Ernæring mod covid-19

På denne side kan du læse om ernæring mod covid-19.

RESUMÉ TIL IKKE-FAGFOLK

Covid-19 er en ernæringsrelateret sygdom. Det er det klokkeklare billede, der tegner sig, når man gennemgår den ernæringsvidenskabelige forskning, der er publiceret i 2020 og 2021.

Der er særligt gode beviser for, at covid-19 kan forebygges og behandles med kosttilskud med D-vitamin i høje doser, men også bl.a. mineralet selen samt vitaminerne B12 og K spiller en rolle. Quercetin, der findes i frugt og grønt, har tilsyneladende også en gavnlig virkning mod covid-19.

Den mest sandsynlige forklaring er, at farligheden af det nye coronavirus afhænger af, hvor godt immunforsvaret fungerer – og det afhænger af ernæringstilstanden hos den enkelte. Optimal ernæring gør det ikke umuligt at blive smittet, men man kan med den rette ernæring udvikle naturlig immunitet mod det nye coronavirus uden at blive alvorligt syg.

Ernæring kan således være et godt alternativ for dem, der af den ene eller den anden grund ikke ønsker at blive vaccineret mod covid-19.

Det er dog nødvendigt med mere forskning både i virkningerne af ernæring og af vacciner, herunder undersøgelser der sammenligner den langsigtede virkning og bivirkningsprofil af de to metoder til at forebygge covid-19.


Forside af flyer med hovedbudskaberne


RAPPORT TIL FAGFOLK

Jeg har herunder samlet og formidlet den videnskabelige evidens for ernæring mod covid-19. Målgruppen er ernærings- og sundhedsprofessionelle. Online rapporten vil blive løbende opdateret, efterhånden som der kommer ny viden.

Af Per Brændgaard, cand. scient. i human ernæring

Version 2.8, 02.07.2022


SAMMENDRAG OG KONKLUSION

Jeg har indsamlet, læst og vurderet den videnskabelige forskning om de ernæringsmæssige aspekter ved covid-19.

Forskningen tyder på, at covid-19 er en ernæringsrelateret sygdom.

Det er meget sandsynligt, at kosttilskud med D-vitamin både kan forebygge og behandle alvorlig covid-19-sygdom.

Det er ligeledes sandsynligt, at antiinflammatorisk kost samt kostændringer, der reducerer overvægt samt risikofaktorer for type 2-diabetes og hjertekarsygdom, kan forebygge alvorlig covid-19.

Kosttilskud med disse andre næringsstoffer kan muligvis også reducere risikoen for alvorlig covid-19-sygdom: selen, magnesium, B12-vitamin, C-vitamin, zink, K-vitamin, A-vitamin og quercetin. Man bør dog være varsom med kosttilskud med A-vitamin, da for høje doser kan have bivirkninger (gulerødder og andre karotenrige grøntsager er et mere sikkert ‘kosttilskud’).


D-VITAMIN MOD COVID-19

D-vitamin sænker forekomsten af positiv coronatest med 54 % og forbedrer alle effektmål med 40 % hos covid-19-patienter. Det viser en meta-analyse af seks randomiserede interventionsforsøg med i alt 551 patienter (Varikasuvu et al. 2022). En meta-analyse af randomiserede interventionsforsøg er det højeste niveau af videnskabelig evidens. Betydningen af D-vitamin er en vigtig del af forklaringen på, at der er meget mindre covid-19 om sommeren end om vinteren i Danmark.

Ma et al. (2021) fandt, at højere niveau af prædikteret, metabolisk aktiv D-vitamin (25(OH)D) i blodet var forbundet med lavere risiko for SARS-CoV-2-infektion. Multivariansanalyse viste 24 % lavere risiko i den fjerdedel med højest 25(OH)D-niveau sammenlignet med den fjerdedel, der havde lavest 25(OH)D-niveau. Samme lavere risiko blev fundet hos den fjerdedel, der blev eksponeret for mest sollys sammenlignet med den fjerdedel, der blev eksponeret for mindst. Undersøgelsen fandt også, at højere indtag af D-vitamin fra kosttilskud (mindst 400 IU pr. dag svarende til mindst 10 µg pr. dag) var forbundet med en halvering af risikoen (49 % lavere risiko) for at blive hospitalsindlagt med covid-19.

Ma, Nguyen, Yue et al. (2022) undersøgte sammenhængen mellem prædikteret D-vitaminstatus og -indtag og risikoen for SARS-CoV-2-infektion og covid-19-sværhedsgrad. De brugte data fra Nurse’s Health Study II opsamlet i perioden maj 2020 til marts 2021 fra i alt 39.315 personer. Forskerne fandt, at højere prædikteret niveau af aktivt D-vitamin i blodet var forbundet med lavere risiko for SARS-CoV-2-infektion. Den fjerdedel af deltagerne, der havde det højeste D-vitaminniveau havde 24 % lavere risiko for positiv coronatest. Undersøgelsen fandt endvidere, at et højt indtag af D-vitamin fra kosttilskud (mindst 400 IU eller 10 µg pr. dag) var forbundet med en halvering i risikoen for at blive hospitalsindlagt med covid-19.

Grant (2022) diskuterer i samme nummer af tidsskriftet perspektiverne for D-vitamin i relation til covid-19 ved at inddrage den samlede forskning på området. Den 2. april 2020 blev de første videnskabelige artikler offentliggjort, der pegede på, at D-vitamin formentlig kunne sænke risikoen for både infektion og sygdom. Siden da er der blevet publiceret ca. 1.000 videnskabelige artikler om D-vitamin mod covid-19. Forskningen er overbevisende. Det er værd at bemærke, at sollys modvirker covid-19 både via D-vitamin og via andre mekanismer (frigørelse af nitrogenoxid samt deaktivering af virus). Man får derfor den bedste beskyttelse ved både at tage sol og D-vitamintilskud.

