Politik
I 2016 fik jeg en politisk vækkelse, da jeg gravede dybt ned i 9/11-sagen og krigen mod terror. Jeg har siden da studeret en række andre politiske og historiske emner, hvor jeg er kommet frem til konklusioner, der er anderledes end de officielle fortællinger.
Jeg betragter min politiske vækkelse som en naturlig følge af, at jeg i mange år forinden havde udviklet ernæring og sundhed ud af boksen og i en mere holistisk retning. Det er den samme form for tænkning, som jeg nu bruger i mit politiske arbejde. Det handler om at have et åbent sind, men ikke så åbent at hjernen falder ud. Jeg har ikke mistet min sans for fakta og evidens, selvom jeg nu også beskæftiger mig med det, der bliver stemplet som konspirationsteorier. Den er tværtimod blevet skærpet, da det er let at blive forført af disinformation, når man først har bevæget sig ud af boksen. Jeg er dybest set drevet af en stor lyst efter at kende sandheden om verden og magten.
Begrebet ‘konspirationsteori’ startede i øvrigt ved at blive anvendt af CIA for at imødegå kritikken af den officielle forklaring om mordet på John F. Kennedy. At kalde en person for ‘konspirationsteoretiker’ blev en måde at kalde en politisk modstander for tosset. Det viste sig at være en effektiv metode til at lukke munden på kritikere eller i det mindste sørge for, at de ikke blev taget alvorligt af medierne. Jeg har ikke noget imod at blive opfattet som tosset, så længe jeg selv ved, at min politiske mission er at søge og formidle sandheden. Sandheden er vejen til fred i verden.
