Hvorfor spise plantebaseret kost? Her er de tre vigtigste grunde

6 feb

Jeg er fan af plantebaseret kost og betegner mig selv som flexiganer. Det er sådan en, der hovedsagelig spiser plantebaseret kost men også lidt animalsk. Jeg spiser animalsk, når min krop kalder på det (det gør den faktisk nogle gange, dog ikke så ofte), og når praktiske eller sociale omstændigheder gør det til det holistisk sundeste valg. Når min mor serverer frikadeller for mig for eksempel, så takker jeg ikke nej. Det er sundt at sige ja til den mad, man får serveret.

De tre vigtigste grunde til at spise plantebaseret kost

Der er mange gode grunde til at spise mere plantebaseret kost. Her er de tre vigtigste grunde i prioriteret rækkefølge:

  1. Hensyn til dyrene. Der er ingen dyr, der intentionelt bliver slået ihjel under fremstillinger af plantebaseret føde. Det er der derimod altid under fremstillingen af animalsk føde. Det giver god karma, hvis man tror på den slags. 🙂
  2. Sundere for jorden. Det er nødvendigt med meget mere plantebaseret føde og meget mindre animalsk føde, hvis den voksende befolkning skal brødfødes. Det er langt bedre udnyttelse af jordens ressourcer, når planterne ikke skal gå gennem dyr, før vi spiser dem. Den animalske fødevareprodukter sluger også gigantiske mængder vand, der bliver en mere og mere knap ressource. Jeg er dog samtidig skeptisk i forhold til snakken om klima og CO2, så jeg vil anbefale, at man ikke bruger det manipulerende klima-CO2-narrativ til at spise mere plantebaseret.
  3. Sundere for dig. Plantebaseret kost er ikke nødvendigvis sundt. Mange giftstoffer kommer jo fra planter, og tilsat sukker er også en plantebaseret fødevare. Men bortset fra det, så er det de sunde plantebaserede fødevarer, som vi danskere har brug for at spise mere af. Det er ikke de sunde animalske fødevarer. Dem spiser vi i forvejen rigeligt af. Veganere er generelt sundere end kødædere. Når det er sagt, så kan plantebasering også kamme over og føre til B12-vitaminmangel. Lige nu bliver plantebaseret kost hypet som kuren mod alt, hvilket selvfølgelig er en løgn. Fanatisme er altid usundt.

Det er usundt at være død

For mig at se så er den suverænt vigtigste grund til at spise plantebaseret føde nr. 1: Når du vælger plantebaseret mad, så bidrager du ikke til at slå dyr ihjel til mad. Det sker helt konkret, når du vælger plantedrik i stedte for komælk eller hakket plantefars i stedet for kødfars. Hvis du også går op i dyrs sundhed og velværd, så husk at noget af det mest usunde, man kan være, det er at være død.

Tre gode grunde til at spise plantebaseret kost

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.