Im et al. (2020) fandt, at 76 % af covid-19-patienter har D-vitaminmangel. Samme undersøgelse viste, at 92 % af patienter med alvorlig covid-19 er i underskud med mindst ét næringsstof.

Mennesker med mangel på D-vitamin har 82 % større risiko for at dø af covid-19 sammenlignet med mennesker uden D-vitaminmangel. Det viste en systematisk gennemgang og meta-analyse af 27 videnskabelige studier om sammenhængen mellem D-vitamin og covid-19. Mangel på D-vitamin var også forbundet med 81 % større risiko for at blive indlagt med covid-19. 64 % flere af de svære tilfælde af covid-19 havde D-vitaminmangel sammenlignet med de milde tilfælde (Pereira et al. 2020).

Sulli et al. (2021) sammenlignende 65 covid-19-patienter med 65 kontrolpersoner med køn og alder (gennemsnitsalderen var 76 år). Forskerne fandt en statistisk signifikant lavere D-vitaminstatus blandt covid-patienterne end kontrolgruppen. Det mediane D-vitamintal, dvs. 25(OH)D i blodet, var henholdsvis 7,9 og 16,3 ng/mL (svarende til henholdvis 20 og 41 nmol/L) i de to grupper. Der var også markant forskel på det mediane D-vitamintal hos de covid-19-patienter, der døde på hospitalet (3,0 ng/mL, 7,5 nmol/L) og de covid-19-patienter, der overlevede (8,4 ng/mL, 21 nmol/L).

Et andet hospitalsstudie viste, at D-vitamintal på mindre end 12 ng/mL (30 nmol/L) var forbundet med højere risiko for covid-19-infektion og -død. Alder var den eneste anden faktor, der var forbundet med risikoen (AlSafar et al. 2021).

Nushad (2020) undersøgte sammenhængen mellem D-vitaminstatus og covid-19 i 20 europæiske lande. Undersøgelsen fandt en statistisk signifikant sammenhæng mellem D-vitaminstatus og antal covid-19-tilfælde pr. 1 mio. borgere i Europa.

Spikeproteinerne fra SARS-CoV-2 kan fremkalde sygdom ved at trænge ind i kroppens celler via angiotensin-coverting enzyme 2 (ACE2). Når spikeproteinerne binder sig til ACE2 falder aktiviteten af ACE2 med lungeskade og lungebetændelse til følge. Mahdavi (2020) redegør for, hvordan D-vitamin via en række forskellige biokemiske virkningsmekanismer har den modsatrettede virkning af SARS-CoV-2 på angiotensin-systemet. Det resulterer i mindre inflammation (betændelse), fibrose (dannelse af arvæv) og apoptose (celledød) – og dermed mindre sygdom. Mahdavi anbefaler, at individer i risiko for covid-19 tager 10.000 IU vitamin D3 pr. dag som kosttilskud i nogle få uger for hurtigt at øge koncentrationen af den aktive form for D-vitamin – 25(OH)D – i blodet til over 40-60 ng/ml – og derefter 5.000 IU pr. dag for at vedligeholde. Behandling med D-vitamin af mennesker, der er blevet smittet med covid-19, kan kræve højere doser.

Man kan omregne fra IU (International Units) til µg eller mcg (mikrogram eller mygram, som er den enhed, der bruges for D-vitamin i Danmark) ved at dividere antallet af IU med 40 (National Institutes of Health 2021). Den initiale booster-dosis på 10.000 IU svarer således til 250 µg D-vitamin pr. dag. Vedligeholdelsesdosis på 5.000 IU svarer til 125 µg pr. dag. Det er væsentligt mere end den officielt anbefalede dosis D-vitamin i de fleste lande, der typisk er på højst 20 µg pr. dag.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler børn over 4 år og voksne at tage et dagligt tilskud på 5-10 µg D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til april. Børn under 4 år anbefales 10 µg D-vitamin pr. dag året rundt. Det samme gør børn og voksne med mørk hud, der dækker sig til om sommeren, eller som undgår sollys. Personer over 70 år, beboere på plejehjem og personer med øget risiko for knogleskørhed anbefales 20 µg D-vitamin pr. dag året rundt. Sundhedsstyrelsen bruger med reference til EU’s Scientific Committee on Food 100 µg pr. dag som den øvre sikre grænse (Sundhedsstyrelsen 2021). Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager 5-10 µg D-vitamin som kosttilskud fra oktober til april. Anbefalinger kommer i forlængelse af en ny undersøgelse, der viste, at knap hver 5. dansker, der ikke tager D-vitamintilskud i vinterhalvåret, har decideret D-vitaminmangel om foråret (Fødevarestyrelsen 2020).

Mercola et al. (2020) lister 14 observationelle studier, der har vist, at jo mindre D-vitamin, der er i blodet, des større er forekomsten og sværhedsgraden af covid-19. Mercola nævner en række virkninger af D-vitamin, ud over ACE2, der sandsynliggør en årsagssammenhæng, herunder:

  • D-vitamin aktiverer immuncellernes dannelse af antimikrobiale peptider (AMP’er), herunder cathelicidiner og defensiner, som også har antivirale virkninger.
  • D-vitamin reducerer dannelsen af inflammatoriske cytokiner, herunder interleukin 6 (IL-6). Svær covid-19-sygdom er karakteriseret ved cytokinstorm.
  • D-vitamin øger dannelsen af surfactant-proteiner i lungerne, hvilket både fremmer den normale lungefunktion og neutraliserer virus i lungerne.
  • D-vitamin fremmer normal endothelfunktion og dermed normal funktion i alle blodkar. Covid-19 er karakteriseret ved endothel-dysfunktion og inflammation i blodkarrene.
  • D-vitamin hæmmer metalloproteinase-9 (MMP-9), som er forhøjet ved akut lungesygdom.
  • D-vitamin regulerer renin-angiotensin-systemet (RAS), hvorved RAS-medieret bradykininstorm kan forebygges eller reduceres.

