Den Åbne Krammeklub

Den Åbne Krammeklub

Har du også en masse kram, som venter på at blive givet?

Kunne du tænke dig at lære mindful kramning?

Er du interesseret i de sundhedsmæssige virkninger af fysisk berøring og krammehormonet oxytocin?

Den Åbne Krammeklub er for alle

Den Åbne Krammeklub er for alle, der kan bevæge sig op på 4. sal uden elevator.

Hver arrangement i Den Åbne Krammeklub består af fire dele:
1. Fælles introduktion og undervisning om berøring, oxytocin og mindfulness
2. En guidet meditation – først uden og så med en smule fysisk berøring
3. Fri kramning med respekt for hinandens ønsker, behov og grænser
4. Fælles opsamling og afrunding

Det er ikke tilladt komme senere og springe pkt. 1 og 2 over, men man må gerne gå tidligere hjem, hvis man ønsker det.

’Kramning’ omfatter alle former for kærlig berøring af og med hele kroppen, og det kan foregå både stående, siddende og liggende – parvis eller flere.

Alt foregår med tøj på. Seksuel berøring er ikke tilladt. Kysning og berøring af kønsdele er forbudt. Hver enkelt kan sætte yderligere grænser. Det er hver enkelts eget ansvar at kommunikere egne grænser klart og tydeligt.

Holdningen er, at alle krammer med alle, men der er ingen krammetvang. Du kan altid helt frit sige nej tak til kram.

At kramme i krammeklubben er ikke et romantisk møde. Vi sætter hinanden fri, når aftenen er slut.

Den Åbne Krammeklub er både for dig, der søger en privat krammeven eller –veninde og for dig, der ikke søger krammevenner.

OBS: Ingen adgang for personer med dårlig hygiejne, berusede personer eller personer med stærk lugt af tobak eller parfume.

Praktiske oplysninger og indmeldelse

Pris: 100,- kr. pr. person pr. arrangement inkl. Yogi-te og sunde, lækre myslikiks. Kontant betaling ved ankomst eller via MobilePay til 26252010 (Per Brændgaard). Du betaler pr. gang og kun for de begivenheder, som du deltager i.

Tilmelding i hver enkelt begivenhed i gruppen. Der er plads til op til 20 deltagere pr. gang. Kønsfordelingen bliver ikke kontrolleret, så det er bedst at være indstillet på både at kramme med modsat og eget køn. Kom gerne 15 min. før annonceret start, så vi kan starte samlet til tiden.

De fleste arrangementer vil blive afholdt hos mig (P. Brændgaard, Willemoesgade 31, 4. th., 2100 København Ø). Jeg vil selv stå for undervisningen og facilitering og være tilgængelig for kram ved hvert arrangement. Man behøver ikke have nogen forudgående erfaring med kramning eller lignende for at deltage. Alle er velkomne.

Du kan melde dig ind i krammeklubben enten i facebookgruppen eller mailinglisten eller begge steder. Du kan finde kommende arrangementer under Begivenheder i facebookgruppen, og du vil modtage invitationer via email, hvis du er tilmeldt mailinglisten.

PerBrændgaard.dk
%d bloggers like this: