Hvad er sundhed ikke?

30 jun

Hvad er sundhed? Det skrev jeg et indlæg om forleden.

Men hvad er sundhed så ikke? Det kan selvfølgelig blive en meget lang liste, så lad mig her fokusere på, hvad der kan ligne sundhed, men som faktisk ikke er det.

Sundhed er ikke energi. Sundhed kan lige så vel være træthed og ugidelighed. Hvis sundhed var energi, så ville amfetamin og kokain indgå i kostpyramiden.

Sundhed er ikke præstationsræs. Løb på tid, jernmænd, maxløft i bænkpres og akrobatisk yoga kan være fascinerende, men det er ikke nødvendigt for at være sund.

Sundhed er ikke social agtelse. Der kan være stor sundhed i at gå en tur i al hemmelighed uden at dele det på Endomondo eller Facebook.

Sundhed er ikke religion. Sundhed er en dårlig erstatning for religion eller andre åndelige værdier.

Sundhed er ikke moral. At være et ordentligt menneske handler ikke om regler om kost og motion.

Sundhed er ikke fascisme. Militante, ydre-styrede og ensrettende regler om sundhed kvæler humanismen, så det bliver umuligt at være sund.

Sundhed er ikke meningen med livet. Der kan tværtimod være stor mening i at gøre noget, der er usundt rent fysisk.

Sundhed er ikke selvpineri. Hvis noget føles ubehageligt, så er det ikke nødvendigvis et tegn på, at det er sundt.

Sundhed er ikke fravær af sygdom. Og sundhed får ikke nødvendigvis sygdom til at gå væk. Man kan godt være sund og syg samtidig.

Spørgsmålstegn

No comments yet

Leave a Reply