Den undersøgende journalistik er død

5 jan

Den undersøgende journalistik findes ikke længere i de almindelige medier. Journalisternes fineste rolle er ellers at være vagthund overfor magthaverne og søge sandheden i befolkningens tjeneste. Men sådan er det ikke længere. I dag tjener journalisterne magt- og pengehavernes interesser. En af konsekvenserne af denne udvikling (eller snarere afvikling) er, at den undersøgende journalistik er død.

Ingen undersøgende journalistik af 9/11

En af de sager, som jeg har studeret meget intensivt de sidste 1½ år, er 9/11. Altså begivenhederne i USA 11. september 2001 og hvad deraf fulgte. Det har Frances T. Shure også. Hun er en erfaren ekspert i psykologi, der har studeret mediernes psykologiske rolle 9/11-sagen. Det har hun skrevet en meget interessant artikel om til Architects & Engineers for 9/11 Truth.

De almindelige medier spiller en central rolle for, hvilke emner der kan diskuteres. “In modern Western societies, if a new idea is covered in a serious way on television or in the newspaper, then, and only then, is it considered “real.” Well, at least it becomes discussable in polite company.” Sådan skriver Frances T. Shure, og det har hun jo nok desværre ret i. Det betyder, at mediernes magt også udfolder sig via de emner, som de ikke tager op. Det kan vi kalde de journalistiske tabuemner. Reel journalistisk analyse af 9/11 er et af de største tabuemner for journalister. Man er ret sikker på at blive fyret, hvis man begynder at grave i den sprængfarlige sag.

What is wrong with the Western media? Why have they not jumped at the opportunity to cover the scoop of the century — the wealth of crystal-clear evidence that proves the government has been lying about the attacks of September 11, 2001, for the past sixteen years?” Frances T. Shure lægger ikke fingrene imellem i sin nøgterne kritik af den vestlige verdens journalister. Der er tale om et globalt kollaps af medierne, og det er den vigtigste årsag til, at gode mennesker forbliver tavse i denne alvorlige sag.

Det kollektive traume

Francis T. Shure skriver videre: “In other words, if, early on, the media had honestly investigated and questioned the official pronouncements about 9/11, and had continued being honest, many of us would not have been as thoroughly caught in the trap of the psychological dynamics that are explained in the earlier installments of this series.” Det totale fravær af kritisk, undersøgende journalistik i de almindelige medier efter 9/11 er årsagen til, at hovedparten af også den danske befolkning stadigvæk er traumatiseret i en psykodynamik, der forhindrer dem i at tænke klart. Vi tror, at løsningen på traumet er at smide nogle flere bomber i Mellemøsten eller begrænse vores egne frihedsrettigheder, fordi ingen journalister graver dybere. Måske er der mange journalister, der godt vil sandheden, men de tør bare ikke, da de er gidsler i et sygt mediesystem. Der er simpelthen nogle emner, som alle journalister ved er karrieremæssig selvmord er røre ved. Systemet er inficeret af tabu.

Francis T. Shure giver i sin velskrevne artikel en lang række eksempler, at den undersøgende journalistik er død i forhold til at forholde sig kritisk til de amerikanske magthavere. I Danmark er der heller ingen journalister eller politikere, der rigtigt tør kritisere USA, selvom den dybt manipulerende ledelse af USA lige for tiden er ved at provokere de to andre store atommagter Rusland og Kina til krig. I stedet er både journalister og politikere i Danmark villige idioter, der løber med de officielle propagandahistorier fra de amerikanske myndigheder.

Journalister fanget i frygt

Frances T. Shure argumenterer for, at medierne er presset til at være konforme i forhold til et konsensussyn på verden. Det omfatter bl.a., at USA og deres allierede er de gode, og alle de andre er onde. Dette pres på medierne og dermed de journalister, der er ansat af medierne, kommer fra både politiske og pengestærke samfundsorganisationer og fra selve virksomhedsstrukturen i medierne. Dette pres fører til frygt, og denne frygt styrer “nyhedsfabrikkerne”, som Shure kalder mediernes nyhedsafdelinger.

Mediernes frygt er konkret og omfatter i følge Shure bl.a. følgende:

  • Frygt for at miste profit
  • Frygt for lave seertal
  • Frygt for sagsanlæg fra stærke organisationer
  • Frygt for at annoncører trækker sig
  • Frygt for angreb fra konkurrerende medier
  • Frygt for at blive forfulgt af arbejdsgiveren, hvis man nægter at følge mediets politik
  • Frygt for konsekvenserne af ikke at fortælle en historie, som andre medier fortæller, selvom det er en utroværdig historie
  • Frygt for at fornærme lokale offentlige personer eller interessegrupper

Konsekvensen er, at journalister lever i en konstant tilstand af frygt og stress, der forhindrer dem i at søge og formidle den fulde sandhed om verden.

Jeg er glad for, at jeg ikke er journalist. 🙂

Den undersøgende journalistik er død

 

 

 

Comments are closed.