Burnfarm

Når musikken insisterer på at komme ud

I starten af 2017 havde jeg en tilbagevendende drøm om natten. Jeg drømte, at jeg til min store overraskelse pludselig fandt mig selv på scenen sammen med mit yndlingsband, The Cure. Jeg fik smidt en guitar om halsen, og Robert Smith bad mig om at spille med. Jeg tænkte “Åh nej, jeg kan jo slet ikke spille guitar”, men han svarede “Jo, jo, det skal nok gå”. Og i drømmen spillede jeg et glimrende akkompagnement med resten af bandet.

Sådan var det i drømmen. I den virkelige verden kunne jeg absolut intet med en guitar. Men drømmen var meget insisterende, så efter nogle måneder med den drøm næsten hver nat, så fik jeg anskaffet en rigtig guitar og gik i gang med at lære mig selv at spille på den helt fra bunden. Jeg kunne stadigvæk ikke noget, men jeg havde fundet lysten til at øve mig. Og stille og roligt fik jeg lært mig selv, hvordan fingrene skulle placeres og de forskellige akkorder. Med god hjælp fra internettet.

Mange ømme fingre senere så begyndte det rent faktisk at lyde som musik. Jeg fik så lyst til at kombinere akkorder og sætte ord på dem. I starten mest fordi, at jeg var irriteret over, at når jeg ville spille andres sange, så indeholdt de altid en eller flere akkorder, som jeg ikke kunne finde ud af at spille.  Så min motivation for at lave min egen musik var i starten simpelthen at have nogle sange, jeg kunne spille med de få, simple akkorder, som jeg havde lært.

Da jeg begyndte at skrive mine egne sange var det som at åbne for en sluse af kreativitet, og inden længe begyndte sangene at strømme ud af mig i store, voldsomme bølger. Jeg kan jo noget med ord, og i kombination med guitar, så blev udtrykket mere følsomt og intenst. I løbet af kort tid havde jeg lavet næsten 30 sange, og jeg blev nødt til at stoppe mig selv i at lave flere nye sange, da jeg ellers ville ende op med at have lavet en masse sange, som jeg ikke kunne finde ud af at spille. Simpelthen fordi jeg jo stadigvæk var helt uøvet både i forhold til guitar og sang.

29 sange om at søge mening, sandhed og sundhed

Jeg tog så en periode, jeg tvang mig selv til at holde op med at lave flere nye sange og i stedet brugte jeg tiden og energien på at øve og øve. Da det begyndte at lyde godt nok, så anskaffede jeg et par mikrofoner til optagelser hjemme. Jeg fik også lært mig selv de grundlæggende tricks i at mixe lydoptagelser, så den færdige musikoptagelse lyder nogenlunde. Som anstændige demooptagelser, men dog slet ikke i studiekvalitet. Jeg syntes dog, at det var godt nok til at udgive selv, hvilket jeg så har gjort i form af The First Release i min webshop. Den udgivelse indeholder 29 sange om bl.a. livets mening (The Meaning of Leif), parforhold (Couples Therapy), slankekure (The Diet Song), eksistentielt mod (Do You Dare), fødselsdag (Birthday Complete), sex (My Orgasm Queen og Weaponized Sex), terror (9/11 og Israhell), medier (Good Fun), kærlighed (The Art of Falling Out of Love), OCD (Oh See Dear) og følelser (Loneliness, Happiness, Anger og Sadness). Og meget mere. Inspirationen kommer ligesom bare til mig, uden det er noget, jeg aktivt opsøger. Det er en syret proces at lave en sang.

Jeg er i øvrigt udmærket klar over, at jeg hverken spiller guitar eller synger specielt godt. Måske kan jeg være et eksempel på, at musik ikke behøver handle om teknik og performance. Det kan også handle om kreativitet og originalitet. Jeg vil gerne lave musik, der både er terapi for mig selv, og som samtidig inviterer folk til at tænke lidt dybere over deres eget liv.

Musikken og lyrikken skal blot være en sund hobby for mig, og jeg har ingen planer om at skifte til en karriere som musiker eller digter. Men hvis mine kreationer kan glæde andre, så vil det også glæde mig. Jeg udgiver min musik og lyrik under kunstnernavnet Burnfarm.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du overvejer at booke mig til en live optræden. Det behøver ikke være til Orange Scene. Det kan f.eks. også bare være til en intim koncert for dig og dine venner hjemme i din stue.

Skriv et svar