksomheden på sult, sanselighed og nydelse ved spisning. De fleste, der begynder at praktisere mindful spisning, begynder at være mere stille, mens de spiser, fordi de er dybt koncentrerede om maden. Madro er derfor ikke en regel, men en behagelig konsekvens af mindful spisning.

Mere om mindful spisning

Sundhed skal være menneskelig

Alt, hvad jeg laver, er ud fra en vision om menneskelig sundhed.

Menneskelig sundhed er baseret på disse 10 principper:

1. Sundheden skal tilpasse sig mennesket. Mennesket skal ikke tvinges ind i et totalitært sundhedsregime.

2. Sundhed er hverken moral, religion eller livets mening. Det er ikke nødvendigvis ‘godt’ bare fordi, det er ‘sundt’.

3. Der findes ikke ‘dårlige’ livsstilsvaner. Alt har en mening fra den enkeltes indre perspektiv. Den mening er nøglen til forandring.

4. Fysisk usund livsstil kan være lige så ‘god’ som fysisk sund livsstil.

5. Der er frihed og fleksibilitet til at spise og leve sundere på uendeligt mange forskellige måder og i uendeligt mange forskellige grader.

6. Den enkelte bestemmer selv hvad, hvordan, hvornår, hvor hurtigt og hvor vidt, man vil leve sundere.

7. Forskellighed, mangfoldighed og uperfekthed skal hyldes.

8. Der er intet ‘mål’. Alt er proces. Alt er vej. Målet er blot en del af vejen.

9. Alle mennesker har allerede de indre ressourcer, der kan drive en stabil, sund livsstilsændring: opmærksomhed, undren, udforskningstrang, tålmodighed, dømmekraft, humor, sund fornuft og sans for, hvad der er godt for en.

10. Den eneste effektive hjælp til individer om livsstilsændring er hjælp til selvhjælp – dvs. hjælp til at gøre god brug af de indre ressourcer.

Slankekure og sundhedsfascismer

Har slankekuren spillet fallit? Det spørgsmål stiller Berlingske i denne artikel, hvor jeg er interviewet. Mit klare svar er JA!

Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at slankekure er udtryk for totalitære, diktatoriske og fascistiske tendenser inden for sundhed og kropsidealer. Det samme kan man sige om de herskende tilgange til motion og kost i øvrigt. Det har jeg f.eks. gjort i min klumme i Femina i denne uge under overskriften “Er du (også) blevet sundhedsfascist?

Problemet er, at dem, som sundhedsfascismen går ud over, ikke har ressourcerne til at kæmpe imod og gøre oprør. Men jeg hører ofte fra dem, og de er taknemmelige for, at jeg orker.

Konsekvensen af den herskende tilgang til sundhed og vægttab er, at sundhed bliver usundt for dem, der har størst behov for mere sundhed. Konsekvensen er også, at mange bliver spise- og motionsforstyrrede. De sunde bliver så sunde, at de bliver usunde. Det er skadeligt for folkesundheden. Fysisk, psykisk og socialt.

Løsningen er sundhedshumanisme og konkrete metoder baseret på den filosofi såsom små skridt og mindful spisning.

Hvis du er blevet psykisk fanget af slankekure, så start med mindful spisning. Det er nemlig kuren mod slankekure. Når du er blevet kureret for de skadelige slanketanker fra slankekurene, kan du begynde at gribe det hele an på en helt anderledes, menneskelig, befriende, sund og effektiv måde. Det er ligesom et glas, der er fyldt. Du er nødt til at tømme det, før du kan begynde at hælde noget nyt i.

God fornøjelse. 🙂

Back from London

Så er jeg tilbage i Danmark efter nogle inspirerende dage i London. Jeg deltog i PROMISE-konferencen på Middlesex University. Konferencen, der var sponsoreret af EU, handlede om at træne professionelle i mental sundhedsfremme. Her er nogle af de centrale pointer, jeg har taget med hjem fra konferencen: – Mental sundhed handler om mental velvære, der er noget … Læs videre Back from London
For at få adgang til dette indhold skal du være Medlemskab Normal, Medlemskab Budget, Medlemskab Luksus or Medlemskab Super-Supporter.

Vægttab og matematik

Hall et al. publicerede for et år siden en meget interessant videnskabelig artikel om beregning af vægtændringer som følge af ændringer i energibalancen. Her foreslår de nye matematiske modeller, der tager hensyn til, at energiomsætningen falder, efterhånden som man taber sig. Den dynamik gør, at vægttabet er størst i starten og gradvist faldende til en … Læs videre Vægttab og matematik
For at få adgang til dette indhold skal du være Medlemskab Normal, Medlemskab Budget, Medlemskab Luksus or Medlemskab Super-Supporter.

