Kropsbehandling med krammeterapi

Krammeterapi er er ny form for kropsbehandling med bevidst, kærlig berøring.

Det er en naturlig form for individuel kropsterapi, som jeg har udviklet med baggrund i mine erfaringer med mindful kramning og krammemeditation.

Du kan som krammeklient bare slappe af og tage imod berøringen. Jeg bruger min intuition til at finde frem til den form for berøring, der er bedst for dig. Du kan også kramme igen, lige så meget du vil.

Hver session starter med en samtale om dine krammeønsker. Du bestemmer selv, om du vil tale eller være stille under den fysiske del af behandlingen. Hvis noget bliver for meget eller for lidt, så kan du når som helst sige til. Hver session slutter med en evaluering.

I kraft af min kontakt med den spirituelle kærlighed (kærlig-venlighed) samt min polyamorøse natur kan jeg tilbyde et autentisk, kærligt møde med fokus på dig.

En normal session varer 1 time og koster 800,- kr. Jeg tilbyder en gratis forsamtale til alle, der overvejer at starte i krammeterapi hos mig. Forsamtalen varer 30 min. Kontakt mig for at høre nærmere eller booke en tid. Jeg modtager klienter hos mig på Østerbro i København efter forudgående aftale alle ugens syv dage både dag og aften.

Kropsbehandling med mange slags kram

Krammeterapi er meget mere end de hilsekram, som du sikkert kender det fra din hverdag. I krammeterapi forstår vi kram som en samlet betegnelse for alle former for kærlig berøring. Det omfatter meget mere end stående omfavnelse.

Krammeterapi er ikke kun fysiske kram. Det omfatter også åndelige kram. Du vil blive mødt og omfavnet af en kærlig krammeånd, og jeg vil hjælpe dig til at vække krammeånden i dig selv. Den kan du f.eks. bruge til åndeligt at kramme dine sårbare sider. På den måde kan krammeterapi gå meget dybt.

Her er en oversigt over nogle af de særlige krammeteknikker, som kan indgå i en krammesession:

  • Underarmskram: for folk med berøringsangst.
  • Rokram: helkropsomfavnelse til udvikling af dyb ro.
  • Healingskram: håndspålæggelse til frigørelse af spændinger.
  • Energikram: energiudvikling i sammensmeltningen mellem den feminine og den maskuline energi.
  • Selvkram: instruktion i meditativ selv-kramning (kram dit indre barn).

Vi går langsomt frem i dit tempo. Vi starter som regel siddende, hvorefter vi skifter til stående kram og slutter med liggende kram.

 

Berøring som næring og terapi

Fysisk berøring er et fysiologisk behov på lige fod med andre former for næring såsom mad og drikke. Forskellige livsomstændigheder kan gøre det svært for nogle mennesker at få dækket berøringsbehovet i hverdagen. Andre mennesker har haft dårlige oplevelser med berøring, der har medført kroniske problemer med fysisk berøring og intimitet.

Kropsterapi i form af krammeterapi kan derudover bidrage til behandlingen af en række sundhedsproblemer: stress, angst, OCD, ensomhed, aggressivitet, forhøjet blodtryk, overspisning, overvægt, kropshad og seksuelle problemer.

Krammeterapi er også for dig, der ikke har nogen særlig mangel eller andre særlige problemer. Du kan også gå til krammeterapi for velvære, ro, energi eller personlig udvikling.

Konsekvenser af berøringsmangel

Ligesom mangel på et vitamin medfører symptomer, så vil mangel på fysisk berøring også medfører symptomer. Det skyldes bl.a., at mangel på fysisk berøring øger risikoen for mangel på oxytocin. Her er nogle af symptomerne på mangel på berøring/oxytocin:

  • Stress, angst og uro
  • Søvnproblemer
  • Ensomhed
  • Aggressivitet
  • Nedsat indlæringsevne
  • Problemer med fordøjelse, stofskifte og appetit
  • Ophobning af fedt i ammefedtdepoterne (balder, hofter og lår)
  • Væskeophobninger
  • Nedsat forplantningsevne
  • Nedsat seksuel lyst og funktion

Kort sagt: Man visner, hvis man ikke får nok berøring.

Krammeterapi giver ro og energi

Krammeterapi udvikler ideelt set to kvaliteter samtidig: ro og energi. Det sker via bevidst kropsbehandling med fokus på subtil berøring.

Langvarig kramning kan give en helt særlig, dyb Krammeterapi udvikling ro og energiro, som det er svært at opnå på andre måder. Kramning kan også udvikle energi i form af polaritetsenergi, når den maskuline og feminine energi mødes. Mange forveksler denne energi med seksuel lyst, hvorved de går glip af det store sundhedspotentiale i denne rene livsenergi.

Polaritetsenergi er bevidsthedsenergi, der mærkes i kroppen. Når energien frigøres, udvikles og transformeres, så kan den bruges til at øge vitaliteten i krop og sind generelt og f.eks. give mere energi til arbejde og fritidsinteresser.

Ro og energi er komplementære modsætninger på samme måde som yin og yang. Roen bliver større, når man tillader energien at flyde frit. Energien bliver større, når man forholder sig til den med ro. Roen er i energien, og energien er i roen.