Fredskram: Skab fred med disse fire kram

7 nov

Fredskram fremmer fred i dig selv, i dine relationer og i verden.

De fleste har forholdsvis let ved at kramme deres venner. Det bliver straks sværere, når man skal kramme sine fjender. Jeg tænker her på kram både i fysisk og åndelig forstand. Det åndelige kram er, at man ønsker alt det bedste uden betingelser for den, man retter krammet mod. Fjendekram har et kæmpe potentiale til at fremme fred i verden. Det kræver, at vi kan rumme både kær lighed og kær forskellighed. Gennem krammet indser vi, at vi alle blot er mennesker, der lider, bliver gamle og skal dø en dag. Så der er ingen grund til at spilde det skrøbelige, kortvarig liv på fjendskab. Vi har alligevel alle tabt på forhånd. Vi skal alle dø en dag.

Så øv dig på at kramme dine fjender på samme måde, som du krammer dine venner. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre, hvis du øver dig på det. Som en overgang kan du øve dig på at kramme fremmede. Altså bare folk du ikke er venner med i almindelig forstand.

Fredskram i fire retninger

Krammet med venner og fjender er ud ad den vandrette akse. Den lodrette akse er mere abstrakt. Det indre barn er det indre barn, som vi alle bærer rundt på. Hos nogle af os er det et lille, bange, ensomt barn, der har enormt meget brug for at kærlighed, omsorg og kram. Hos andre er det indre barn ikke så markant, typisk fordi man har været så heldig at have en tryg opvækst uden traumer. Jeg er selv en af dem, hvor mit indre barn har brug for mange kram. Både fra andre og fra mig selv. Især fra mig selv. Det gør jeg gennem meditation, hvor jeg retter intentionen af kærlig-venlighed mod mit indre, sårbare selv. Jeg forestiller mig, at mit voksne jeg krammer mit barnejeg. Jeg bruger det også i hverdagen ved at give mit indre barn omsorg gennem konkrete, selvkærlige handlinger. Og simpelthen ved at give det plads.

Fredskram

De fire retninger for fredskram

Det guddommelige kram gør det lettere at kramme det indre barn, da det indre barn så møder en ubetinget, moderlig/faderlig kærlighed, der er udenfor en selv. Du kan selv vælge, hvad du forstår ved gud. Jeg plejer at visualisere Jesus, og at han krammer mig. Det virker godt for mig. Måske er det noget andet, der virker godt for dig. Det er jo et religiøst spørgsmål, hvor der skal være plads til alle begreber, der peger på den kærlige Gud. Det eneste, der er sikkert, er, at hvis din Gud kræver, at du behandler de vantro dårligt, så er det ikke Gud, du er i kontakt med. Vi er alle lige, uanset hvad vi tror eller ikke tror på.

Den guddommelige kærlighed gør det også lettere at kramme fremmede og fjender. Jeg forestiller mig, at jeg er en kanal for den guddommelige kærlighed, når jeg krammer. Uanset hvem jeg krammer. Det giver en spirituel dybde og dimension til kramning, som er vigtig for mig.

‘”Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer.”
Jesus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Comments are closed.