Krigen i Syrien er usund

23 jan

Krigen i Syrien er reelt en krig mod Syrien. Det er et aktuelt eksempel på en meget usund og unødvendig krig.

Krig er generelt usundt. Men der kan selvfølgelig være nødstilfælde, hvor man må forsvare sig selv mod onde kræfter. Uskyldige mennesker dør i krig eller bliver lemlæstet og traumatiseret for livet. Krig burde egentlig være helt forbudt.  Konflikter burde kunne løses på civiliserede måder.

Det falske grundlag for krigen i Syrien

Danmark er lige nu reelt i krig mod Syrien via vores alliance med NATO og USA. Det er en ulovlig krig på falsk grundlag.

Vi er blevet fodret med dette falske narrativ: Det vrimler med terrorister i form af ISIS i Syrien. ISIS skal bekæmpes, da de ønsker at skabe en umenneskelig stat i Mellemøsten, og da de ønsker at gennemføre terrorangreb i vores del af verden. Syrien selv gør ikke nok for at bekæmpe ISIS. Derfor er vi nødt til at gå ind og bekrige ISIS, ikke den syriske stat, men terrorgruppen ISIS.

Vi er desuden blevet fodret med dette supplerende narrativ: Syriens præsident Bashar al-Assad er en ond diktator, der bruger kemiske våben mod sin egen befolkning. Heldigvis er der frihedskæmpere, der ønsker at fjerne Assad. Dem skal vi hjælpe af hensyn til den syriske befolkning, frihed og demokrati.

Begge officielle narrativer er i hovedtræk usande. Det forholder sig snarere sådan: ISIS er skabt og støttet af USA m.fl. bl.a. for at have en undskyldning for at foretage en ulovlig invasion af Syrien. ISIS er blot et påskud, mens det reelle militære formål er at vælte Assad af pinden og indføre et nyt regime, som USA m.fl. kan kontrollere. De såkaldte frihedskæmpere er varianter af ISIS-terrorister, der fungerer som frontfigurer i den vestlige mediepropaganda mod Assad.

Det reelle formål med krigen mod Syrien

Det reelle formål med krigen mod Syrien er at stjæle landets ressourcer (olie m.m.), realisering af den neokonservative vision om amerikansk verdensherredømme via militær magt samt realisering af den zionistiske vision om udvidelse af Israels grænser til at omfatte en stor del af Syrien. Det er desværre tabu blandt journalister i Danmark at grave i de reelle årsager til, at vores skattepenge bliver brugt på at slå uskyldige mennesker ihjel i Syrien.

Hvor ved jeg det fra?

Jeg har de sidste par år foretaget intensive, komparative studier af verdens tilstand ved at sammenligne de almindelige nyhedsmedier med information fra uafhængige, undersøgende journalister koblet med min egen kritiske tænkning.

Her er nogle af mine kilder blandt almindelige nyhedsmedier: BBC, CNN, DR, TV2, Jyllands-Posten, Politiken og RT.

Og nogle af de uafhængige, undersøgende journalister og fagfolk, som jeg følger om denne og relaterede sager: Jan Oberg, John Pilger, David Griffin, Tim Hayward, Peter Dale Scott, Lars Jørgensen, James Corbett, Christopher Bollyn, Kevin Barrett, Niels Harrit,  Richard Gage, Ron Paul, Transnational, Tim Anderson, Tommy Hansen, Vanessa Beeley, Wesley Clark, AE911Truth, Caitlin Johnstone, Chris Hedges, Cynthia McKinney, John Kenneth Galbraith og Alan Hart.

Krigen i Syrien er usund

 

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.