Mindful motion

22 nov

Jeg har længe arbejdet med mindful spisning. Jeg har også arbejdet med mindful drikning. Nu er turen så kommet til mindful motion. Eller det vil sige, jeg har eksperimenteret med det i et stykke tid. Men det er som om, at der er nogle brikker, der er faldet på plads her på det sidste. Så nu er projektet tilbage på en god kurs.

Her er en lille øvelse, du kan prøve for at få en fornemmelse af, hvad mindful motion går ud på.

Vælg en styrketræningsøvelse. Det er ligemeget, hvad det er for en. Men gerne en, du plejer at lave, og som du kender godt.

Gør øvelsen hvor du bevæger dig så langsomt, at du kan være helt opmærksom på hver eneste del af bevægelsen. Mærk musklerne. Fokuser opmærksomheden på musklernes bevægelse fra øjeblik til øjeblik. Hele kroppens bevægelse fra øjeblik til øjeblik.

Hav opmærksomheden inde i kroppen. Ikke i spejlet. Du kan eventuelt lukke øjnene imens. Hvis opmærksomheden vandrer væk fra bevægelsen, så trækker du den venligt tilbage til bevægelsen. Tilbage til at mærke kroppen fra øjeblik til øjeblik. Bare mærke og registrere. Uden at tænke og dømme. Husk, at hver bevægelse og hvert øjeblik af hver bevægelse er nyt. Vær nysgerrig og intenst interesseret i at undersøge fornemmelserne i kroppen og deres forandring fra øjeblik til øjeblik. Fyld sindet helt med fornemmelsen af bevægelsen.

No comments yet

Leave a Reply