Sandheden om krigen mod Syrien

16 apr

Sandheden om krigen mod Syrien er, at det ikke handler om, at Assad er en fæl diktator, der slår sit eget folk ihjel med giftgas. Den påstand stammer fra White Helmets, der reelt er Al-Qaedas “hjælpeorganisation”, der har til formål at legitimere den krig, som USA & Co. ønsker at føre mod Syrien af helt andre grunde. Det er rapporteret af flere uafhængige eksperter og undersøgende journalister, bl.a. professor Tim Hayward og fredsforsker, ph.d. Jan Oberg.

Der er tale om krigspropaganda, og de danske medier rider igen trofast med på bølgen. BT mener eksempelvis, at et kort angreb på Syrien langt fra er nok. Det skriver Sanne Fahnøe, der er debatredaktør på BT og skribenten bag avisens leder i dag. Indlægget starter med: “Der kan ikke herske meget tvivl om, at det var det helt rigtige træk, da USA, Storbritannien og Frankrig valgte at sende missiler mod centrale mål i Syrien, der huser kemiske våben natten til lørdag.” Jeg vælger at tro, at Sanne Fahnøe er offer for manipulation og propaganda. Jeg håber ikke, at det er ond vilje eller faglig prostitution, der har drevet hende til at skrive dette krigsliderlige indlæg. Men den slags indlæg har konsekvenser ved at påvirke danskernes generelle holdning til krigen. Dermed får krigsforbryderne lov til at fortsætte uhindret. De danske aviser burde i stedet opfordre til, at folket går på gaden og demonstrerer mod krigsmaskinen!

Sandheden om krigen mod Syrien er geopolitisk og økonomisk

Sandheden er, at der ikke er beviser for, at Assad har brugt kemiske våben. Sandheden er, at der er en uvildig ekspertundersøgelse i gang, og de har ikke fundet beviser. Sandheden er, at USA ikke er verdens helte. Sandheden er, at BT støtter USAs bombning af Syrien (med drab på civile til følge), som reelt er ulovlig og en decideret krigsforbrydelse. BT støtter, at USA straffer Syrien, inden der er samlet beviser, og inden de er blevet dømt. Den slags hører hjemme i en diktaturstat og ikke et demokrati.

Den mest sandsynlige forklaring på de påståede giftangreb er, at det er ren og skær propaganda udført af White Helmets på vegne af USA. Målet er at bruge billedmaterialet til at manipulere med følsomme mennesker som Sanne Fahnøe til at skrive en leder som den i BT i dag. Den reelle konsekvens af BTs medvirken i den amerikanske krigspropaganda kan meget vel blive, at endnu flere helt uskyldige kvinder og børn i Syrien bliver dræbt af de amerikanske missiler. Og det hele er baseret på, at Sanne Fahnøe har valgt at tro på en løgn.

De reelle motiver

Sandheden om krigen i Syrien er, at den er drevet af en kombination af disse motiver:

  1. Militante, pengestærke zionisters (israelske nationalister) ønske om at overtage Syrien via splittelse af landet til mindre stater, der bekriger hinanden indbyrdes. Slutmålet er etableringen Stor Israel som beskrevet i Yinon-planen.
  2. Militante, pengestærke neokonservative amerikanere, der ønsker at bruge det amerikanske militærs styrke til at opnå global dominans. Det handler om amerikansk imperialisme drevet af et sammensurium af interesser, hvoraf ingen af dem er demokratiske.
  3. Den vestlige verdens kamp om de sidste fossile brændstoffer og andre ressourcer i jorden, hvor Syrien spiller en central rolle, også som transportvej. Det er en primitiv ressourcekrig, hvor man ikke ønsker at dele med de andre.
  4. Økonomiske interesser i olieindustrien (se pkt. 3).
  5. Økonomiske interesser hos de store banker. Syrien er et at de få tilbageværende lande i verden med en uafhængig nationalbank.
  6. Økonomiske interesser i militærindustrien. Krig er desværre rigtig godt for forretningen i den branche.
  7. Trumps narcissisme, twitter-diplomati og formentlig ganske lille penis-størrelse. Det sidste kan jeg dog ikke dokumentere.

Sandheden om krigen mod Syrien

 

No comments yet

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

%d bloggers like this: