Jeg har besluttet mig for at tilgive

Jeg har besluttet mig for at tilgive dem, der har forvoldt mig ondt. Eller mere præcist: Jeg er kommet til den fase i min healing, hvor tilgivelse opstår spontant.

Jeg har tidligere prøvet at forcere tilgivelse. Det gik ikke. Det førte bare til mere fortrængning. Jeg besluttede mig så for at gå den anden vej og i hvert fald i mit indre mærke og udleve vreden og trangen til hævn.

Det førte dog også til nogle verbale konfrontationer med dem, som havde opført sig uretfærdigt overfor mig.

Det var først efter at have overgivet mig til de mere primitive, menneskelige følelser og reaktioner i en ganske lang periode, at de voldsomme følelser begyndte at slippe taget i mig, og tilgivelsen begyndte at kalde på mig fra et dybt, åndeligt sted.

… OG SELV BEDE OM TILGIVELSE

Jeg har også selv sagt undskyld og bedt om tilgivelse hos dem, som jeg er kommet til at skade på min ujævne vej gennem livet. Og jeg har tilgivet mig selv. Som nykristen har jeg også bedt Jesus om tilgivelse og syndsforladelse. Det var for mig en grænseoverskridende, stærk og befriende oplevelse.

Det er faktisk først nu, at jeg sådan rigtigt forstår den kristne holdning om, at vi alle er syndere. Og hvordan den indsigt og accept kan lede til større åndelig indsigt og frihed.

Det er trist, at de fleste danskere har en så overfladisk holdning til vores kristne kultur. Det er trist, at så mange kun ser det som kultur og ikke som den dybe åndelighed, som ægte kristendom også er.

“Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.”
Lukasevangeliet 6:37

VEJEN TIL TILGIVELSE

Hvis du opdager en mand, der er i gang med at voldtage dit barn, så er tilgivelse næppe din første indskydelse. Stærk vrede og trang til at smadre ham til plukfisk er den naturlige reaktion i den situation.

Disse følelser og lyster er meget forståelige og vigtige at mærke og acceptere. Det betyder ikke, at man også skal eller vil handle på det. Man kan sagtens mærke følelser og trang til at gøre noget uden at gøre det. Det er det, som mindfulness går ud på.

Det er min erfaring at ved at være mindful med bølgerne af voldsomme følelser, der opstår, når man oplever overgreb og uretfærdighed i sit liv, så vil det med tiden rase ud. Man behøver ikke møde op med en pumpgun og fylde de onde med bly for at opnå ro og retfærdighed. Tværtimod risikerer man via blindt raseri at også komme til at smadre nogle helt uskyldige mennesker på sin vej mod primitiv retfærdighed. Resultatet er, at man selv bliver som dem, man søger hævn over.

“Før du begiver dig ud på en hævnrejse, grav to grave”.
Konfutse (551-479 f.Kr.)

Løft din sjæl til et højere niveau af eksistens. Elsk dem, der hader dig. Gør godt mod dem, der har forvoldt dig skade. Forstå dem, der er fanget af illusioner. Hjælp dem, der vil hjælpes – og lad resten være i fred.