Kategoriarkiv: Brændgaards Blog

Lad os slutte fred med mad og sundhed

Det er på tide at vi slutter fred om maden og sundheden, så vi kan frigøre energi til relevante undersøgelser og debatter. I stedet for at føre en nærmest fundamentalistisk religiøs krig om mad og sundhed, så bør vi i stedet kaste et kritisk blik på de rigtige krige, der bliver ført ude i verden.

Mange af tidens fundamentalistiske debatter om mad og sundhed — f.eks. om protein eller om sukker — skyldes, at vi dyrker detaljer, der i det store perspektiv ikke rigtig betyder noget. Det er simpelthen spild af god debatenergi. Og hvis det er en religion, du savner, så vælg en rigtig religion. Der er nok at vælge imellem.

Er du klar til at blive FRI?

Hvorfor søger medierne ikke sandheden om 9/11?

Med henvisning til analyser af Frances T. Shure beskriver jeg i min nye bog FRI, hvorfor de etablerede medier ikke søger sandheden om terrorangrebet i USA 11. september 2001.

Problemet er strukturelt, og det bliver drevet af en udbredt frygt i medierne, som omfatter frygt for:

  • Ikke at nå forventningerne til fremgang i profit i det næste kvartal
  • Lave seertal på TV-nyheder
  • At blive sagsøgt af stærke virksomheder og andre instanser i samfundet
  • At de store annoncører trækker sig
  • At blive angrebet af andre medier, hvis man afviger fra konsensusopfattelser
  • At blive forfulgt af arbejdsgiveren, hvis journalisten ikke følger mediets retningslinjer
  • Konsekvenserne ved at ikke bringe en historie, som andre medier bringer, selvom det er en utroværdig historie
  • At krænke lokale offentlige personer eller indflydelsesrige grupper

Læs mere om mediernes rolle i moderne propaganda i FRI – En personlig beretning om illusionernes lænker, der udkom 11. september 2018.

Hvad er sandheden om 9/11?

Det var i går 17 år siden, at USA blev udsat for de tragiske terrorbegivenheder den 11. september 2001. I min nye bog FRI, der udkom i går, beskriver jeg min egen proces med at vågne op i forhold til den officielle historie om 9/11. Med henvisning til fakta og forskning når jeg frem til, at den officielle historie om 9/11 umuligt kan være sand.

Læs dig FRI, hvis du tør…