Kategoriarkiv: Ny forskning

Ost gør mælkefedt uskadeligt

Nu har endnu en undersøgelse vist, at når man spiser mælkefedt i form af fed ost, så undgår man den stigning i den lede LDL-kolesterol, der sædvanligvis følger et stort indtag af mælkefedt. Den nye undersøgelse viste også, at man ikke kan efterligne effekten af ost med et kalktilskud. Mælkefedtet skal simpelthen være naturligt bundet i rigtig ost for at blive neutraliseret. I undersøgelsen blev effekten af mælkefedt indtaget i form af ost sammenlignet med samme mængde mælkefedt indtaget i form af smør.

Jeg spiser ikke selv ost til daglig, men når jeg spiser morgenmad på hoteller, så starter jeg altid dagen med groft brød og nogle tykke skiver fed ost med marmelade (uden smør). Mmm… 🙂

Kilde: The American Journal of Clinical Nutrition 11. august 2018

Vand forebygger sygdomme

Mange kan formentlig forebygge både type 2-diabetes, kronisk nyresygdom og hjertekarsygdom ved at drikke mere vand. Ny forskning viser, at vand sænker mængden af copeptin i blodet, som er forbundet med udviklingen af sygdomme.

Det er dem, der i forvejen drikker mindst vand, der får noget sundt ud af at drikke mere vand. Hvis du i forvejen drikker rigeligt med vand, så nytter det ikke noget at drikke endnu mere. Så husk at gøre dine ikke så drikkende venner opmærksomme på at drikke et ekstra glas vand i ny og næ.

Den nye viden om copeptin kan måske også være en del af grunden til, at moderat øl-drikning er forbundet med lavere risiko for disse sygdomme. Det er simpelthen vandet i øllen, der er sundt.

Kilde: Lemetais, G., Melander, O., Vecchio, M. et al. Eur J Nutr (2018) 57: 1883.

 

Kropsmedfølelse: Den nye vej frem

Ny forskning viser, at ‘body compassion’ (kropsmedfølelse) er forbundet med lavere følelser af skam (både generel skam og skam over kroppen) og færre spiseforstyrrelser.

Body compassion består af to komponenter: body image (kropsopfattelse) og self-compassion (selv-medfølelse).

Det kan forklare, hvorfor mindful kramning og krammemeditation virker så godt på meditatorernes kropsglæde.

 

Det går den forkerte vej med sundheden i Danmark

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i går en ny undersøgelse blandt mere end 180.000 danskere, der konkluderer, at det går den forkerte vej med sundheden. Der er nu flere overvægtige end normalvægtige danskere. Og så er det især ved at gå helt galt med de unges sundhed: flere unge mistrives og begynder at ryge.

Hvorfor går det den forkerte vej?

Stress er den mest nærliggende årsag. Det kan forklare stigning i både overvægt, rygning og mistrivsel. Vi skal som samfund begynde at gøre noget ved de fundamentale årsager til stress. Det handler især om kulturudvikling. Her er mine bud på nogle fundamentale samfundsårsager til stress, som vi bør begynde at gøre noget aktivt ved:

  • Hyggekultur
  • Præstationskultur
  • Madstresskultur
  • Neoliberal kultur
  • Gruppepreskultur
  • Kropskultur
  • Sexkultur
  • Berøringsangst kultur
  • Krigskultur
  • Dumhedskultur
  • Ro-fobisk kultur

 

Det går den fokerte vej

Vægttab usundt for ældre

Vægttab usundt for ældre. Det er ikke altid sundt at tabe sig. Ny forskning viser, at det hos personer over 55 år faktisk er sundere at tage på end at tabe sig. Det sundeste er dog at holde vægten stabil. Jeg spår en ny sundhedstrend, hvor spørgsmålet om vægten ikke handler om at være eller blive slank, men derimod om at være stabil.

Sådan kan du undgå at tabe dig

  1. Spis nok mad
  2. Vælg tilstrækkelig kalorierig mad
  3. Suppler evt. med nogle kalorieholdige drikkevarer
  4. Lad være med at blive syg

Weight change in older adults and mortality: the Multiethnic Cohort Study

Vægttab usundt for ældre

Fuldkorn er helsekost

Jo mere fuldkorn du spiser, des lavere er din risiko for at dø. Du skal nok dø før eller siden, men der går bare længere tid, når du lever livet med masser af fuldkorn.

At fuldkorn er super sundt er dokumenteret i mange forskellige videndskabelige undersøgelser. I det nye nummer af European Journal of Clinical Nutrition er der et såkaldt systematisk review og dosis/respons-metaanalyse af prospektive studier. Det betyder, at en gruppe forskere har taget al den bedste forskning på fuldkornsområdet for at få et samlet billede.

Fuldkorn gør dig (næsten) udødelig

Forskerne konkluderer, at jo mere fuldkorn man spiser, des lavere er risikoen for død af alle årsager, død af hjertekarsygdom og død af kræft. Dem, der spiser mest fuldkorn, har 16 % mindre risiko for at dø samlet set, 17 % mindre risiko for at dø af en hjertekarsygdom og 6 % mindre risiko for at dø af kræft.

