Den Holistiske Coronaguide

Den Holistiske Coronaguide er udarbejdet af Per Brændgaard og giver helhedsorienterede anbefalinger til individer, der ønsker at komme så godt som muligt igennem den aktuelle coronakrise.

Version 1.1, 20. marts 2020

I. TAG DEN MED RO

  • Lad være med at gå i panik. Tænk rationelt og logisk. Lad dig ikke styre af frygt. Brug gerne mindfulness til at håndtere evt. panik-tanker. Husk: Det er bare tanker…
  • Vær opmærksom på dit medieforbrug. Tag alt hvad der kommer fra medierne med et gran salt. Undgå overforbrug af de medier, der formidler skræmmekampagnen om corona, dvs. de fleste almindelige medier.
  • Lyt mere til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og mindre fra anbefalingerne fra politikerne.
  • Vær opmærksom på lovindgreb fra Folketinget, der begrænser din personlige frihed, også efter coronakrisen, og som reelt er unødvendige i den aktuelle krise. Nogen kan finde på at misbruge den aktuelle frygt og kaos til at indføre mere politistat.
  • Skru ned for alle unødvendige mentale og fysiske belastninger, også af hensyn til dit immunforsvar.
  • Undgå overdrevet motion, træning og fysisk aktivitet.
  • Sørg for masser af søvn og hvile.

2. BESKYT DIG SELV OG ANDRE

  • Hvis du er rask, så beskyt dig selv for at beskytte andre.
  • Begræns fysisk, social kontakt.
  • Væsk dine hænder tit – med vand, sæbe og tid (mindst 20 sekunder pr. vask).
  • Brug håndsprit efter risikabel kontakt, hvis du ikke har adgang til håndvask.
  • Host eller nys i dit ærme – ikke ud i luften og ikke i dine hænder.
  • Begræns fysisk kontakt. Undgå håndtryk, kindkys eller kram. Kram hellere meget med få end lidt med mange.
  • Husk at gøre rent og rense overflader, som du er i berøring med.
  • Hvis du er ældre eller syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn.
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, så ring til lægen

3. STYRK DIT IMMUNFORSVAR

  • Tag den med ro (se pkt. 1) – især hvis du er syg.
  • Bliv ved med at spise nærende og varieret kost i passende mængder.
  • Lad være med at gå på kur eller på anden vis frivilligt reducere dit indtag af mad, før du evt. mister appetitten på grund af sygdom. Sørg for, at du har noget at stå imod med.
  • Drik mindre eller slet ingen alkohol.
  • Drik rigeligt af alkoholfrie drikke.
  • Vær opmærksom på kosttilskud med (1) multivitaminer og -mineraler, (2) ekstra C-vitamin, (3) ekstra zink og (4) ekstra D-vitamin.
  • Hvis du tager C-vitamin, så husk at tage det i samme dosis hver dag uden at glemme det.
  • Undgå megadoser af ekstra C-vitamin. Tag højst 1000 mg C-vitamin ekstra per dag, f.eks. som 500 mg om morgenen og 500 mg om aftenen.

Videncenter om Holistisk Sundhed