Vind kampen mod vægten

Mindful spisning er kuren mod både overvægt og slankekure. Slankekure fører nemlig kun sjældent til et stort og stabilt vægttab. Slankekure fører tværtimod ofte til en masse fysiske og psykiske problemer – og endnu mere overvægt! Mindful spisning er modgiften til slankekurenes strenge regler om mad og vægt. Mindful spisning er den naturlige måde at … Læs videre Vind kampen mod vægten
For at få adgang til dette indhold skal du være Medlemskab Normal, Medlemskab Budget, Medlemskab Luksus or Medlemskab Super-Supporter.

Ti gode grunde til at lade være med at løbe

Af Marina Aagaard og Per Brændgaard

Det sociale og kulturelle pres for at dyrke løb som motion har aldrig været større. Det er underligt, da der er mange gode grunde til at lade være med at løbe. Tilhængerne af løb overdriver de gavnlige virkninger, og der florerer mange myter. Mange kan have stor gavn og glæde af at holde op med at løbe og dyrke andre motionsformer i stedet for.

Vi har samlet ti gode grunde til at lade være med at løbe.

Læs videre Ti gode grunde til at lade være med at løbe

Sundhed på arbejdspladsen

Jeg er blevet interviewet om min holdning til motion og sundhed på arbejdspladsen i anledning af, at Dansk Firmaidrætsforbund oplever stor fremgang i medlemsantal.

Motion forebygger og behandler en lang række sygdomme. Motion øger den fysiske og den mentale ydeevne, og det sænker sygefraværet. Motion er en god investering for både firmaerne og medarbejderne. Men det er vigtigt, at motionstilbuddene når ud til dem, der har størst behov for at bevæge sig mere.

Arbejdsgiveren har et ansvar for og en interesse i at tilrettelægge de fysiske rammer, så de fremmer fysisk aktivitet og sund kost samt reducerer stress. Et eksempel på det kan være at lade arbejdspladsen være det fysiske og sociale udgangspunkt for motionsaktiviteter. Men det skal gennemtænkes, så det ikke blot bliver et fitnesscenter nede i kælderen, som ingen bruger, eller en løbeklub, der kun er for dem, der i forvejen er meget motionsaktive.

Læs interviewet

 

Det firedobbelte KRAM

De fleste sundhedsprofessionelle og mange sundhedsbevidste borgere har hørt om KRAM som forkortelsen af livsstilsfaktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Det er fire vigtige livsstilsfaktorer, men der mangler flere faktorer, der sjovt nok alle begynder med S. Eksempelvis slankhed, stress, søvn, stoffer, sol, sod, stoffer, sex, social sundhed og psykisk sundhed. Ja, okay, “psykisk” begynder … Læs videre Det firedobbelte KRAM
For at få adgang til dette indhold skal du være Medlemskab Normal, Medlemskab Budget, Medlemskab Luksus or Medlemskab Super-Supporter.

Sundhedshumanisme – hvad er det?

Jeg har de sidste par år tituleret mig selv som ‘sundhedshumanist’. Det er en titel, jeg selv har fundet på, og de fleste ved ikke rigtig, hvad det betyder. I min nyeste klumme i Jyllands-Posten prøver jeg at forklare, hvad jeg forstår ved sundhedshumanisme, og hvorfor verden har brug for sund livsstil med humanisme. Meget mere humanisme. Meget mere menneskelighed.

Læs klummen

Verdens bedste kur

Verdens bedste kur er at gå fra slankekur til slankekurs. Slankekur-mentalitet er en spiseforstyrrelse, der forhindrer varigt vægttab. Du kan sagtens tabe mange kilo på kort tid med en kur, men du tager på igen bagefter. Du skal derfor gribe det helt anderledes an, hvis du vil have et varigt i stedet for et forbigående … Læs videre Verdens bedste kur
For at få adgang til dette indhold skal du være Medlemskab Normal, Medlemskab Budget, Medlemskab Luksus or Medlemskab Super-Supporter.

Misforståelsen om Små Skridt-metoden

Der er én misforståelse om Små Skridt-metoden i forhold til overvægt, som jeg støder på igen og igen – både blandt sundhedsprofessionelle og brugere. Man tror, at Små Skridt går ud på kun at lave om på lidt i sin livsstil. Det er en stor misforståelse af metoden.
For at få adgang til dette indhold skal du være Medlemskab Normal, Medlemskab Budget, Medlemskab Luksus or Medlemskab Super-Supporter.

Stop fordømmelsen af overvægtige mennesker

I min klumme i Jyllands-Posten i dag skriver jeg om den udbredte fordømmelse, som overvægtige mennesker bliver udsat for over alt i samfundet. Jeg sætter fokus på fire af de mest almindelige fordomme om svært overvægtige: – De er dovne – De er grådige – De er dumme – De mangler viljestyrke og selvdisciplin I … Læs videre Stop fordømmelsen af overvægtige mennesker
For at få adgang til dette indhold skal du være Medlemskab Normal, Medlemskab Budget, Medlemskab Luksus or Medlemskab Super-Supporter.