Nye perspektiver på konspirationsteorier

Konspirationsteorier blev våbengjort af CIA i en instruks til deres agenter i pressen for at imødegå enhver kritik af den officielle historie om mordet på præsident John F. Kennedy. Siden da er begrebet blevet brugt i informationskrigen som beskyldning mod enhver, der sår tvivl om et af de bærende narrativer i samfundet. Det har vist sig som et effektivt psykologisk våben, hvor folk af frygt for at blive opfattet som paranoid, tosset konspirationsteoretiker – og dermed frosset ude af mainstream-fællesskabet – afstår fra enhver fundamental kritik af systemet og dets magtbærende narrativer. I gamle dage var det muligt at være ‘intellektuel’ og ‘systemkritiker’. I dag bliver den slags personer opfattet som ‘konspirationsteoretikere’ – og dermed som tossede og nogen, der ikke skal tages alvorligt – eller som måske ligefrem skal opfattes som farlige for samfundet.

På den anden side så er der rent faktisk mange tossede konspirationsteorier derude – og der er tossede, paranoide mennesker, der tror på dem. Det vil sige teorier, der ikke er underbygget af naturvidenskab og politik. Flat Earth-teorien er måske det bedste eksempel på en tosset konspirationsteori. Det vil være en oplagt strategi for dem, der arbejder for at dække over reelle konspirationer, at plante tossede konspirationsteorier blandt sandhedssøgere, så de også tror tror på dem, og dermed bliver gjort politisk ufarlige.

Der er foretaget en del psykologisk forskning i konspirationsteorier. Den forskning viser bl.a., at hvis man først har gennemgået den psykologiske proces at skifte opfattelse om ét fundamentalt emne, så vil man være tilbøjelig også til at skifte opfattelse om andre fundamentale emner – også selvom man ender op med et nyt sæt af opfattelser, der rent logisk udelukker hinanden indbyrdes. Denne psykologiske mekanisme gør, at det er meget svært at opdage sandheden og kun sandheden i en informationsverden med både meget sandsynlige og meget usandsynlige konspirationsteorier. Det er derfor ekstra vigtigt med kritisk tænkning og at kræve håndfaste beviser om enhver påstand, hvis man er en sandhedssøger.

I praksis ender de fleste med at enten at benægte enhver konspirationsteori eller at tro på stort set dem alle sammen. Dermed ender de fleste med at undgå at erkende sandheden om verden.

Gode råd:

  • At betvivle at konspirationer (sammensværgelser) kan forekomme svarer til at betvivle, at der findes intelligente mennesker, der kan holde på hemmeligheder (selv børn kan finde på at rotte sig sammen mod andre børn i hemmelighed)
  • Husk at det at beskylde nogen for at være konspirationsteoretiker oprindeligt var et planlagt psykologisk våben fra CIA
  • Vær åben for, at nogle konspirationsteorier sandsynligvis er sande, mens andre sandsynligvis er falske
  • Øv dig i både at tænke ud af boksen og at tænke kritisk
  • Øv dig i at skelne skidt fra kanel – og tænk i sandsynligheder i stedet for enten/eller
  • Søg sandheden – også selvom den er ubehagelig og måske kræver, at du indrømmer (i det mindste over for dig selv), at du har taget fejl

Flere nye perspektiver

Oplysning om sundhed