Bilezikian et al. (2020) beskriver ligeledes, at med kendskabet til D-vitamins biologiske virkninger, så er det sandsynligt, at det kan modvirke covid-19. Grant et al. (2020) beskriver det ligeledes som sandsynligt, at D-vitamintilskud kan sænke risikoen for covid-19-infektioner og død. I følge Grant er målet med D-vitamintilskud at øge 25(OH)D-koncentrationen til over 100-150 nmol/L. Forskningen tyder på, at man skal ligge et stykke over den nedre grænse for normal D-vitamin for at få optimal beskyttelse mod covid-19. Det kræver kosttilskud i ganske høje doser især i den indledende fase hvor D-vitamin skal forøges, hvorefter en lavere dosis kan vedligeholde den optimale status. Den normale grænse for D-vitaminmangel er 30 nmol/Liter. Det betyder, at mange kan få konstateret normale D-vitaminværdier, selvom de ligger under 100 nmol/Liter, som er grænsen fra det ‘normale’ til det ‘optimale’ i relation til immunforsvaret og covid-19. Nurshad (2020) når dog frem til, at 75-125 nmol/L er den optimale D-vitaminstatus. De officielle anbefalinger siger, at mere end 150 nmol/L kan give bivirkninger, hvoraf et af de første tegn er kvalme som følge af forøget calcium i blodet (National Institutes of Health 2021). Hvis du døjer med uforklarlig kvalme, så kan det således skyldes, at du tager for meget D-vitamin. Det kan selvfølgelig også skyldes mange andre mulige årsager.

Et randomiseret klinisk studie har vist, at kosttilskud med D-vitamin høj dosis kan sænke dødeligheden blandt hospitalsindlagte covid-19-patienter (Castillo et al. 2020). Hospitalsindlagte patienter med covid-19 blev ved lodtrækning fordelt på enten standardbehandling alene eller standardbehandling plus D-vitamintilskud i høj dosis. Ud af 26 patienter, der blev behandlet med D-vitamin, blev 1 indlagt på intensiv afdeling. Det svarer til knap 4 %. Ingen døde. Til sammenligning blev 50 % (13 ud af 26 patienter) af de patienter, der IKKE fik D-vitamin, indlagt på intensiv. Forskellen var statistisk signifikant. 2 patienter døde svarende til 8 %. I undersøgelsen fik patienterne D-vitamin i form af calcifediol, som hurtigere kan øge det aktive D-vitamin i blodet ved ernæringsterapi til patienter med D-vitaminmangel end D-vitamin i den sædvanlige kosttilskudsform (vitamin D3, cholecalciferol). Fordelene ved calcifediol er højere absorptionsprocent fra tarmen, og at det ikke kræver 25-hydroxylering i leveren, før det ender i blodet. I studiet fik patienterne 532 µg calcifediol på dag 1 efterfulgt af 266 µg på dag 3 og 7 og derefter ugentligt, indtil de blev udskrevet fra hospitalet. Calcifediol har en noget nær 100 % effektivitet, dvs. al indtaget ender som aktiv D-vitamin i blodet. Til sammenligning af effektivitet af cholecalciferol ved kosttilskud i lave doser på ca. 33 % og ved kosttilskud i høje doser kan den være helt nede på 10 %. Det er derfor vigtigt at vide, om man tager D-vitamin i form af calcifediol eller cholecalciferol, idet man måske kan nøjes med 1/10 dosis calcifediol end cholecalciferol.

Et andet studie med calcifediol viste, at kosttilskud med denne form for D-vitamin var forbundet med lavere risiko for at dø af covid-19 på hospitalet (Alcala-Diaz et al. 2021).

Sabico et al. (2021) fandt, at to uger med 5.000 IU (125 µg) D-vitamintilskud pr. dag reducerede tiden til genopretning af smagssansen og frihed fra hoste hos hospitalsindlagte covid-19-patienter. Derimod er en enkelt dosis D-vitamin på 200.000 IU (5000 µg) tilsyneladende ikke effektivt, muligvis på grund af utilstrækkelig absorption og omdannelse i leveren og dermed utilstrækkelig forøgelse af blodets indhold af aktiv D-vitamin (Murai et al. 2021).

Tan et al. (2020) viste i et kohorte-observationsstudie, at blandt 17 ældre covid-19-patienter, der fik kosttilskud med D-vitamin (25 µg/d), magnesium (150 mg/d) og 500 µg/d B12-vitamin fik kun 18 % brug for oxygenbehandling sammenlignet med 62 % af de 26 ældre patienter, der ikke fik dette kosttilskud. Det siger dog formentlig mere om virkningen af B12-vitamin end af D-vitamin, da B12-dosis var forholdsvis meget højere end D-vitamindosis.

Et andet observationsstudie fandt, at selvom D-vitamin-indholdet i blodet ikke var forbundet med dødelighed af covid-19, så var en periode med D-vitamintilskud i høj dosis (variable doser) forbundet med en betydeligt lavere risiko for at dø (Ling et al. 2020).

Zemb et al. (2020) anbefaler et dagligt kosttilskud med D-vitamin i moderat dosis til forebyggelse af covid-19. Den anbefaling er især baseret på en meta-analyse af 25 kontrollerede, randomiserede studier med data fra næsten 11.000 patienter, der tydeligt viste, at D-vitamintilskud beskytter mod akut luftvejsinfektion. Forskerne påpeger også, at der ikke er forøget risiko for nyresten ved vitamin D3-tilskud i doser på 4.000 IU (100 µg) pr. dag. Det er kun ved meget sjældne tilfælde af D-vitamin-hypersensitivitet, at kosttilskud med D-vitamin kan være et problem.