Undersøgelsen viste også en klar dosis/respons-sammenhæng: Jo mere fuldkorn man spiser, des større beskyttelse opnår man. Forskerne kunne regne sig frem til, at for hver 28 g fuldkorn man spiser pr. dag, så er risikoen for at dø 9 % lavere. Det betyder dog ikke, at du så kan spise dog op til en 100 % lavere risiko for at dø. Det handler nemlig om relativ risiko og ikke absolut risiko. 🙂

Kilde: Zhang B, Zhao Q, Bao W, Wang X. Association of whole grain intake with all-cause, cardiovascular, and cancer mortality: a systematic review and dose–response meta-analysis from prospective cohort studies. European Journal of Clinical Nutrition 72, 57–65 (2018).

Fuldkorn er helsekost

Musikterapi mod depression

Musikterapi er ikke kun en omgang alternativ hippiefis.

Det er videnskabeligt bevist, at musikterapi hjælper mennesker, der døjer med depression. Musikterapi reducerer depressive symptomer, sænker angstniveauet og forbedrer funktionsevnen for mennesker med klinisk depression.

Det er konklusionen på et Cochrane-review af ni kontrollerede interventionsforsøg med i alt 421 fra alle aldersgrupper. Undersøgelsen blev offentliggjort 16. november 2017.

Musikterapi for mig og mine klienter

I sommers begyndte jeg selv at spille guitar som total begynder, og jeg er for nylig også begyndt at lave mine egne sange. Jeg lider ikke af depression, men jeg oplever, at det har en markant terapeutisk virkning, som man ikke kan opnå på andre måder. Jeg er også begyndt at spille musik for eller med nogle af mine klienter. Det er de glade for.

Faget kan i øvrigt studeres som videregående uddannelse på Aalborg Universitet.

Musikterapi mod depression

Mere motion giver ikke altid bedre livskvalitet: 22 minutter er nok

Mere motion er ikke altid vejen til større livskvalitet. Det viser en ny undersøgelse i juni-nummeret af det videnskabelige tidsskrift Annals of Behavioral Medicine.

Sunde, men inaktive kvinder deltog i undersøgelsen. De blev ved lodtrækning fordelt i to grupper, der skulle dyrke mere motion i et år. Den ene gruppe skulle dyrke lidt mere (150 minutter om ugen), og den anden gruppe skulle dyrke meget mere motion (300 minutter om ugen). Kvindernes samlede livskvalitet blev målt ved starten af projektet og efter et år. Kvinderne kunne selv vælge mellem forskellige former for aerob motion såsom gang, løb, cykling, svømning og roning.

Mere motion på en sjov måde
Dyrk mere motion på en sjov måde

 

Kvinderne i gruppen med moderat motion fik en betydeligt bedre livskvalitet. 150 minutter om ugen svarer til 22 minutter om dagen. Kvinderne, der dyrkede meget motion, fik det ikke bedre af det. Der var ingen forskel mellem de to grupper. Den moderate motion forbedrede livskvaliteten lige så meget som den voldsomme motion.

Mere motion uden overdrivelse

Den nye undersøgelse bekræfter anden forskning, der har vist, at den helt store forbedring i sundheden og livskvaliteten kommer ved skiftet fra en helt fysisk inaktiv livsstil til en blot moderat aktiv livsstil.

Hvis dit formål med motion er almen sundhed og livskvalitet, så brug din energi på at holde dig blot moderat aktiv hver dag. Det kan da hjælpe at give slip på de vilde planer om marathon, triathlon og Miss Fitness. Når du ikke længere behøver dyrke helt vildt meget motion, så sats i stedet på den motion, som du finder mest motiverende, meningsfuld og behagelig. Det øger chancen for, at du også får det gjort, når du er presset.

Jeg foretrækker selv at gå og danse – dog ikke altid samtidig. 22 minutter svarer til en spilleliste med ca. 6 sange. Rul gardinerne for, skru op for musikken og giv den gas på stuegulvet!

 

Sukker er ok til børn med ADHD

I de forgangne år har der været meget debat om kostens betydning i behandlingen af børn og unge med ADHD.

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet ’National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge‘. Kosten bliver nævnt flere steder, og jeg giver jeg her et sammendrag af de evidensbaserede anbefalinger.

Der er en stærk anbefaling imod at anvende udelukkelse af sukker i kosten hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD.

Der er en svag/betinget anbefaling imod at anvende tilskud af flerumættede fedtsyrer, og udelukkelse af farvestoffer fra kosten bør kun prøves efter nøje overvejelse.

Eksperterne fraråder det, fordi det ikke virker.

Retningslinjen siger videre, at det er god praksis at anbefale børn og unge med ADHD at føde Fødevarestyrelsens officielle kostråd – ligesom alle andre børn og unge.

Det er helt andre former for behandling end diæt, der hjælper disse børn og unge. Det, der virker, er sådan noget som computerbaseret kognitiv træning, social færdighedstræning og farmakologisk behandling.

Jeg har selv frarådet frarådelsen af sukker til børn og unge med ADHD i mange år. Det er min erfaring, at det at gøre sukker til noget forbudt blot gør det hele værre. Børn og unge med ADHD spiser og drikker ofte meget sukker. Det skal efter min mening ses som en konsekvens af ADHD og ikke som en årsag til forstyrrelsen. Den naturlige reaktion på stress er, at man indtager mere sukker, da det virker beroligende og afstressende. Når ADHD bliver behandlet effektivt med psykosociale metoder, så falder trangen til de søde sager.