Nye perspektiver på MeToo

MeToo-bevægelsen har udviklet sig til at være en regulær terrorbevægelse, der har givet kvinder et supervåben til at føre psykologisk og sågar også juridisk krig mod mænd.

Voldtægt er selvsagt en forfærdelig forbrydelse, og overgrebsmænd skal naturligvis straffes. Men at udhænge og udskamme helt normal mandlig seksualitet, lyst og kommunikation løser ikke problemerne med seksuelle overfald på kvinder. Det gør blot, at de kvinder, der bliver udsat for reelle overgreb, får sværere med at blive taget alvorligt og få den medfølelse, som de har fortjent.

Sexisme på arbejdspladser og i organisationer er en udløber af MeToo. Det er trist for arbejdsmiljøet, hvis ingen længere tør flirte, give komplimenter eller udveksle kram og energi. Kvinder skal finde en ny form for styrke i deres seksualitet, som ikke handler om den latente trussel om, at hun kan råbe MeToo når som helst, hvis hun ikke får sin vilje af en mandlig kollega eller chef. Og mænd skal lære at udtrykke deres lyster på mere hensynsfulde (set fra sårbare/krænkelsesparate kvinders perspektiv) og mere effektive (set fra mændenes eget perspektiv) måder. Det kræver bevidsthed og uddannelse om sex og kommunikation – og en fælles bevægelse fra MeToo til WeToo.

Oplysning om MeToo og sexisme bør også foregå i helikopterperspektiv. Hvordan er MeToo-bevægelsen egentlig startet? Hvem har finansieret den og med hvilket formål? Det afslører et helt andet, kynisk billede af struktureret våbengørelse af sex og kvinder med henblik på at ramme mænd, som man af andre, politiske årsager ønsker at få ned med nakken. Det har så spredt sig nu til hele samfundet via sociale mekanismer og normer.

MeToo-historier er altid en god historie for pressen, så hvis der er noget andet, som nogen ønsker at fjerne fokus fra, så kan man altid bare lække sådan en saftig sex-sag, hvor nogen føler sig krænket. MeToo er på den måde (også) et propagandatrick, der virker som afledning, distraktion og camouflage.

Fra helikopterperspektiv kan MeToo-bevægelsen også betragtes som en Del & Hersk-strategi, hvor magthaverne fjerner fokus fra sig selv ved at få befolkningen til at føre indbyrdes krig mod hinanden. MeToo-krigen er i det perspektiv en slags borgerkrig mellem kvinder og mænd, mens både kvinderne og mændene bliver blinde for den større undertrykkelse, der finder sted, og som rammer alle uanset køn.

Vejen ud af den nuværende MeToo-hårknude er:

  1. Klar skelnen mellem følelsen af at være krænket og reelt krænkende handlinger (man kan f.eks. godt føle sig krænket uden at have være udsat for nogen krænkende handling)
  2. Generel bevidstgørelse om de fænomener i sindet, der er forbundet med sex og kommunikation om sex – dvs. mindful seksualitet
  3. Uddannelse af kvinder og mænd på arbejdspladser i bedre kommunikation om sex med fokus på gensidig empati og fælles ansvar (og respekt for at mænd og kvinder bare er forskellige) – dvs. mindful kommunikation
  4. Bevidstgørelse om den større politiske agenda, som MeToo-debatten tjener – dvs. politisk oplysning
  5. Fornyet fokus på alt det sunde, vi går glip af, når intimiteten mellem mænd og kvinder bliver lammet af frygt og krænkelsesret – dvs. udvikling af seksuel sundhed

Flere nye perspektiver

Oplysning om sundhed