Lakireddy et al. (2021) undersøgte virkningen af D-vitaminterapi på betændelsesmarkører hos covid-19-patienter med D-vitaminmangel. Behandlingen havde en betydelig virkning i form af reduktion af bl.a. IL-6. Dosis var meget høj; 60.000 IU (1.500 µg/d) D-vitamin pr. dag i 8 dage for normalvægtige og 10 dage for overvægtige. D-vitamintallet blev øget fra 16 til 89 ng/L (fra 40 til 223 nmol/L) uden bivirkninger.

Data fra Nurses Health Study II opgjort i perioden fra maj 2020 til marts 2021 bekræfter andre studiers fund af, at D-vitamin beskytter mod corona. Undersøgelsen viste, at sygeplejersker, der tog mere end 10 mikrogram D-vitamin pr. dag som kosttilskud havde 49 % reduceret risiko for at blive indlagt på hospitalet med covid-19 (Grant 2022).

Også værd at vide

Da D-vitamin er fedtopløseligt, så skal det tages sammen med et fedtholdigt måltid. Ellers bliver det ikke optaget fra tarmen.

Kroppen kan selv danne D-vitamin, når huden bliver bestrålet af sollys i sommerhalvåret. Mørk hud, tildækning, skygge og solcreme hæmmer dette.

Den bedste fødevarekilde til D-vitamin er fede fisk med laks og ål på førstepladsen med 30 µg D-vitamin pr. 100 g (Frida fooddata.dk 2021).

Konklusion om D-vitamin

Optimal D-vitaminstatus kan formentlig forebygge covid-19 i betydelig grad. Et D-vitamintal på omkring 100 nmol/L og et dagligt kosttilskud på ca. 100 µg/d kan anbefales generelt for personer, der ikke ønsker at lade sig vaccinere mod covid-19. Det kan være nødvendigt med højere doser i korte perioder for at genoprette en mangeltilstand. Der er endvidere belæg for, at covid-19 ikke kun skyldes SARS-CoV-2, men også mangel på D-vitamin. Det kan således diskuteres, om covid-19 er en virussygdom eller et symptom på vitaminmangel. Hvis covid-19 primært er en mangelsygdom, der kan afhjælpes, så er massevaccination unødvendig. I det mindste bør befolkningen få valget mellem D-vitamin og teknokemisk vaccine. Hvis vacciner er gratis, så bør D-vitamin også være det.

Referencer om D-vitamin

Alcala-Diaz JF, Limia-Perez L, Gomez-Huelgas R, et al. Calcifediol Treatment and Hospital Mortality Due to COVID-19: A Cohort Study. Nutrients. 2021 Jun; 13(6): 1760. Link til artiklen

AlSafar H, Grant WB, Hijazi R, et al. COVID-19 Disease Severity and Death in Relation to Vitamin D Status among SARS-CoV-2-Positive UAE Residents. 2021 May; 13(5): 1714. Link til artikel

Bilezikian JP, Bikle D, Hewison M, et al. MECHANISMS IN ENDOCRINOLOGY: Vitamin D and COVID-19. Eur J Endocrinol. 2020 Nov;183(5):R133-R147. Link til abstract

Castillo ME, Costa, LME, Barrios JMV, et al. “Effect of calcifediol treatment and best available therapy versus best available therapy on intensive care unit admission and mortality among patients hospitalized for COVID-19: A pilot randomized clinical study”. J Steroid Biochem Mol Biol. 2020 Oct; 203: 105751. Link til artikel

Frida fooddata.dk. DTU Fødevareinstituttet. 2021. Link til hjemmeside

Fødevarestyrelsen. Nye D-vitamin-anbefalinger til børn og voksne. Pressemeddelelse 21.12.2020. Link til hjemmeside

Grant WB. Putative roles of solar UVA and UVB exposure and vitamin D supplementation in reducing risk of SARS-CoV-2 infection and COVID-19 severity. The American Journal of Clinical Nutrition, Volume 115, Issue 4, April 2022, Pages 987–988. Link til artikel

Grant WB, Lahore H, McDonnell SL, et al. Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths. Nutrients. 2020 Apr; 12(4): 988. Link til artikel

Im JH, Je YS, Baek J, et al. Nutritional status of patients with COVID-19. Int J Infect Dis. 2020 Nov; 100: 390–393. Link til artikel

Københavns Universitet. D-vitamin er helt afgørende for immunforsvaret. Nyheder, 07.03.2010. Link til artiklen

Lakkireddy M, Gadiga SG, Malathi RD, et al. Impact of daily high dose oral vitamin D therapy on the inflammatory markers in patients with COVID 19 disease. Sci Rep. 2021; 11: 10641. Link til artikel

Ling SF, Broad E, Murphy R. et al. High-Dose Cholecalciferol Booster Therapy is Associated with a Reduced Risk of Mortality in Patients with COVID-19: A Cross-Sectional Multi-Centre Observational Study. 2020 Dec; 12(12): 3799. Link til artiklen

Ma W, Nguyen LH, Yue Y, et al. Associations between predicted vitamin D status, vitamin D intake, and risk of severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) infection and coronavirus disease 2019 (COVID-19) severity. The American Journal of Clinical Nutrition, Volume 115, Issue 4, April 2022, Pages 1123–1133. Link til artikel

Ma W, Nguyen LH, Yue Y, et al. Associations between predicted vitamin D status, vitamin D intake, and risk of SARS-CoV-2 infection and Coronavirus Disease 2019 severity. The American Journal of Clinical Nutrition, 03 December 2021. Link til abstract

Mahdavi AM. A brief review of interplay between vitamin D and angiotensin‐converting enzyme 2: Implications for a potential treatment for COVID‐19. Rev Med Virol. 2020 Jun 25. Link til artikel

Mercola J, Grant WB, Wagner CL. Evidence Regarding Vitamin D and Risk of COVID-19 and Its Severity. Nutrients 2020 Oct 31;12(11):3361. Link til artiklen

Mohan M, Cherian JJ, Sharma A. Exploring links between vitamin D deficiency and COVID-19. PLoS Pathog. . 2020 Sep 18;16(9):e1008874. Link til artikel

