FRI forside

Pressemeddelelse om bogen FRI

Ernæringsekspert udgiver bog om politik

Cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard, der er kendt for at formidle gode råd om ernæring og sundhed, går nu også ind i politik.

I den nye bog FRI fortæller han åbent og ærligt om sin politiske vækkelse. Der er ifølge bogen meget mere politik i ernæring og sundhed, end de fleste går og tror. Bogens undertitel er ’En personlig beretning om illusionernes lænker’, og Per Brændgaard kommer med mange personlige erkendelser om alt fra madlavning og motion over kærlighed og kvinder til krig og fred.

Bogen udkom 11. september 2018 på 17 års dagen for de tragiske terrorangreb i USA, der vendte op og ned på verden. Det og andre store politiske emner som global opvarmning og selve pengeskabelsen bliver også belyst i FRI.

Jeg vil ikke fortælle folk, hvad de skal mene. Jeg vil inspirere dem til at blive mere politisk bevidste og tænke selv — om både sundhed, politik og samspillet mellem sundhed og politik”, fortæller Per Brændgaard om, hvorfor han har skrevet bogen.

FRI er udgivet som e-bog på eget forlag. Den kan købes for 49,- kr. på PerBrændgaard.dk som epub og pdf.

Per Brændgaard har tidligere skrevet ‘Små skridt til vægttab — der holder‘ i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og ‘Mindful spisning’ i samarbejde med psykolog Uffe Damborg samt flere andre bøger. Du kan følge hans blog om sundhed og politik på PerBrændgaard.dk.

Kontakt Per Brændgaard for interview

Se/download bogens forside i jpg (205 kb, 2016 x 2016 pixel)

Pressebilleder af Per Brændgaard

Se bogen i webshoppen

PerBrændgaard.dk
%d bloggers like this: