Uddannelse i oplysning
Hemmeligheden i al hjælpekunst er, at man først og fremmest må møde den enkelte, hvor han eller hun er. Det kræver en villighed til at ydmyge sig selv og at prøve at forstå hvad den anden forstår, før man forsøger at påvirke med sin mere-viden. Oplysning af holistisk sundhedsbevidsthed omfatter en proces med angst og kaos, som de fleste moderne mennesker har stor modstand imod. De fleste foretrækker derfor falsk tryghed fremfor ægte frihed, selvom det svarer til at tisse i bukserne, når man fryser. Det kræver stor viden, empati og sans for kommunikation at oplyse effektivt om ægte sundhed. Hvis man først er i stand til at møde den enkelte, hvor den enkelte er, så er det muligt at inspirere den enkelte til gavnlig udvikling med små skridt og stor tålmodighed. Det er i sandhed en kunst at være en dygtig oplyser, hvor man bl.a. må lære at tøjle sin egen iver for at hjælpe ‒ men det kan læres gennem den rette uddannelse og træning.