Murai IM, Fernandes AL, Sales LP, et al. Effect of a Single High Dose of Vitamin D3 on Hospital Length of Stay in Patients With Moderate to Severe COVID-19: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2021 Mar 16;325(11):1053-1060. Link til abstract

National Institutes of Health. Vitamin D. Facts sheet for health professionals. 26.03.2021. Link til hjemmeside

Nurshad A. Role of vitamin D in preventing of COVID-19 infection, progression and severity. J Infect Public Health. 2020 Oct; 13(10): 1373–1380. Link til artikel

Pereira M., Damascena AD, Azevedo LMG, et al. Vitamin D deficiency aggravates COVID-19: systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020 Nov 4;1-9. Link til abstract

Sabico S, Enani MA, Sheshah E, et al. Effects of a 2-Week 5000 IU versus 1000 IU Vitamin D3 Supplementation on Recovery of Symptoms in Patients with Mild to Moderate Covid-19: A Randomized Clinical Trial. Nutrients. 2021 Jun 24;13(7):2170. Link til abstract

Sulli A, Gotelli E, Casabella A, et al. Vitamin D and Lung Outcomes in Elderly COVID-19 Patients. Nutrients. 2021 Mar; 13(3): 717. Link til artiklen

Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om tilskud med D-vitamin. 02.07.2021. Link til hjemmeside

Tan CW, Ho LP, Kalimuddin S, et al. Cohort study to evaluate the effect of vitamin D, magnesium, and vitamin B 12 in combination on progression to severe outcomes in older patients with coronavirus (COVID-19). Nutrition. Nov-Dec 2020;79-80:111017. Link til artikel

Varikasuvu SR, Thangappazham B, Vykunta A, et al. COVID-19 and vitamin D (Co-VIVID study): a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Expert Rev Anti Infect Ther 2022 Jun;20(6):907-913. Link til artikel

von Essen MR, Kongsbak M, Schjerling P, Olgaard K, Ødum N, Geisler C. Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nature Immunology volume 11, pages344–349 (2010). Link til abstract

Zemb, P, Bergman P, Camargo CA, et al. Vitamin D deficiency and the COVID-19 pandemic. J Glob Antimicrob Resist. 2020 Sep; 22: 133–134. Link til abstract


MAGNESIUM MOD COVID-19

Nurshad (2020) fremhæver mineralet magnesium som en vigtig cofaktor til D-vitamin. Magnesium er vigtig for både effekten og sikkerheden af D-vitamin, så det giver god mening at også tage et tilskud med magnesium, hvis man tager høje doser D-vitamin mod covid-19. Magnesium regulerer kalcium og fosfor, og det er en cofaktor i de enzymatiske processer, især i leveren og nyrerne, der omhandler D-vitamin, herunder omdannelsen af D3-vitamin til den biologisk aktive form.

Gode kilder til magnesium i kosten omfatter bl.a. havregryn, græskarkerner, paranødder, sesamfrø, chiafrø, cashewnødder og mandler (Frida 2021).

Tan et al. (2020) gav patienterne 150 mg magnesium pr. dag i form af magnesiumoxid. Det er en forholdsvis lav dosis magnesium bundet i en form med forholdsvis lav optagelighed. Det kan dog være tilstrækkeligt til at opnå cofaktor-virkningen i relation til D-vitamin. Bonusvirkningen af magnesium i form af oxid er den afførende virkning.

Tang et al. (2020) anbefaler magnesium i form af magnesiumsulfat, da det har vist sig gavnligt i behandlingen af lungerelaterede lidelser. Virkningen tilskrives anti-inflammatoriske, anti-oxidative og afslappende virkninger på de glatte muskler. Den anbefalede dosis magnesium som kosttilskud i relation til covid-19 er 300-400 mg pr. dag.

Flere andre videnskabelige artikler fremhæver magnesium som kosttilskud i forebyggelsen og behandlingen af covid-19. Der mangler dog interventionsforsøg til at underbygge hypoteserne.

Konklusion om magnesium

Evidensen for magnesium mod covid-19 er ikke lige så overbevisende som evidensen for D-vitamin. Den primære virkning af magnesium kan være at fremme virkningen af D-vitamin. Et kosttilskud på 150-400 mg magnesium pr. dag kan overvejes.

Referencer om magnesium

Frida fooddata.dk. DTU Fødevareinstituttet. 2021. Link til hjemmeside

Nurshad A. Role of vitamin D in preventing of COVID-19 infection, progression and severity. J Infect Public Health. 2020 Oct; 13(10): 1373–1380. Link til artikel

Tan CW, Ho LP, Kalimuddin S, et al. Cohort study to evaluate the effect of vitamin D, magnesium, and vitamin B 12 in combination on progression to severe outcomes in older patients with coronavirus (COVID-19). Nutrition. Nov-Dec 2020;79-80:111017. Link til artikel

Tang C-F, Ding H, Jiao RQ et al. Possibility of magnesium supplementation for supportive treatment in patients with COVID-19. Eur J Pharmacol. 2020 Nov 5; 886: 173546. Link til artikel


C-VITAMIN MOD COVID-19

To randomiserede kliniske studier har vist, at C-vitamintilskud i høje doser ikke har nogen indvirkning på covid-19-patienter ( JamaliMoghadamSiahkali et al. 2021, Thomas et al. 2021).

Zabetakis et al. (2020) fremhæver, at kosttilskud på over 200 mg C-vitamin pr. dag er tilstrækkeligt til at optimere den forebyggende effekt af C-vitamin på infektioner generelt. Tilskud på 1.000-2.000 mg C-vitamin pr. dag kan dog muligvis generelt give en ekstra beskyttelse. Det er dog som tidligere nævnt ikke effektivt som decideret behandling af covid-19, men derimod om forebyggelse.

