Foredrag om MeToo

Oplæg til foredrag om MeToo med Peer Brændgaard:

MeToo: Intim sundhed i en krænket tid

Voldtægt er en alvorlig forbrydelse, men det er falsk voldtægtsanmeldelse også. MeToo-bevægelsen har gjort, at det nu er op til manden at bevise, at han ikke har voldtaget eller på anden vis krænket kvinden efter intimt samvær. Denne omvendte bevisbyrde er uretfærdig, og den giver kvinder en magt, der alt for let kan misbruges.

Peer Brændgaard taler åbenhjertigt om sin egen oplevelse med at blive hængt ud offentligt som voldtægtsmand efter en falsk anmeldelse – og den tunge kamp før han til sidst blev pure frifundet for alle anklager i Østre Landsret i april 2019. Efter frifindelsen har han udtalt sig offentligt med advarsler om MeToo, der alt for let kan misbruges til at begå karaktermord på en mand.

Foredraget handler også de sundhedsmæssige fordele ved intimt samvær, herunder dannelse af krammehormonet oxytocin, der reducerer stress og fremmer healing. Brændgaard formidler også alternativ teori fra tao og tantra, der opfatter den seksuelle energi som fundamentet for sundhed, vitalitet og spiritualitet, og han fremhæver krammemeditation og energisex som konkrete former for praksis. Man behøver nemlig ikke være nøgen eller dyrke fysisk sex for at nyde godt af den gode energi. Det kan tværtimod af flere grunde være en fordel af beholde tøjet på, når man dyrker disse ting udenfor det faste parforhold.

Foredraget formidler nye perspektiver på kram, sex, kærlighed og intime relationer af relevans for både mænd, kvinder, singler og par. Han giver undervejs gode råd til kommunikation og sikkerhed, især til mænd der vil undgå at blive de næste ofre for MeToo.

Peer Brændgaard dannede i 2015 Danmarks første krammeklub, Østerbro Krammeklub, og han begyndte at arbejde som krammeterapeut. Han har udgivet lydbogen ‘Mindful Kramning‘.

Før MeToo var der godt gang i Krammeklubben.

Cover: Unsplash.com (Mihai Surdu)


Kontakt & Booking

Foredrag-forside