Kategorier
Den Komiske Blog Frihedspressen Indlæg Komik (abonnement)

Hvad sker der, hvis jeg hopper ud fra min altan?

Jeg har fået altan, og det er jeg meget glad for. Jeg bor på 4. sal, og jeg er nu begyndt at tvivle op, hvad der egentlig vil ske, hvis jeg hopper ud i luften.

Umiddelbart vil man jo tro, at jeg vil falde ned og slå mig hårdt. Meget hårdt. Men det er ikke sikkert. Fysikkens love virker nemlig ikke altid. Det uventede kan ske, og der er kun én måde at finde ud af det på.

Da jeg i 2016 begyndte at studere den officielle faglige forklaring på, hvordan Bygning 7 i New York den 11. september 2001 kollapsede i frit fald uden at være blevet ramt af noget fly, opdagede jeg, at vi lever i en meget mere interessant verden.

Lige siden jeg var barn, har jeg drømt om at kunne flyve og på anden vis trodse de fysiske love. Jeg drømte, at hvis jeg bare løb hurtigt nok ned gennem haven og baskede vildt med armene, så ville jeg til sidst lette og flyve som en fugl.

Rapporten om Bygning 7 fra NIST (National Institute of Standards and Technology) har givet mig håb om, at den slags overnaturlige oplevelser faktisk er mulige – ikke kun i drømme men også i den virkelige verden. Verden er faktisk lige så fantastisk, som jeg oplevede den som barn.

Problemet er bare, at tyngdekraften og de fysiske love virker det meste af tiden. De virkede så bare ikke lige den 11. september 2001 i New York. Jeg synes, at NIST skulle lave en opfølgende rapport, så os der drømmer om at flyve kan forudse præcis hvornår, man kan flyve i stedet for at falde, når man hopper ud fra sin altan. Det kan måske have noget med astronomiske forhold at gøre. Hvem ved? Verden er fuld af muligheder! 🙂

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading