Foredragsemner

Per Brændgaard tilbyder foredrag om sundhed med frihed til alle typer arrangører over hele landet.

Han tilbyder også foredrag om nedenstående relaterede emner (formuleret som korte oplæg til konkrete arrangementer):


KONSPIRATIONSTEORIER OM CORONA

Per Brændgaard har brugt sin natur- og sundhedsvidenskabelige baggrund til at vurdere nogle af de mange konspirationsteorier om corona, covid-19, vacciner, m.v. I dette foredrag præsenterer han nogle af teorierne og vurderer sandhedsværdien af dem. Foredraget handler også generelt om sandhedssøgning og propaganda i en digital tid.


SMID CORONAKILOENE: BLIV SLANK MED FRIHED

Drop slankekuren. Grib overvægt og vægttab an på en ny og bedre måde. Gør det med helhed, frihed og bevidsthed. Ernæringsekspert Per Brændgaard guider deltagerne til en ny forståelse af samspillet mellem krop, kost og psyke. Deltagerne vil gå hjem med ny viden og inspiration til en sund og effektiv slankekurs med små skridt.


LILLE PER I MØRKELAND

Per Brændgaard læser op af sit gyser-eventyr af samme navn og reflekterer over, hvordan det var at være barn i en familie med omfattende seksuelt misbrug, trusler, druk og vold i Jylland i 1970’erne. Foredraget inspirer til et mere nuanceret perspektiv på emnet med en højere grad af indlevelse i barnets oplevelser i nutid.


Tilbage til foredrag