Konklusion om C-vitamin

C-vitamin i høje doser ser ikke ud til at spille en væsentlig, specifik rolle i relation til behandlingen af covid-19. Det er sandsynligt, at C-vitamin i lavere, stabile dosis kan bidrage til den samlede, ernæringsmæssige forebyggelse.

Referencer om C-vitamin

JamaliMoghadamSiahkali S, Zarezade B, Koolaji S, et al. Safety and effectiveness of high-dose vitamin C in patients with COVID-19: a randomized open-label clinical trial. Eur J Med Res. 2021; 26: 20. Link til artikel

Thomas S, Patel D, Bittel B, et al. Effect of High-Dose Zinc and Ascorbic Acid Supplementation vs Usual Care on Symptom Length and Reduction Among Ambulatory Patients With SARS-CoV-2 Infection. The COVID A to Z Randomized Clinical Trial. JAMA Netw Open. 2021 Feb; 4(2): e210369. Link til artikel

Zabetakis I, Lordan R, Norton C, Tsoupras A. COVID-19: The Inflammation Link and the Role of Nutrition in Potential Mitigation. Nutrients. 2020 May; 12(5): 1466. Link til artikel


Zink mod covid-19

Thomas et al. (2021) viste, at zinktilskud i høje doser ikke havde nogen virkning på covid-19-patienter.

Zabetakis et al. (2020) fremhæver, at zinktilskud på 30-50 mg pr. dag kan bidrage til den samlede ernæringsmæssige forebyggelse, også af covid-19.

Det er muligt, at zinkmangel kun bliver problematisk, hvis der samtidig er mangel på selen (Heller et al. 2021).

Konklusion om zink

Zink ser ikke ud til at bidrage til behandlingen af covid-19, men et moderat kosttilskud kan bidrage til den generelle styrkelse af immunforsvaret og således til den primære forebyggelse. Zink bør kombineres med selen.

Referencer om zink

Heller RA, Sun Q, Hackler J, et al. Prediction of survival odds in COVID-19 by zinc, age and selenoprotein P as composite biomarker. Redox Biol. 2021 Jan; 38: 101764. Læs artikel

Thomas S, Patel D, Bittel B, et al. Effect of High-Dose Zinc and Ascorbic Acid Supplementation vs Usual Care on Symptom Length and Reduction Among Ambulatory Patients With SARS-CoV-2 Infection. The COVID A to Z Randomized Clinical Trial. JAMA Netw Open. 2021 Feb; 4(2): e210369. Link til artikel

Zabetakis I, Lordan R, Norton C, Tsoupras A. COVID-19: The Inflammation Link and the Role of Nutrition in Potential Mitigation. Nutrients. 2020 May; 12(5): 1466. Link til artikel


B12-vitamin mod covid-19

Tan et al. (2020) viste i et kohorte-observationsstudie, at blandt 17 ældre covid-19-patienter, der fik kosttilskud med D-vitamin (25 µg/d), magnesium (150 mg/d) og 500 µg/d B12-vitamin fik kun 18 % brug for oxygenbehandling sammenlignet med 62 % af de 26 ældre patienter, der ikke fik dette kosttilskud. 500 µg B12-vitamin er en ekstremt høj dosis af dette vitamin, som kan bruges i en kort periode for at behandle B12-vitaminmangel. Det efterlader spørgsmålet, om nogle tilfælde af covid-19 er B12-vitaminmangel. Denne hypotese er underbygget af, B12-vitaminmangel forekommer hyppigt hos ældre, og at B12-vitamin påvirker de samme fysiologiske systemer som covid-19 (Wee 2021). Et mindre studie har dog vist, at covid-19-patienter ikke har B12-vitaminmangel (Im et al. 2020).

Konklusion om B12-vitamin

Det er muligt, at nogle tilfælde af covid-19 skyldes eller er forstærket af B12-vitaminmangel. Forebyggelse af B12-vitaminmangel, evt. via kosttilskud, kan således muligvis forebygge svær covid-19.

Referencer om B12-vitamin

Im JH, Je YS, Baek J, et al. Nutritional status of patients with COVID-19. Int J Infect Dis. 2020 Nov; 100: 390–393. Link til artikel

Tan CW, Ho LP, Kalimuddin S, et al. Cohort study to evaluate the effect of vitamin D, magnesium, and vitamin B 12 in combination on progression to severe outcomes in older patients with coronavirus (COVID-19). Nutrition. Nov-Dec 2020;79-80:111017. Link til artikel

Wee AKH. COVID-19’s toll on the elderly and those with diabetes mellitus – Is vitamin B12 deficiency an accomplice? Med Hypotheses. 2021 Jan; 146: 110374. Link til artikel


Selen mod covid-19

Im et al. (2020) fandt, at 42 % af covid-19-patienter har selenmangel. Omtrent samme hyppighed fandt Moghaddam et al. (2020) i et andet observationsstudie. Undersøgelser fra Kina har også fundet en klar sammenhæng mellem selenmangel og sværhedsgraden af covid-19-sygdom (Zhang et al. 2020).

Zhang et al. (2020) så på sammenhængen mellem selen i hår-prøver (som markør for selen-indtag fra kosten) og chancen for at blive helbredt for covid-19 i forskellige regioner i Kina. Forskerne fandt en statistisk signifikant sammenhæng mellem selenstatus og helbredelsesgrad i kinesiske byer udenfor Hubei, hvor der var data tilgængelig. Jo mere selen, des bedre chance for at blive rask igen, hvis man skulle få en covid-19-diagnose.

Det er muligt, at kosttilskud med selen kan forebygge covid-19. Selen kan rent blokere virus’ mulighed for at trænge ind i raske celler (Kieliszeka & Lipinskib 2020).

Der er tilsyneladende et samspil mellem selen og zink, så mangel på begge mineraler samtidig i markant grad kan øge risikoen for at dø af covid-19. Og omvendt: normale niveauer af disse mineraler indikerer en høj chance for at overleve covid-19 (Heller et al. 2021).

