Foredrag til virksomheder: Priser og betingelser

Aftale og booking

Vi starter med en samtale over e-mail eller telefon om foredragets indhold og form. Denne samtale er gratis.

Udstyr

Foredragslokalet skal være udstyret med projektor med lærred, VGA-kabel, tavle og kridt (eller whiteboard og tudser) samt mikrofon (helst trådløs og håndfri) ved større forsamlinger. Jeg medbringer bærbar PC med Power Point-præsentation. PDF-kopi af dias kan fremsendes til arrangøren efter arrangementet til videre uddeling til deltagerne.

Derudover er det rart med en kontaktperson, der tager imod mig, noget at drikke (vand og kaffe) og en person fra virksomheden, der præsenterer mig.

Priser

Foredrag: 5.000,- kr.

Workshop: 7.000,- kr.

Kursusdag: 10.000,- kr.

Ubegrænset antal deltagere.

Evt. rådgivning og sparring derudover, pr. time: 1.000,- kr.

Alle priser tillægges moms + evt. transportudgifter efter statens takster.

Et foredrag varer op til 2 timer, en workshop op til en halv dag og et kursus en hel dag eller flere dage.

Ordrebekræftelse

Jeg fremsender en ordrebekræftelse via e-mail om arrangementets dato, tidspunkt, varighed, adresse, emne, målgruppe samt pris og betalingsbetingelser.

Aflysningsbetingelser

Begge parter kan aflyse uden omkostninger indtil 4 uger før arrangementet.

Hvis jeg bliver nødt til at aflyse på grund af akut sygdom eller andre årsager udenfor min kontrol, så kan arrangøren vælge at annullere aftalen uden beregning eller flytte til en anden, fremtidig dato til samme pris.

Betaling

Jeg fremsender en faktura via e-mail eller (for offentlige kunder) elektronisk faktura til EAN-nr. efter gennemførelsen af arrangementet.

Væk din indre sundhedsguru