The Cure

Derfor er det sundt (for mig) at høre The Cure

Jeg er en af dem, der er meget begejstret for nyheden om, at The Cure spiller på Roskilde Festivalen næste år. Jeg skyndte mig straks at købe billet til om lørdagen, hvor mit absolutte yndlingsband kommer og lukker festivalen med en marathonkoncert.

Jeg har været Cure-fan, siden jeg var ganske ung, og jeg har været til talrige koncerter med dem gennem årene i Danmark, Tyskland og England. Jeg er overbevist om, at det er særdeles sundt for mig at høre The Cure. Det er sundt at komme i kontakt med og mærke alle følelser, og Robert Smiths guitar og sang gør noget helt særligt for mig. Der er hele følelsesspektret inklusiv de følelser, der har været sværest for mig at mærke og acceptere i mit liv: ensomhed, forladthed og sorg, men også glæden ved at give slip for en stund.

Jeg plejer at lave sjov med, at The Cure er den eneste kur, som jeg anbefaler.

Her er en liste med de Cure-sange, der gennem årene har rørt mig mest:

  • All I Want
  • All Kinds Of Stuff
  • A Man Inside My Mouth
  • All Cats Are Grey
  • A Night Like This
  • Bananafishbones
  • Bare
  • Doing The Unstuck
  • Fake
  • Faith
  • Fear of Ghosts
  • Friday I’m In Love
  • Going Nowhere
  • Home
  • Jumping Someone Else’s Train
  • New Day
  • If Only Tonight We Could Sleep
  • It Used To Be Me
  • Lovesong
  • Play
  • Please Come Home
  • Scared As You
  • Siamese Twins
  • Sinking
  • Spilt Milk
  • The Big Hand
  • The Drowning Man
  • The Figurehead
  • The Hungry Ghost
  • The Same Deep Water As You
  • The Top
  • This Twilight Garden
  • Three Imaginary Boys
  • To The Sky
  • Trap
  • Untitled
  • Waiting
  • Want
  • Without You
  • Your God Is Fear

Jeg kan nok heller ikke løbe fra, at jeg i min egen amatørmusik er meget inspireret af Robert Smith og The Cure. Ingen sammenligning i øvrigt. Jeg bøjer mig i støvet for mesteren.

Skriv et svar