Blandt de bedste kilder til selen i kosten i Danmark er torskerogn, paranødder, tun, blåmusling, havkat, sesamfrø, jomfruhummer, stenbiderrogn, østers, makrel, rødspætte og sild (DTU Fødevareinstituttet 2021).

Konklusion om selen

De foreløbige studier tyder på, at selen spiller en central rolle i forebyggelsen af svær covid-19. Der mangler dog store, randomiserede kliniske forsøg.

Referencer om selen

DTU Fødevareinstituttet. Frida fooddata.dk. 2021. Link

Heller RA, Sun Q, Hackler J, et al. Prediction of survival odds in COVID-19 by zinc, age and selenoprotein P as composite biomarker. Redox Biol. 2021 Jan; 38: 101764. Læs artikel

Im JH, Je YS, Baek J, et al. Nutritional status of patients with COVID-19. Int J Infect Dis. 2020 Nov; 100: 390–393. Link til artikel

Kieliszeka M, Lipinskib B. Selenium supplementation in the prevention of coronavirus infections (COVID-19). Med Hypotheses. 2020 Oct; 143: 109878. Link til artikel

Moghaddam A, Heller AR, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020 Jul; 12(7): 2098. Link til artikel

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020 Apr 28 : nqaa095. Link til artikel

Anti-inflammatorisk ernæring mod covid-19

Flere videnskabelige artikler har nævnt anti-inflammatorisk kost som et muligt middel mod covid-19 (Mrityunjaya et al. 2020, Iddir et al. 2020). Når nogle mennesker udvikler svær og andre udvikler mild covid-19, så tilskrives det graden af inflammatorisk respons i kroppen, den såkaldte “cytokin-storm”. Det er derfor plausibelt rent patofysiologisk, at anti-inflammatorisk kost vil kunne dulme symptomerne på covid-19. Der mangler dog interventionsforsøg, der dokumenterer virkningen.

Anti-inflammatorisk kost omfatter kostsammensætning med højt indhold fede fisk (plus evt. kosttilskud med fiskeolie/omega-3-fedtsyrer), frugt og grønt (især kålgrøntsager og bær) samt fuldkorn og kostfibre (kostfibre nedbrydes til kortkædede fedtsyrer i tarmen, der optages og har anti-inflammatoriske virkninger i kroppen). Kosttilskud med omega-3 i høj doser kan tages i perioder med særligt stort behov for en anti-inflammatorisk virkning. Der er samtidig vigtigt at undgå for højt indtag af omega-6-fedtsyrer, f.eks. ved at vælge rapsolie og olivenolie i stedet for solsikkeolie og majsolie i madlavningen og den industrielle produktion af fødevarer.

I et bredere perspektiv på ernæring kan også cannabis (Onaivi & Sharma 2020) og krammehormonet oxytocin (Diet et al. 2020, Thakur et al. 2020, Buemann, Marazziti & Uvnäs-Moberg 2021) tænkes at modvirke covid-19 bl.a. via anti-inflammatoriske virkninger.

Konklusion om anti-inflammatorisk kost

Anti-inflammatorisk kost kan muligvis forebygge, at man bliver ramt af svær covid-19, men det er nødvendigt med mere forskning.

Referencer om anti-inflammatorisk ernæring

Buemann B, Marazziti D, Uvnäs-Moberg K. Can intravenous oxytocin infusion counteract hyperinflammation in COVID-19 infected patients? World J Biol Psychiatry. 2021 Jun;22(5):387-398. Læs artikel

Diep P-T, Talash K, Kasabri V. Hypothesis: Oxytocin is a direct COVID-19 antiviral. Med Hypotheses. 2020 Dec;145:110329. Læs artikel

Iddir M, Brito B, Dingeo G, et al. Strengthening the Immune System and Reducing Inflammation and Oxidative Stress through Diet and Nutrition: Considerations during the COVID-19 Crisis. Nutrients. 2020 Jun; 12(6): 1562. Læs artikel

Mrityunjaya M, Pavithra V, Neelam R, et al. Immune-Boosting, Antioxidant and Anti-inflammatory Food Supplements Targeting Pathogenesis of COVID-19. Front Immunol. 2020; 11: 570122. Læs artikel

Onaivi ES, Sharma V. Cannabis for COVID-19: can cannabinoids quell the cytokine storm? Future Sci OA. 2020 Sep; 6(8): FSO625. Læs artikel

Thakur P, Shrivastava R, Shrivastava VK. Oxytocin as a Potential Adjuvant against COVID-19 Infection. Endocr Metab Immune Disord Drug Targets. 2020 Sep 10. Læs artikel


Sund slankekurs mod covid-19

Personer med svær overvægt er i øget risiko for alvorlig sygdom ved smitte med COVID-19. Undersøgelser fra USA har vist, at personer med BMI > 30 har øget risiko for behov for indlæggelse og behov for intensiv-behandling, hvis de er blevet testet positive for corona. Sammenhængen er der også, selvom man korrigerer for alder og ko-morbiditet (Sundhedsstyrelsen 2020).

Så det giver også af den grund god mening at holde BMI under 30, eller bringe det ned under 30, hvis det har sneget sig over. Der mangler dog randomiserede interventionsforsøg med fokus på sundhedsfremmende vægttab (sund slankekurs) med covid-19 som effektmål. Det må dog antages, at forebyggelse af overvægt, type 2-diabetes og relaterede sygdomme også er forebyggelse af alvorlig covid-19.

Mennesker med diabetes har ligesom mennesker med svær overvægt også øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb efter en positiv coronatest. Hvis man både har diabetes og overvægt, så er der ekstra grund til at bringe vægten ned under, hvad der svarer til et BMI på 30. Overvægt er en stor risikofaktor for type 2-diabetes.

