Er komælk til kalve? Ja!

19 mar

Naturens formål med komælk er at være næring for kalve. Det skal man ikke vide særligt meget om biologi for at kunne regne ud. På samme måde er det naturens formål med modermælk at være næring for babyer. Det er sjældent, at dyr dier hos hinanden på tværs af racer, selvom det kan ske.

Betyder det så, at komælk er usundt for mennesker? Ikke nødvendigvis. Det naturlige for mennesker er nok at spise alt muligt, herunder stjæle kalvenes mad, da vi i kraft af vores hjerner er kloge nok til det. Men er vi også kloge nok til at lade være? Det handler primært om etik, og hvorvidt vi vil lade vores madvalg påvirke af etik. Har vi også overskud til at tænke på dyrenes ve og vel? Eller kan vi kun tænke på os selv?

Jeg vælger så vidt muligt plantemælk i stedet for komælk til mig selv, da jeg ønsker at forebygge prostatakræft. For meget komælk kan øge risikoen for den ubehagelige form for mandekræft. Min datter får komælk, da det er sundest for hende, og da hun i øvrigt er allergisk overfor soya.

Hvad vælger du?

 

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

%d bloggers like this: