Om holistisk sundhed

Holistisk sundhed er en helhedsorienteret tilgang til sundhed med fokus på selve samspillet mellem de forskellige faktorer.

Holistisk sundhed består af syv områder:

  1. Fysisk sundhed, dvs. krop, fysiologi og biokemi
  2. Mental sundhed, dvs. psyke, følelser og sindstilstand
  3. Social sundhed, dvs. relationer, økonomi og levevilkår
  4. Spirituel sundhed, dvs. etik, religion og ånd
  5. Seksuel sundhed, dvs. lyst, sex og polaritet
  6. Politisk sundhed, dvs. samfund, struktur og magt
  7. Global sundhed, dvs. klode, miljø og solidaritet

Det konkrete arbejde med at hjælpe sig selv eller andre til at blive mere holistisk sund består i de forskellige sundhedsfaktorer. Du har måske hørt om KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). De er vigtige, men i holistisk sundhed inkluderer vi mange flere. En sundhedsfaktor er noget, som du eller andre kan ændre på, hvorved en eller flere af syv sundhedsområder bliver påvirket.

Her er nogle af de vigtigste sundhedsfaktorer i holistisk sundhed:

  • Kost, dvs. madvarer, kostråd og kosttilskud
  • Rygning, dvs. tobaksrygning, rygestop og rygeafvænning
  • Alkohol, dvs. øl, vin og spiritus
  • Motion, dvs. motion, træning og fysisk aktivitet
  • Kram, dvs. kærlig berøring, fysisk intimitet og nærhed
  • Samvær, dvs. selskab med andre mennesker
  • Stressreduktion, dvs. ro, hvile og restitution
  • Søvn, dvs. mængde og kvalitet af søvn
  • Sex, dvs. seksuelle lyster, energier og aktiviteter
  • Sol, dvs. afbalancering af de gavnlige og de skadelige virkninger
  • Stoffer, dvs. bevidsthedspåvirkende stoffer