Risikoen for alvorlig CoVid-19-sygdommen er betydelig øget ved BMI over 35, viser de foreløbige tal. BMI over 30 er især problematisk for CoVid-19-prognosen, hvis man samtidig døjer med en kronisk sygdom såsom type 2-diabetes, kronisk hjertesvigt, forhøjet blodtryk eller alvorlig arvelig hjertesygdom.

Svær overvægt er forbundet med svækket immunforsvar, så man er mere modtagelig for infektioner. Svær overvægt er også forbundet med øget inflammation. Coronavirus forvolder skade via inflammation, så det er muligt, at mennesker med svær overvægt har mindre tolerance overfor den øgede inflammation ved den form for virus-infektion. Det er inflammationen, der sætter sig i lungerne.

Den vigtigste årsag til forbindelsen mellem svær overvægt og alvorlig coronasygdom er dog, at mennesker med svær overvægt som udgangspunkt simpelthen har sværere ved at trække vejret. Hvis man så bliver ramt af en lungeinfektion oveni, så kan det få bægeret til at flyde over, så man bliver nødt til at blive lagt i respirator, mens kroppen bekæmper sygdommen.

Det er den øgede vægt af fedt omkring lungerne, der generelt gør sværere at bruge åndedrætsmusklerne, hvis man er belastet med svær overvægt. Det betyder, at der er mindre overskud til at håndtere en sygdom, der gør det endnu sværere at trække vejret.

Kostændringer, der normaliserer vægten, og motionstræning, der forbedrer hjerte- og lungefunktionen (f.eks. raske gåture), er anbefalet. Og kom i gang med det, før du bliver smittet med corona eller noget andet, der belaster dine lunger. Hvis du først er blevet syg, så kan det være for sent.

Konklusion om overvægt

Forebyggelse af svær overvægt er forebyggelse af alvorlig covid-19-sygdom. Det er sandsynligt, at reduktion af overvægt, især overvægt med risikofaktorer for diabetes og hjertekarsygdom, kan reducere risikoen for alvorlig covid-19-sygdom.

Reference om overvægt

Sundhedsstyrelsen. Personer med øget risiko ved COVID-19. Fagligt grundlag. 25. maj 2020. Link til rapport


A- OG K-VITAMIN MOD COVID-19

De fedtopløselige vitaminer A og K er også blevet nævnt som kandidater i den ernæringsmæssige håndtering af covid-19.

Dofferhoff et al. (2020) fandt mangel på K-vitamin hos patienter med covid-19. Data tyder på, at SARS-CoV-2 nedbryder K-vitamin, så behovet for dette vitamin er større under infektion, hvis man ønsker at undgå alvorlig sygdom.

Li et al. (2020) har foreslået A-vitamin som et centralt vitamin i håndteringen af covid-19. Det er dog primært en teori baseret på viden om A-vitamins virkningsmekanismer, der på flere måder modvirker patologien i covid-19. A-vitamin kan give bivirkninger i høje doser. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at forstadiet til A-vitamin i form af karotener, der naturligt findes i grøntsager, f.eks. gulerødder har et meget højt indhold, da omdannelse af karotener til A-vitamin er reguleret, så der ikke kan opstå forgiftning.

Konklusion

Det er hensigtsmæssigt at spise mange gulerødder og andre A-vitaminrige grøntsager som del af en covid-19-forebyggende kost.

K-vitamin kan have en mere specifik virkning mod covid-19, både forebyggende og behandlende, som dog kræver mere forskning, før der kan formuleres deciderede anbefalinger.

Referencer om A- og K-vitamin

Dofferhoff ASM, Piscaer I, Schurgers LJ, et al. Reduced vitamin K status as a potentially modifiable risk factor of severe COVID-19. Clin Infect Dis. 2020 Aug 27 : ciaa1258. Link til artikel

Li R, Wu K, Li Y, et al. Revealing the targets and mechanisms of vitamin A in the treatment of COVID-19. Aging (Albany NY). 2020 Aug 15; 12(15): 15784–15796. Link til artikel


QUERCETIN MOD COVID-19

Quercetin er et stof, en såkaldt flavonol (en undergruppe af flavonoiderne), der findes naturligt i frugt og grønt. Forskning tyder på, at quercetin kan have en lang række sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende virkninger (Li et al. 2016).

Pierro et al. (2021) undersøgte virkningen af kosttilskud med quercetin på 21 covid-19-patienter, mens 21 andre covid-19-patienter virkede som kontrolgruppe. Interventionen var randomiseret og varede to uger. Resultatet var, at 16 patienter (76 %) i quercetin-gruppen gik fra positiv til negativ PCR-test, og 12 patienter (57 %) fik alle deres sygdomssymptomer formindsket. Til sammenligning skete det samme kun for henholdsvis 2 og 4 patienter (10 og 19 %) i kontrolgruppen.

Quercetin var også en af ingredienserne i et effektivt kosttilskud mod covid-19 i et andet studie af Margolin et al. (2021).

Referencer om quercetin

Li Y, Yao J, Han C, et al. Quercetin, Inflammation and Immunity. Nutrients. 2016 Mar; 8(3): 167. Link til artikel

Margolin L, Luchins J, Margolin D, Margolin M, Lefkowitz S. 20-Week Study of Clinical Outcomes of Over-the-Counter COVID-19 Prophylaxis and Treatment. J Evid Based Integr Med. 2021; 26: 2515690X211026193. Link til artikel

Pierro FD, Iqtadar S, Khan A, et al. Potential Clinical Benefits of Quercetin in the Early Stage of COVID-19: Results of a Second, Pilot, Randomized, Controlled and Open-Label Clinical Trial. Int J Gen Med. 2021; 14: 2807–2816. Link til artikel

Pierro FD, Derosa G, Maffioli P, et al. Possible Therapeutic Effects of Adjuvant Quercetin Supplementation Against Early-Stage COVID-19 Infection: A Prospective, Randomized, Controlled, and Open-Label Study. Int J Gen Med. 2021; 14: 2359–2366. Link til artikel


Rapporter